content-picture.php

Corona-krisen har sat fokus på løn- og arbejdsforhold i de traditionelle kvindefag i sundheds- og omsorgssektoren, ikke mindst på hospitalerne. Og nu er sygeplejerskerne gået i spidsen for at kræve rimelige forhold. Det er der al mulig grund til at bakke op om!

af SAPs Forretningsudvalg

I tiden under Corona har pandemien haft stor indflydelse på helt basale arbejdsvilkår og arbejdstidsregler for sygeplejersker og andre i sundheds- og omsorgssektoren. Sygeplejerskerne har således i stor stil været omplaceret til andre afdelinger og specialer. De har dækket ind ved sygdom i tide og utide, vel vidende, at ellers ville de pressede afdelinger bukke under pga. et stort indtag af Corona-ramte patienter, der alle skulle i isolation, da det var værst. De har accepteret, at ferie og afspadsering udsættes. De har fra dag 1 mødt ind og været i tæt kontakt med Corona-ramte patienter, trods manglen på helt basale værnemidler som isolationskitler, masker, visir, briller, mundbind, sprit osv. i begyndelsen.

 

Sygeplejerskerne, der passer Corona-smittede patienter, der skal skærmes/isoleres, arbejder under vilkår, der pt. betyder, at de ikke kan gå på toilettet i mange timer, ikke kan spise og drikke, når det er nødvendigt, og må gå i meget længere perioder end anbefalet med masker for at undgå smitte. Flere har postet billeder med aftryk i ansigtet af, hvor masken har siddet efter flere timers ophold på patientstuerne. Denne faggruppe udgør i stor stil – sammen med andre sundhedsansatte – frontsoldaterne med stor risiko for selv at blive smittet af en sygdom, der dels kan give varige skader på lungerne, og dels mistænkes for at kunne give karskader og øget risiko for blodpropper i flere organsystemer. Den nye frygt for følgeskader har betydet, at fagforeningerne opfordrer de sundhedsansatte, der smittes med Corona, til at anmelde det som en arbejdsskade.

 

Enkelte sundheds- og sygeplejersker har indvilliget i frivillig, langvarig isolation fra deres familier for dels at undgå smitterisiko til andre familiemedlemmer, men også for at nedsætte risikoen for at smitte udsatte patient-grupper, som sygeplejerskerne er i kontakt med. Ligesom de har indvilliget i at oplæres til livsvigtige funktioner med at passe respirator patienter, der ellers varetages af specialuddannede sygeplejersker. Mange ellers fratrådte sygeplejersker har meldt sig til at møde ind på hospitaler og i kommuner for at hjælpe til med vagtdækning, samtidig med at de har skullet varetage deres eget job uden for sundhedssektoren.

 

Kynisk udnyttelse og grådighed
Faggruppen har, kort sagt, overhovedet ikke stillet sig på bagbenene og krævet ind, men i stedet løftet i flok, da det brændte på. Faggruppen har udvist en altafgørende samfundsforståelse og velvillighed i den ekstraordinære situation, og det vidner om en stolt profession, der tager ansvar og stiller op, når det gælder.

 

Det er ikke acceptabelt, når arbejdsgiverne driver rovdrift på faggruppens arbejdsvilkår med argumentet om “nødsituations-undtagelser” fra den gældende overenskomst. Særligt da når denne situation synes at trække ud, uden en dato for, hvornår man kan forvente, at der igen arbejdes efter gældende overenskomst og arbejdstidsregler.

 

Det er ikke acceptabelt, når kommuner og regioner beder om, at sygeplejestuderende stiller op som frivillig arbejdskraft med en henvisning til, at de kan træne deres kompetencer, i stedet for at tilbyde dem en reel løn for deres arbejdskraft.

 

Det er kynisk og respektløs udnyttelse, når politikerne lægger op til at misbruge patientrettigheder og udnytte sygeplejerskerne for at få ventelisterne afviklet. Corona-pandemien har vist, at sygeplejerskerne i den grad gerne vil være med til at løse problemerne og de kommende udfordringer i sundhedsvæsenet, men på rimelige arbejds- og lønvilkår og med de nødvendige ekstraressourcer.

 

Det er kynisk og respektløst, når man i den offentlige debat hører nogen tale om de “griske” eller ”grådige” sygeplejersker, der vil have ekstrabetaling, og håner faggruppens krav om et tiltrængt og nødvendigt lønløft med henvisning til de mange fyrede og et hårdt presset privat arbejdsmarked.

 

Der er absolut ingen modsætning mellem at hjælpe alle de almindelige mennesker, der på den ene eller den anden måde bliver klemt ekstra under coronakrisen, og så det at give rimelige løn- og arbejdsvilkår til ”kvindefagene”, tværtimod. Og der er råd til begge dele – hvis man er parat til at tage pengene der, hvor de er.

 

Der er nemlig masser af grund til forargelse over grådighed. Men det bør handle om grådighed i den anden ende af samfundspyramiden. F.eks. om de medicinalkoncerner, der først får et patent på en vaccine og først får godkendt et eksisterende lægemiddel, der kan mindske det voldsomme sygdomsforløb hos de hårdest Corona ramte patienter – om deres planer om at bruge patenterne til at skaffe sig en abnorm profit. Eller om grådigheden hos de heldige aktie-spekulanter, som det lykkedes at tjene styrtende med penge på aktiehandel her midt under Corona-krisen. Eller grådigheden i den multinationale nethandel, hvor ansatte under ekstremt dårlige og – viser det sig – også sundhedsfarlige forhold lige nu knokler enorme ekstraprofitter hjem til deres ejere.

 

Støt sygeplejerskernes krav

Dansk Sygeplejeråd har bl.a. rejst følgende krav over for arbejdsgiverne/politikerne:

 

1) At de ikke kan blive ved med at have nærmest ubegrænset råderet over sygeplejerskernes arbejdsvilkår.
2) At de må til lommerne for at betale for den fleksibilitet, sygeplejerskerne udviser.
3) At tiden er inde til at danske regioner og Dansk Sygeplejeråd bliver enige om andre og bedre rammer for arbejdet og for den fleksibilitet der forventes.
4) At der efter mange års underfinansiering af sundhedsvæsenet er behov for et massivt økonomisk løft, dels i forhold til at få en god ramme for afvikling af de mange behandlinger, der er ophobet som følge af Coronakrisen, og dels for at sikre, at det skal være attraktivt fortsat at arbejde som sygeplejerske. Det sidste indebærer også økonomisk anerkendelse!

 

Disse krav fortjener fuld opbakning – og andre grupper på sundheds- og omsorgs-området bør følge trop. Det skal være slut med, at arbejde i de kvindedominerede fag skal foregå på så ringe vilkår, at man nærmest skal føle ”et kald” for at blive i sektoren. Enhedslisten har stillet forslag om at øremærke 5 milliarder til et lønløft til sundhedsansatte, herunder sygeplejersker. Ligeledes er der rejst kravet om at suspendere budgetloven. Det er nogle første skridt, som er vigtige at mobilisere for i forbindelse med sommerens kommune- og regions-aftaler!

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 11.maj 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com