Foto: Nedskæringer på børneområdet står på dagsordenen i mange kommuner.

 

Netop nu er der gang i budgetforhandlinger i landets kommuner (og regioner). Mange tal på såvel indtægts- som udgiftssiden kan blive skruet op og ned, før de endelige budgetter skal vedtages senest 15. oktober.

 

Men fra en lang række kommuner lyder meldingen allerede nu, at meget store besparelser er uundgåelige. Nyborg Kommune mangler 32,5 millioner kr., Roskilde 48 millioner, Næstved mindst 70 millioner, Morsø op mod 50 millioner. Og så videre.

 

Særtilskud skulle være undtagelsen
TV2 Øst melder, at 8 ud af 12 sjællandske kommuner søger den pulje på 1. milliard kroner for særligt udsatte kommuner. Regeringen og KL besluttede i år at hæve særtilskuds-puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner fra 800 millioner kr. til en milliard kroner i 2027 – den såkaldte paragraf 16-ordning. Men det er slet ikke nok til at dække behovet. Særtilskud skulle være undtagelsen, men er blevet en fast del af budgetprocessen i de fattigste kommuner.

 

Særlig slemt står det til i Lolland Kommune, der står med et budget-hul på 531 millioner. De 5 kommuner, der søger mest, er ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet Lolland (333 mio.), Guldborgsund (200 mio.), Bornholm (143 mio.), Langeland (115 mio.) og Hjørring (95 mio.).

 

Af ansøgningerne fremgår det, at det i høj grad er udsigten til flere ældre, som presser kommunekasserne. Det skyldes, at der i de kommende år er færre på arbejdsmarkedet, mens flere personer vil have brug for eksempelvis hjemmepleje. Samtidig falder befolkningstallet i landdistrikterne. Over de sidste 10 år har Lolland mistet omkring 10 procent, det samme har Lemvig.

 

På landsplan er det hele 45 ud af landets 98 kommuner, som mener, de har brug for tilskud. Et historisk højt tal. I 2025 søgte 37 kommuner puljen. I alt er der søgt om godt 2,7 milliarder kr., og i slutningen af august melder økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr ud, hvem der får hvor mange millioner af puljen på 1 mia.

 

Penge fra Christiansborg?

I Region Nordjylland siger regionsrådsmedlem Susanne Flydtkjær fra Enhedslisten, at flere busruter risikerer at skulle reducere eller lukke afgange i landdistrikterne. Hvis Region Nordjylland skal undgå at nedlægge ruter, kræver det, at der kommer penge fra Christiansborg, siger Poul Kristensen (S), formand for regionens udvalg for miljø, mobilitet og uddannelse, til DR.

 

Samme melding kommer fra Emil Viskum, Enhedslistens byrådsmedlem i Høje-Taastrup. På Facebook skriver han, at ”Folketinget må på banen”.

 

”Det er to dele i det,” forklarer han til Socialistisk Information:

 

”Dels er der en akut situation i Lolland i forhold til budgettet for 2027, og så er der en anden opgave, som nok ikke bliver løst den næste måned, som handler om at få styr på, hvordan man samlet set organiserer den kommunale økonomi”.

 

Det er jo ikke kun i Lolland Kommune, at man står med udsigt til besparelser?

“Nej, det kan vi også komme til her i Høje-Taastrup. Men det er ikke på niveau med Lolland. Så hjælp de fattigste kommuner, og så mere grundlæggende at gøre op med, at kommunerne generelt er underfinansierede. Og så er der også budgetloven – det må man også se på”.

 

Han nævner særligt udgifterne til det specialiserede socialområde, som sidste år steg 2,6 milliarder kr.

 

”Vi har set eksempler på, at nogle institutioner sætter prisen, som de vil. Der står ikke noget i regeringsgrundlaget, som løser det. Hvis man ikke vil løse det, så må man finde pengene, så kommunerne kan betale”, siger Emil.

 

Emil fremhæver også, at en kampagne for at hjælpe de fattige kommuner i landdistrikterne kan være med til at gøre op med opfattelsen af Enhedslisten som storbyernes parti: ”Her har vi en sag, hvor vi kan vise, at vi hele Danmarks parti,” siger han.

 

Også Enhedslisten Roskilde appellerer til regeringen om komme til lommerne:

 

”Der er brug for politisk handling nu,” hedder det i en udtalelse, som advarer om, at man mange steder kan ”se frem til forringelser eller lukning af skoler, institutioner, plejehjem og busruter – der spænder ben for bosætningen og en positiv udvikling i landdistrikterne.”

 

Udtalelsen opfordrer til at lægge pres på Folketingets partier for at afsætte et passende milliardbeløb, som kan stabilisere den kommunale velfærd – i hele landet.

 

Økonomiaftalen er utilstrækkelig

Da økonomiaftalen blev indgået i juni lagde Kommunernes Landsforening ikke skjul på, at aftalen ville betyde nedskæringer. KL's næstformand Martin Damm bekræftede, at den økonomiske ramme stort set var uændret i forhold til de seneste to år, men at kommunernes udfordringer er steget. Til KLs magasin NB-Økonomi udtalte han efter pressemødet lidt floromvundet, at “vi står også over for det højeste udfordringsbillede, som kommunerne har stået med i mange år. Og derfor kommer den her aftale jo ikke til at friholde kommunalpolitikerne fra at skulle prioritere. Så det her er ikke en økonomiaftale, der dækker alle regninger i alle kommuner”.

 

KL skønner markante besparelser i kommunernes budgetter på omkring 1,5 mia. kr.

 

Enhedslisten stemte for første gang for en økonomiaftale mellem regeringen og KL. Line Barfod, som sidder i KL’s bestyrelse, forklarede det i et interview med NB-Økonomi, at der i forhold til tidligere aftaler er tale om et ”sporskifte”, fordi aftalen giver kommunerne flere penge, end der alene følger af udviklingen i befolkningstal samt pris- og lønstigninger. Hun fremhæver desuden, at aftalen indeholder et løfte om, at der skal gøres noget ved problemerne på det specialiserede socialområde – blandt andet så pengene rent faktisk kommer de udsatte borgere til gode og ikke forsvinder hos useriøse eller kriminelle private leverandører. Trods dette vurderede hun, at aftalen ”slet ikke er god nok.”

 

Virkeligheden ude i kommunerne må siges at bekræfte dette til overflod.

 

Enhedslistens kommunalrødder mødes i denne weekend til landspolitisk træf. Man kan håbe, at der herfra kommer et signal om, at regeringen må til lommerne – den regering, som i sit grundlag skriver, at ”Danmark skal være et frit, trygt og sammenhængende samfund, hvor alle børn, unge, voksne og ældre har reelle muligheder for trives, lære, bo, arbejde og leve et godt liv i hele landet.”