Netmagasinet Solidaritet

Arbejdsmarked
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Trepart: Modydelser for dækning af lønefterslæb

Af SAPs Forretningsudvalg
4. december faldt den nye trepartsaftale om ”løn og arbejdsvilkår” endelig på plads. 6,8 milliarder blev øremærket til specifikke faggrupper fra 2026 og frem. På trods af, at bagtæppet var arbejdskamp og uligeløn siden tjenestemandsreformen, blev aftalen ikke en entydig genopretning af uretfærdighederne.  
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Papirnussere, skrankepaver og blanketfinker

Af Benedicte Toftegård
Nina Trige Andersens bog om organisering og faglig identitet på velfærdsstatens kontorer graver dybt og gør os klogere på, hvilke modsætninger der har skabt fagforeningen HK Kommunal. Det handler både om splittelser, svigt og tab, men også om store omvæltninger og sejre.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Inflationskrise og kamufleret lønnedgang: Woltbude protesterer overalt i Europa

Af Freja Hvid Kirchert
De seneste måneder har Woltbude i otte europæiske lande strejket og protesteret. I Danmark gik over 80 Woltbude på gaden den 14. marts. Det var den største protest hidtil. Denne artikel stiller skarpt på Wolts virksomhedsform og de seneste måneders modstand imod konsekvenserne af den.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Derfor stemte Byggeriet i 3F NEJ til OK 2023

Af Anders Lange
4 dages arbejdsuge uden overnatning var en af grundene til, at 50,38 procent af bygningsarbejderne i 3F stemte NEJ.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Stem nej til reallønsfald og fridagstyveri!

Af SAPs Forretningsudvalg
Både arbejdsgivere og fagforeningsbosser har travlt med at sælge nogle OK-aftaler med optimistisk vurderet maksimalt 10-12% ekstra alt i alt i løbet af de næste to år som et ”fornuftigt resultat”, der vil ”sikre reallønnen”. Og de har også travlt med at påstå, at St. Bededags-tyveriet intet har med OK-resultatet at gøre. Begge dele er rent sludder! Derfor bør alle gode kræfter mobilisere for et Nej til de forlig, der lige nu ligger på bordet.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Det er ikke nok med en overenskomst: Udenlandske arbejdere skal med ind i kampen

Af Benedicte Toftegård
Fra januar 2008 til juli 2022 er der sket en tredobling af antallet af udenlandske arbejdere i Danmark! Det giver store udfordringer for fagbevægelsen. Desværre handler det ofte mest om at få tegnet overenskomst og mindre om at få vores udenlandske kolleger til at blive aktive i fagforeningen.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Lærlinge slås for en ordentlig uddannelse

Af Michael Voss
Forældet pensum, dryppende tage og nedslidte materialer er hverdagen for eleverne på erhvervsskolerne. Nu gør de oprør.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Vi skal hæve bunden, men er højere mindsteløn vejen for alle i den faglige kamp?

Af Benedicte Toftegård
Snart bliver kravene til OK-23 fastlagt med skelen til tillidsmandsmøder og spørgeskemaer udsendt til medlemmerne.  Med den stigende inflation bliver lønnen et kardinalpunkt, og dermed er debatten om, hvilke lønkrav der kan samle, igen aktuelt.  Hvordan vi får hævet bunden?
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Fire måneders strejke på UPM i Finland er slut

Af Benedicte Toftegård
Grafiske tillidsfolk i HK undrer sig over manglende interesse fra FH. For kan den danske model blive ved med at overleve faldende organisationsprocenter?
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Faglig protest: Nej til EUs mindsteløn

Af Mads Bruun Pedersen
En glidebane, der fastholder folk i fattigdom og undergraver den faglige organisering, lød det fra demonstration mandag den 7. marts
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Borgerforslag har nået 50.000 underskrifter

Af Åge Skovrind
Folketinget skal nu tage stilling til et forslag om ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag. Initiativtagerne bag borgerforslaget vil have regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger for at gøre op med Tjenestemandsreformen fra 1969, som fastlåste de kvindedominerede fags løn.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Den danske model (1): Er der grund til at misunde os?

Af Benedicte Toftegård
Begrebet ”den danske model” fandtes ikke i ordbogen, før vi kom i EU og havde brug for at definere os i forhold til lande, der styrer arbejdsmarkedet gennem lovgivning. Hvorfor bliver vi misundt af andre landes fagbevægelser? Er det en floskel, når fagbevægelsen siger, at politikerne skal blande sig uden om? Og hvorfor er kravet om at afskaffe Hovedaftale og Arbejdsret lige så stille forstummet?
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Den danske model (2): Det handler altid om styrkeforholdet

Af Benedicte Toftegård
De revolutionære skal slås for at forsvare den danske model. Ikke på grund af klassesamarbejdet, ikke for fredspligten og ikke for fagbureaukratiet/rockwoollagets skyld, men fordi det historisk er det system, som bedst har sikret arbejderklassens vilkår og rettigheder. Venstrefløjen har også en del af ansvaret, når fagbevægelsen svækkes.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

32 timers arbejdsugen og det revolutionære program for arbejdstiden

Af Camille Münzer
En kortere arbejdsuge er blevet et tema i den franske valgkamp op til præsidentvalget. De franske arbejdere tilkæmpede sig en 35 timers arbejdsuge i 2000, men arbejdsgiverne omgås loven. Mange arbejdere kræver nu en 32 timers arbejdsuge. Det franske overenskomstsystem er anderledes end det danske, men de marxistiske argumenter for en reduktion af arbejdstiden og for, hvordan sådan en kamp kan vindes, gælder for arbejdere i alle lande.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Ja, vi skal afvise EU-bestemt mindsteløn i Danmark – men de andres problemer kan også blive vores

Af Benedicte Toftegård
EU-kommissionens direktivforslag om en lovfæstet mindsteløn har fået formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, op af stolen. Han har i Jyllands-Posten endog truet med at støtte en folkeafstemning om EU, hvis forslaget bliver vedtaget. Men hvorfor er resten af den europæiske fagbevægelse (ETUC) tilhænger af forslaget? Har Danmark en vigtig pointe, kniber det med det internationale udsyn, eller handler det som altid om styrkeforholdet?