Netmagasinet Solidaritet
Arbejdsmarked
Historien om en lokal kamp: Når man én gang har smagt friheden …
Af Benedicte Toftegaard
Da jeg blev ansat første gang hos Aller i februar 2000, lå trykkeriet i Valby på Vigerslev Alle. Det var et sted, hvor man uofficielt og selvbestaltet havde indført kortere arbejdstid. Systemet gik ud på, at man havde nogle arbejdsnormer. En bestemt funktion var aftalt til at tage f.eks. 1,5 time. I virkeligheden kunne det gøres på den halve tid.
Hvis de nu hellere vil have penge end fritid … fordi de ikke ved, hvad de skal bruge fritiden til
Af Benedicte Toftegaard
Vi kan jo kalde ham Per. Måske kører han truck på lageret, måske er han smed på værkstedet, måske er han trykker? Per har det sådan, at han helst vil knokle på og tjene til, at han to gange om året kan tage til Thailand eller Grand Canaria, hvor han kan ligge og dase ved poolen i 2-3 uger sammen med konen uden at lave noget som helst andet end at gå i baren, når han har fået nok sol.
Hvis arbejdstidsforkortelsen har en pris? Vi gik fra 40 til 37 timer, men fik flere weekend- og nattevagter og færre pauser.
Af Benedicte Toftegaard
Jeg husker tydeligt en ganske speciel forhandlingssituation. Solen bagte på vinduerne, og de lunkne danskvand og luften i det trange mødelokale var tung. Året var 2005, Anders Fogh sad solidt på magten, forbruget voksede, det var oppe i tiden at gå ned med stress, men ingen talte længere om 35 timers uge.
Spørgeskemaerne siger, at vi ikke vil have kortere arbejdstid … men er det ikke høvdingene, som lægger linjen?
Af Benedicte Toftegaard
Indimellem, efter et fastlagt skema, starter min arbejdsuge søndag aften klokken 22. Vi håber, at vi afløser med maskinerne kørende, for så kan vi lige sidde lidt og snakke. Nogle kolleger kommer langvejs fra, men de fleste har lige nået DR’s søndagsføljeton. Det er mørkt udenfor og det regner, og vi har lige forladt vores familier, der er på vej i seng. Og så er det, at min kollega Lars gaber og siger: ”Hvad blev der egentlig af den der 35 timers uge?”
Finland på vej til 6 timers arbejdsdag
Af Annina Claesson
Finlands socialdemokratiske statsminister Sanna Marin går efter en 6 timers arbejdsdag uden løntab, så finnerne kan få mere fritid og en mere retfærdig fordeling af arbejdsmængden. Når pandemien tvinger os til at nytænke, hvordan vi organiserer arbejdslivet, bør vi tage arbejderbevægelsens historiske krav om kortere arbejdstid op igen.
Amazon – berygtet lavtlønsfirma etablerer sig i Sverige
Af Rättvisepartiet Socialisterna Eskilstuna
Rygterne om, at den amerikanske e-handelsplatform Amazon er på vej til Danmark, har svirret i flere år. Nu står det klart, at firmaets første indtog i Norden bliver i Eskilstuna, Sverige. Første opgave bliver at kæmpe for faglig organisering, skriver den svenske avis Offensiv.
Bak op om sygeplejerskernes krav!
Af SAPs Forretningsudvalg
Corona-krisen har sat fokus på løn- og arbejdsforhold i de traditionelle kvindefag i sundheds- og omsorgssektoren, ikke mindst på hospitalerne. Og nu er sygeplejerskerne gået i spidsen for at kræve rimelige forhold. Det er der al mulig grund til at bakke op om!
OK 20 – nu handler det om solidaritet
Af Benedicte Toftegård
Lad os gøre det helt klart. Der netop indgåede industriforlig afspejler på ingen måde de store overskud der har været i industrien eller de svimlende lønstigninger, der er udbetalt på direktørgangene. Industriforliget afspejler det aktuelle styrkeforhold mellem arbejder og arbejdsgiver.
Ny film af Ken Loach: Sorry we missed you
Af Ebbe Rand Jørgensen
Ken Loach har gjort det igen; lavet en fremragende politisk film. Han forstår at fortælle en historie om almindelige menneskers hverdagsliv på en måde, som appellerer til alle. Også denne gang tager han fat i et alvorligt politisk problem. Ved at følge hovedpersonernes forståelige problemer sætter han tankerne i sving. Her er ingen løftede pegefingre, løsningerne må man selv tænke sig til.
Lønsikring og socialrådgivning – vi tog ikke kampen mens tid var, nu må vi klare det selv … ?
Af Benedicte Toftegård
Hvorfor har flere HK-sektorer indført lønsikring ved ledighed?
Har fagbevægelse opgivet den politiske kamp for at genrejse dagpengesystemet?
Er socialrådgivning en fagforeningsopgave?
Er velfærdssamfundet blevet så stækket, at fagbevægelsen må kigge tilbage på fordums selvbetalte og selvorganiserede sociale hjælpeforanstaltninger?
