content-picture.php

Millioner på gaden over hele landet torsdag den 9. januar og lørdag den 11. januar viste en beslutsom bevægelse for at forsvare pensionerne. Der var transportarbejdere, lærere og arbejdere på olieraffinaderier (nogle har været i uafbrudt strejke i over en måned, mens andre kun deltog på selve aktionsdagen).

af John Mullen

Foto: Demonstration mod pensionsreform, Paris, 24. januar. Copyright: Photothèque Rouge /Martin Noda/Hans Lucas

 

Der er også nye grupper. Dommere er godt med i strejken, grupper fra Nationalbanken, som kommer med kontanter til pengeautomater, går i strejke i denne uge, og universiteterne, som var langsomme til at komme i gang, er med. Gymnasielærere i Paris boykotter eksamenerne. Og mindre, militante græsrodinitiativer blomstrer frem: For eksempel har premierministeren, som giver en pompøs tale om reformen i denne uge, fået sin elforsyning afbrudt af forsyningsarbejdere derhjemme, og uddannelsesadministrationen i den region, hvor jeg arbejder, blev blokeret fra klokken seks om morgenen. To store havne er stadig blokeret.

 

I denne kontekst kom premierministeren med nogle indrømmelser denne weekend, oven I de første indrømmelser om at udskyde reformen i 12 år og undtage nogle få arbejdergrupper. Han annoncerede en tilbagetrækning af planen om at hæve den generelle pensionsalder fra 62 til 64 år. I den internationale presse blev dette mærkeligt nok udråbt til en stor sejr for de strejkende, hvad det ikke er.

 

Reformen indeholdt tre dele: 1) hæve den generelle pensionsalder, 2) skære ned i pensionsudbetalingen ved at ændre beregningsmetoden, så den bygger på indtjeningen hele livet og ikke i de bedste år (den private sektor) eller på slutlønnen (den offentlige sektor), 3) ikke regne ud fra antal arbejdsår, men kreditpoints, for at skabe et system, som både er nemt at privatisere længere ned og et system, hvor pensionerne senere kan skæres ned, eftersom værdien af et point kan ændres af regeringen. Så vi har set en indrømmelse, men kun på et af de tre punkter. Desuden er det en midlertidig indrømmelse.

 

Det betyder ikke, at den ikke har nogen betydning. Konservative vælgere og arbejdsgivernes organisationer var meget tiltrukket af forslaget om at forhøje pensionsalderen og har taget den omfattende ballade fra strejkerne med sindsro, eftersom de regnede med, at Macron aldrig ville give efter. Nu er der begyndt at opstå brudflader i alliancerne omkring Macron.

 

Kampen må fortsætte. To af de mindst militante faglige landsorganisationer – UNSA og CFDT – har hilst regeringens erklæring velkommen og trukket deres støtte til strejkerne. Heldigvis har Paris-afdelingen af UNSA sagt fra over for deres faglige ledere og opfordret til fortsat strejke. Der har været et mylder af opslag på Facebook fra faglige folk, som river deres medlemskort til CFDT i stykker.

 

Andelen af strejkende i transportsektoren er lavere end for får uger siden, efterhånden som familieøkonomien strammer til. Men demonstrationerne i lørdags var meget dynamiske, og det store antal transportarbejdere, der indsamler penge til forskellige solidaritetsfonde til strejkende giver bestemt ikke indtryk af, at bevægelsen er ved at give op. Der er annonceret tre yderligere aktionsdage i næste uge (14., 15., 15. januar). Den fælles nationale strejkekomite har netop udsendt en pressemeddelelse ”Fortsæt indtil vi vinder!”. Den var underskrevet af de to mest militante landsorganisationer (CGT og Solidaire), lærernes fagforbund FSU, men også af studenterorganisationer. Kort sagt, så er både regeringen og de strejkende meget beslutsomme, og konflikten balancerer stadig på en knivsæg.

 

Samtidig med premierministerens lille indrømmelse spiller undertrykkelsen en stor rolle. Politiet var åbenlyst blevet belært om at skrue op for volden denne uge. Efter lørdagens demonstrationer skrev det særdeles respektable dagblad le onde: De faglige demonstrationer lørdag blev endnu igen præget af det, vi må kalde politivold, og der er ingen grund til at sætte ordet i gåseøjne.” Videoer af politi, der tæver forbipasserende florerer på nettet.

 

Regeringen har også annonceret, at bliver afholdt en konference I april om, “hvordan man skaber balance I statens finansiering af pensionsystemet”. Denne konference får deltagelse af såvel arbejdsgivernes organisationer som de faglige landsorganisationer. I virkeligheden er der tale om et propaganda-initiativ, som skal udbasunere, at det største problem er finansiering af budgettet (hvad det ikke er). Men der er ingen tvivl om, at alle de faglige alligevel vil komme til konferencen.

 

De politiske organisationer på den yderste venstrefløj som France Insoumise (hvis kandidat fik 19,5 procent ved det seneste præsidentvalg) og det Nye Antikapitalistiske Parti opfordrer højlydt til at udbrede strejkerne, og deres aktivister gør, hvad de kan som græsrødder. Næste uge bliver afgørende – nye sektorer må komme med i kampen for at sikre en klar sejr og få pensionsreformen skrottet.

 

13. januar 2020

 

Oversat fra John Mullen’s blog af Åge Skovrind

 

SIDSTE: Fredag den 27. januar var der igen store demonstrationer. Alene i Paris deltog omkring 400.000. Samme dag godkendte regeringen pensionsreformen, som efter planen skal forelægges parlamentet i løbet af februar. /Socialistisk Information

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com