Højrepopulisterne vinder frem over hele Europa, senest ved valget til EU-Parlamentet. De forenes af modvilje mod indvandring, den såkaldte elite og EU. Enigheden rækker dog ikke til klima- og miljøpolitikken, hvor man kun er fælles om, at den skal internationale organisationer ikke blande sig i; det skal klares nationalt.
Fra midten af 2019 har vi gennemlevet et forstadie til en dyb krise i den globale kapitals vigtigste sektor: Bilindustrien, kapitalismens vigtigste fremstillingssektor, står over for en krise. I 2018 faldt den samlede bilproduktion i Tyskland. I juni 2019 var der et markant fald på 4,7 procent i nye indregistreringer (sammenlignet med juni 2018). I august meddelte producenterne, at der bare i Tyskland var forsvundet mere end 30.000 arbejdspladser.
I ugen fra den 20.-27. september så vi en historisk mobilisering for klimaretfærdighed. Med mere end 7,5 millioner demonstrerende i 185 lande er det den største koordinerede globale mobilisering siden Irak-krigen i 2003. En ny generation er på vej frem båret af kollektiv og politisk aktion. Dens styrke og beslutsomhed trækker andre sektorer i samfundet med sig: fagforeningsaktivister, videnskabsfolk, forældre…
Det her bliver det vigtigste valg til parlamentet i årtier, i hvert fald siden 1979, og det bliver et valg, der vil forandre alting for en hel generation. Det bliver en kamp, der vil kræve alt – og hvor alt vil blive smidt i hovedet på Labour fra højrefløjens side. Men fra valgkampens start tyder alting på, at Jeremy Corbyn vil kunne afværge de fleste af de angreb, der rettes mod ham og hans parti. Det kommer alt sammen til at afhænge af, hvad vi, i meget vid forstand, foretager os mellem i dag og den 12. december.
Der er ikke tid til fejlfortolkninger. Bolivia er offer for et brutalt og voldeligt statskup, organiseret af det racistiske ekstreme højre, som i de seneste måneder er begyndt at generobre politisk terræn og social opbakning i Andeslandet. Vi fordømmer dette kup og udtrykker vores fulde solidaritet med Bolivias folk.
Socialistiska Partiet - SAPs søsterorganisation i Sverige - har besluttet at omdanne sig til organisationen Socialistisk Politik. Formålet er ikke længere at opbygge et selvstændigt parti – i stedet opfordrer SP til at melde sig ind i først og fremmest Vänsterpartiet. Beslutningen har skabt et vist røre på venstrefløjen.
Alle myterne, som i medier og hos flertallet i Folketinget og andre steder bruges til et ideologisk og forvrænget billede af integration - blandt andet for at legitimere "ghetto-pakken", bliver her klædt af til skindet.
"I praler med jeres medbestemmelse, men evner ikke at lade andre bestemme. I roser vores engagement, men truer de engagerede med eksmatrikulering. I soler jer i vores succes, mens vores fag bliver sammenlagt, ødelagt og spredt for vinden. I påstår at have lært af ’68. Men jeres ’68 er en gylden kalv. Vores ’68 er nu, i dag og hver dag.”
Netop hjemvendt fra den første store nationale sundhedskonference i Øksnehallen i København arrangeret af Danske Regioner under overskriften ”Sundhed for alle”, vil jeg komme med nogle kommentarer, set fra et venstreorienteret Region Sjælland-synspunkt.
Hvorfor har flere HK-sektorer indført lønsikring ved ledighed?
Har fagbevægelse opgivet den politiske kamp for at genrejse dagpengesystemet?
Er socialrådgivning en fagforeningsopgave?
Er velfærdssamfundet blevet så stækket, at fagbevægelsen må kigge tilbage på fordums selvbetalte og selvorganiserede sociale hjælpeforanstaltninger?