Politikerne siger, at pensionsalderen skal stige, fordi vi alle sammen lever længere. Det passer ikke. Det er klassebestemt, hvor længe du lever, og med hvilken kvalitet du bliver gammel.

af SAPs Forretningsudvalg

[se artikel om ulighed i sundhed på dr.dk]

 

Vi ved, at det at være fysisk aktiv betyder, at man lever længere og med et bedre helbred, men er du nedslidt og har du smerter, kan det forhindre dig i at dyrke motion. Natarbejde betyder ringere søvn og forkorter livet.

 

Politikerne og især arbejdsgiverne siger, at vi ikke har råd til at bevare velfærdssystemet, hvis ikke pensionsalderen hæves. Det passer ikke. Det handler om at tage pengene hvor de er, bl.a. ved at omlægge skattesystemet.

Arbejdsgiverpolitik
Hele jammeren om fremtidens ældrebyrde og mangel på arbejdskraft er i virkeligheden slet skjult arbejdsgiverpolitik: Hvis der er masser af sunde og raske ældre, er der helt sikkert også mange af dem, der helt frivilligt gerne vil fortsætte med at arbejde længere. Selvfølgelig under forudsætning af, at der tilbydes ordentlige arbejdsvilkår, ordentlig løn, seniorordninger med mulighed for nedsat tid osv.!

 

Men – surprise: Arbejdsgiverne foretrækker, at der  ikke er frivillighed. At næsten alle skal tvinges til at trygle om at få lov til at blive på arbejdsmarkedet på de vilkår, som de under disse omstændigheder kan opnå. På helt samme måde som de urimeligt lave dagpenge, indslusningsløn o.l. tjener den forhøjede pensionsalder nemlig til at trykke løn- og arbejdsforholdene – ikke bare for de ældre, men i sidste ende for alle.

Mange ”Arner” får intet
Nu er regeringens omsider kommer med et udspil til, hvordan det bliver ”Arnes tur”. Hvis du har arbejdet i henholdsvis 44, 43 eller 42 år, når du bliver 61, har du ret til at gå på pension 3, 2 eller 1 år før den til hver tid gældende pensionsalder. Så med en pensionsalder på 67, vil du kunne gå på pension ”allerede” som 66-årig, efter 47 års arbejde…

 

Forslaget er en reel forbedring for de mennesker, som gik i lære som 17-18-årige, og som har solgt deres efterløn. Det positive er, at den enkelte ikke skal gå tiggergang mellem læger og kommunale kassetænkere. Det bliver en rettighed. Problemet er bare, at mennesker ikke altid følger den lige vej. Du kan f.eks. være faldet ud af universitetet og endt som kuffertslæber i lufthavnen. Eller du kan have taget en uddannelse som sygeplejerske og have et arbejdsliv med natarbejde, som er noget af det mest belastende for helbredet.

66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 76….
Politisk er det en katastrofe, at regeringen samtidig fortsætter med at forhøje pensionsalderen.
Selvom vi lever længere, er det ikke det samme, som at vi kan holde til at arbejde længere. Det hårde fysiske arbejde er ikke forsvundet. I de sidste 20-30 år er der udviklet og opfundet udstyr, som aflaster for tunge løft. Kraner, lifte, robotter … Problemet er bare, at produktionen samtidig er intensiveret. Rengøringsassistenten har fået flere lokaler at holde, på plejehjemmet er bemandingen skåret ned. Før løftede man noget meget tungt, nu sidder man i en akavet stilling eller foretager ensidigt gentagne bevægelser. Risikoen for at blive psykisk nedslidt er også stor i flere og flere jobs.

 

På mange arbejdspladser arbejder man sammen i teams eller sjak. Hvem har lyst til at slutte sit arbejdsliv med at være ”en pestilens for sine kolleger”, fordi man ikke kan følge med tempoet, eller fordi der er funktioner, man ikke længere kan udføre?

De unge må med i kampen for en rimelig pensionsalder for alle
Derfor løser regeringens udspil ikke problemet. Det handler både om at hjælpe de svageste og om at bremse stigningen i pensionsalderen for alle. Og den kamp er i virkeligheden de unges kamp. Det er dem, som bliver ramt af en lovgivning, som reelt vil betyde, at de kommer til at forlade arbejdsmarkedet på ydmygende sociale ydelser eller aldrig får en reel pensionisttilværelse med førligheden i behold. Ingen ved dybest set, hvordan arbejdsmarkedet og levealderen ser ud i 2040 eller 2050.

 

Det handler om retten til et værdigt liv som pensionist for alle. Bak op om kampen  – uanset om du er 60, 40 eller 20!

 

Mød op til tillidsmandsmødet i Odense den 3. september (tilmelding gennem din fagforening) og demonstrationen den 11. september kl. 14-15.30 på Christiansborg Slotsplads. Begge dele er arrangeret af 68ErMereEndNok, dvs. Elektrikerne, LFS, Malerne, BUPL, FOA m.fl.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 24. august 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com