Der er meget stor forskel fra land til land i den måde, man kæmper på, hos de bevægelser, vi har faste forbindelser til i denne del af verden. De står dog alle over for autoritære regimer eller diktaturer, der har strammet grebet under sundhedskrisen.
Tyskland er et af de europæiske lande, hvor modstanden mod corona-restriktionerne har ført til de voldsomste protester. De ofte dramatiske demonstrationer tiltrækker højreradikale, holocaust-benægtere, New Age-folk og helt almindelige borgere, der alle kæmper for deres individuelle frihed og mod Merkels "diktatur".
Folk på venstrefløjen er begyndt at bruge begrebet ”Global Politistat” (Global Police State) for at beskrive den situation, som de udbyttede og undertrykte står overfor over i hele verden – sammen med de radikale bevægelser, der forsvarer dem. Men betyder politistat ikke koncentrationslejre og demonstranter, der bliver tvunget væk fra gaden?
”Nu ved jeg, hvad jeg skal prioritere i påsken fremover. Jeg er blevet modtaget rigtig godt her på seminaret. Diskussionerne om kommunalpolitik kan vi bruge i Enhedslistens afdelinger, og dilemmaerne for eksempel i forhold til budgetaftaler var sat rigtig godt op."
Fordi palæstinensiske flygtninge i millionvis er integreret i Mellemøsten og i mindre grad i Nordafrika, er deres nationale og klassemæssige kamp flettet sammen med massernes kamp i hele regionen.
Stop den økonomiske blokade af Cuba nu! For et frifrit og suverænt Cuba! Ned med den imperialistiske indblanding i Cuba! For socialistisk demokrati i Cuba!
Den 6. august 2011 blev der afholdt en anti-nazistisk demonstration i Greve ved de danske nazisters hovedkontor, kun få uger efter Anders Behring Breiviks terrorangreb i Norge. Vi bringer her Allan Krautwalds tale ved demonstrationen.
Tusindvis af tyskere står på de højreradikales dødslister. Formålet er at lukke munden på dem, der enten vil fremme et mangfoldigt og tolerant samfund, og/eller bekæmpe de højreradikales terror. Takket være myndighedernes halvhjertede indsats har de højreradikale let spil.
Bhaskar Sunkara, redaktør af magasinet Jacobin, skrev for nylig I en artikel I Guardian, at “hvis vi vil bekæmpe klimakrisen, må vi tage atomkraft til os.” Han priste atomkraft som ren og sikker og mente, at modstandere af atomkraft enten er grebet af paranoia … forankret I forestillinger fra den kolde krig" eller henholder sig til "forældede informationer." Jeg er helt og aldeles uenig.
Enhedslisten har gennem en række år udviklet sig markant, vokset og fået større parlamentarisk indflydelse, både nationalt, regionalt og kommunalt. Efter erfaringerne med Thorning-regeringen, har Ø i forbindelse med valget i 2019 sågar afkrævet regeringen en række løfter, før vi kunne pege på en S-ledet regering. ”Forståelsespapiret” er blevet en realitet. Men hvordan er det gået med den såkaldte forståelse?