Hvis aftalen vedtages, vil det udløse tilsvarende forhandlinger på de statslige lærerområder så som erhvervsskoler, produktionsskoler og VUC. Alle faggrupper hører under Lærernes Centralorganisations (LC).

Aftalen er et forsøg på at slutte 7 års undtagelsestilstand på landets skoler og uddannelsesinstitutioner, efter at Folketinget vedtog lov 407 i forlængelse af lærer-og underviserlockouten i 2013. Baggrunden for konflikten var vedtagelsen af den nye folkeskolelov. Denne lov efterlod et omfattende finansieringsbehov, til trods for en drastisk barbering af landets skolefritidsordninger og fritidshjem.

Derfor besluttede et flertal i Folketinget – kun Enhedslisten var imod, at arbejdsgiverne skulle have den fulde ledelsesret over lærernes arbejdstid med den slet skjulte dagsorden, at lærernes tid til forberedelse og andre opgaver skulle reduceres betragteligt.

Ved den seneste overenskomst blev det aftalt, at en kommission skulle søge at fjerne forhindringerne for, at arbejdstiden igen skulle være omfattet af overenskomsten. Den aftale, der nu er til afstemning, er parternes udmøntning af kommissionens anbefalinger.

Aftalens store fortrin er, at folketingets direkte bestemmelse af arbejdsforholdene dermed er fjernet. Men den indirekte indflydelse, som folkeskoleloven og kommunernes stramme økonomi fortsætter.

Den nye aftale fastsætter ganske vist, at arbejdstiden skal fastsættes ved lokale drøftelser, men det er netop kun en ret til drøftelser. Så det lokale økonomiske råderum er i sidste ende bestemmende for læreres og underviseres arbejdsforhold og dermed for undervisningens kvalitet. En overenskomsts funktion skulle gerne være, at medlemmerne løfter i flok, så arbejdsforholdene ikke udelukkende afgøres i den enkelte kommune og af de betingelser og styrkeforhold, som eksisterer her. Denne funktion, som er central for hele fagbevægelsens funktion og eksistensberettigelse, er ikke til stede i denne aftale.

Dette forhold, at solidaritetens grundlov således ikke er opfyldt, har naturligvis udløst en nej-kampagne. Et flertal i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse har således anbefalet et nej

En gruppe af folkeskolelærere har også startet en nej-kampagne.

Herunder bringer vi Enhedslistens Lærernetværks anbefaling af et nej. Netværket omfatter lærere og undervisere indenfor LCs område.

Det store dilemma ved nej-kampagnen for en kæmpende venstrefløj kan sammenfattes i to indlysende spørgsmål:

1. Tror vi, at de forhandlere, der har forhandlet denne aftale, kan forhandle et bedre resultat igennem i OK21, og arbejdsgiverne bare nikker?

2. Hvis medlemmerne stemmer nej, betyder det så, de er villige til at gå i lige så hård en kamp, som i 2013?

Derfor må et nej, følges op af et grundigt forberedelsesarbejde på alle skoler og uddannelsesinstitutioner. En succes afhænger også af, at den solidaritet, der udeblev i 2013 fra en samlet fagbevægelse, denne gang bliver en realitet. Det kunne jo passende være anledningen til, at vi får syn for sagen om, hvad Fagbevægelsens Hovedorganisation kan bruges til.

Det sker kun, hvis solidariteten starter nedefra. Sloganet ”skulder ved skulder” må tages op igen på et mere solidt fundament end i 2018.

Leif Mikkelsen er tidligere voksenunderviser og vejleder. Han var medlem af Uddannelsesforbundets Hovedbestyrelse i 2013.

******

Udtalelse om ‘Aftale om arbejdstid’

Derfor anbefaler vi et nej til ‘Aftale om arbejdstid’

Når vi ikke kan anbefale den nye aftale, skyldes det, at den mangler nogle helt afgørende bindinger for arbejdstiden, som bør være gældende på landsplan. Det gælder antallet af undervisningstimer og en norm for forberedelsestiden.

Forbedringer, men utilstrækkelige

Hermed ikke sagt, at der ikke er forbedringer. For i forhold til Lov 409 er det et fremskridt, at der nu er en årsnorm på 1924 timer og at der stilles krav om beskrivelser af arbejdstiden, som vil give et værktøj i kampen for rimelige arbejdsforhold.

Aftalen indeholder også formelle forbedringer med hensyn til lokalt samarbejde, og er også her et fremskridt ift. Lov 409. Men omvendt er den samlet set mere en samarbejdsaftale end nogen egentlig arbejdstidsaftale. Og det er utilstrækkeligt.

Vi savner værnsregler – uafhængig af de enkelte kommuner

Vi savner værnsregler, der sikrer en god og velforberedt undervisning samt sætter et loft på undervisningstiden for den enkelte lærer. Uden dette lever aftalen ikke op til det, som bør forventes af en landsdækkende aftale: Nemlig at sikre nogle minimumsbetingelser for alle lærere – uafhængigt af lokale styrkeforhold og den politiske farve i den enkelte kommune.

Ingen fagretlige forpligtelser – ingen konfliktret

Denne svaghed forstærkes af, at der intet fremgår om, at lokale aftaler er fagretligt bindende. Og nogen konfliktret er der heller ikke tale om, da der i § 3 kun henvises til at ‘indhente fælles viden’ i tilfælde af uenighed.

En landsdækkende aftale, som overlader spørgsmålet om arbejdstid til det lokale styrkeforhold – uden fagretslige forpligtelser eller nogen form for konfliktret – lever ikke op til det, som vi mener, der kræves af en arbejdstidsaftale.

Vedtaget af Enhedslistens Lærernetværk søndag den 23. august.