Med den snævrest mulige margin (167 stemmer mod 165 - 18 afholdt sig fra at stemme) indsatte det spanske parlament, der har 350 medlemmer, den 7. januar Pedro Sánchez som premierminister for en koalitionsregering mellem det socialdemokratiske Spanske Socialistiske Arbejderparti (Partido Socialista Obrero Español - PSOE) og det mere radikale Unidas Podemos (UP).
Millioner på gaden over hele landet torsdag den 9. januar og lørdag den 11. januar viste en beslutsom bevægelse for at forsvare pensionerne. Der var transportarbejdere, lærere og arbejdere på olieraffinaderier (nogle har været i uafbrudt strejke i over en måned, mens andre kun deltog på selve aktionsdagen).
Den 8. januar vågnede inderne op til den største strejke nogensinde. Man anslår, at 250 millioner arbejdere, ansatte, landmænd og landarbejdere nedlagde arbejdet og gik på gaden for at protestere mod Modi-regeringens økonomiske politik og splittelsestiltag.
I november tvang det bolivianske militær Evo Morales til at træde tilbage: den klassiske definition på et kup. På trods af kendsgerningerne er der kommentatorer - selv på venstrefløjen - der har været ude af stand til at forstå, hvad det var: Et komplot fra elitens side.
Russiske Socialisters udtalelse om de foreslåede reformer af forfatningen og omdannelsen af den russiske regering.
På overfladen ligner forårets overenskomstforhandlinger måske dem, vi har set så mange gange før på det private område. Fagtoppens køreplan er lagt frem, ren copy paste fra tidligere år. Avisartiklerne indeholder de sædvanlige historier om nedgang i omsætningen, truende stagnation osv. Men bag kulissen er der alligevel noget, som ikke er som før... En bevægelse pibler frem.
Gennem de sidste par uger er protester brudt ud over hele Indien, i den måske mest omfattende udfordring af Narendra Modis regering, siden den kom til magten i 2014. Staten har svaret igen med brutal magtanvendelse, i dusinvis er blevet dræbt af politivold rettet mod demonstranter.
Den eskalering af konflikten mellem USA og Iran, som verden har været vidne til, er dybt bekymrende, fordi det kan få den sprængfarlige situation i området til at eksplodere med uforudsigelige konsekvenser for hele verden.
Efter det iranske regime har indrømmet, at det var deres missiler, der nedskød det civile fly, er protesterne forsat i Iran. Søndag var der demonstrationer i flere byer, den største var på Teherans Frihedsplads. Demonstrationerne blev overdænget med tåregas, og enkelte blev såret af skud.
Tidligere medlemmer af Labour Party Pakistan forklarer nu, at ledelsen af den ”pakistanske Enhedsliste” var lammet af interne uenigheder om såvel program som strategi og aktiviteter.