I løbet af marts steg ledigheden med næsten 50.000, trods politikernes lønrefusionsordninger. Med udsigten til øget arbejdsløshed også på længere sigt, trænger kravene om en mindre urimelig behandling af de arbejdsløse sig på.

af SAPs Forretningsudvalg

I lidt over to måneder kunne vores arbejdsløse kolleger dog få lov at få vejret for en stund, mens byrden på deres skuldre har været lettet en anelse under nedlukningen. Dagpengetælleren blev sendt på en tiltrængt afspadsering og stoppede med at tælle ned til kontanthjælp, mens arbejdsløse ikke skulle søge job, deltage i aktivering eller gå til de lovpligtige kontrolsamtaler. Godt for det, for der var heller ikke mange jobs at søge, uanset hvor hårdt, man forsøgte at få et.

 

Kortvarig glæde
Glæden har imidlertid været begrænset. De midlertidige lettelser for de arbejdsløse var, ja, netop midlertidige. Som der stod på flere A-kassers hjemmesider, skulle man gerne tjekke siden hver dag, fordi reglerne kunne blive opdateret med dags varsel. Og for de mange desperate kolleger, der er lige ved at ryge ud af dagpengesystemet og ned på den sulteløn og det kontrolhelvede, kontanthjælpen er, har coronakrisen bare betydet, at armoden rykkede tættere på, mens udsigterne til job rykkede længere væk.

 

For selvom landet åbner op igen, bliver det for det første med begrænset kapacitet og dermed jobmuligheder, uden at det dog betyder, at de arbejdsløse vil blive pisket og kontrolleret mindre. For det andet vil genåbningen blive fulgt af en økonomisk recession og stigende arbejdsløshed – eksperter vurderer, at der er risiko for et fald i BNP på helt op til 10%. Hellere ikke disse dystre udsigter, der er ude af de arbejdsløses hænder, vil give dem længere snor. Arbejdsløse vil som altid blive straffet for forbrydelserne begået af det økonomiske system, i hvilket de hører til blandt de laveste i hierarkiet.

 

Fra den 27. maj var næsten alt ved det gamle igen. Arbejdsløse skal igen til jævnlige, lovpligtige samtaler og forsvare deres indsats for at komme i arbejde. Og om et par måneder begynder dagpengemodtagernes tæller igen at tælle ned, og kontanthjælpen at rykke tættere på.

 

Lektien fra coronakrisen
De fleste kriser peger midt i al deres dårligdom på andre og bedre måder at gøre tingene på. Økonomiske kriser kan inspirere til, at vi indretter en økonomi med planlægning og demokratisk ejerskab over produktionen. Klima- og miljøkriser nærmest råber på, at vi producerer grønnere, mere lokalt og mere demokratisk i stedet for efter profitmaksimering. Coronakrisen har også vist os meget – interessant nok også hvad angår arbejdsløse og arbejdsløshed.

 

Vi spoler dog først tiden lidt tilbage. I tiden efter finanskrisen i 2008 blev ’arbejdsudbud’ det hotte ord i dansk politik. Med genopretningspakker og strukturreformer blev dagpengenperioden halveret og efterlønsordningen udfaset af politikere på begge sider af midten. Flere skulle arbejde mere og kræve mindre i løn. Samtidig skete der en afvikling af den aktive beskæftigelsespolitik med jobtilbud, praktikker og uddannelse. Denne del af a-kasserne og jobcentrenes arbejde blev reduceret med næsten ¾ og erstattet med hyppige, lovpligtige kontrolsamtaler og krav til de arbejdsløse om udførligt at dokumentere, at de søgte job, som om dokumentationen i sig selv skulle skaffe dem et.

 

Under nedlukningen har kontrollen fået en velfortjente pause – og hvad er det, vi har set? En undersøgelse foretaget for KL’s nyhedsbrev Momentum viser, at over seks ud af 10 jobcentre har været i kontakt med mindst 76% af alle ledige eller syge under nedlukningen. Alle jobcentre har matchet ledige til stillinger, og ni ud af 10 har understøttet brancheskift ved at matche ledige til job i anden branche, end de kom fra. 9 ud af 10 jobcentre har matchet ledige med stillinger inden for brancher med akut behov under krisen, og 61% af de adspurgte arbejdsløse har taget positivt imod en samtale med jobcenteret.

 

Noget tyder på, at de ansatte inden for kommunernes beskæftigelsesområder faktisk kan få tid til at hjælpe de arbejdsløse med at finde et job eller komme videre i deres arbejdsliv, når de ikke skal kontrollere og piske dem. Samtidig viser tallene, at arbejdsløse – selvfølgelig – gerne vil have et arbejde. De fleste af os har endnu til gode at møde en ven eller familiemedlem, der rejser sig op i et selskab og med stolthed i stemmen erklærer, at vedkommende er glad for at være ledig. Kontrol og pisk af de arbejdsløse handler  først og fremmest om at skabe et mere kaotisk og usikkert arbejdsmarked og trykke lønnen.

 

Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse
Så hvad burde vi lære af coronakrisen? Stop den nidkære kontrol med de arbejdsløse og indstil beskæftigelsesindsatsen på at hjælpe arbejdsløse tilbage på arbejde eller videre til en anden branche!

 

Dette krav kan de aktuelt arbejdsløse ikke rejse og kæmpe igennem alene – men kun, hvis det også bliver et prioriteret krav fra fagforeninger og forbund.

 

Med udsigten til øget arbejdsløshed også på længere sigt, trænger kravene om en mindre urimelig behandling af de arbejdsløse sig på. Ud over det ovennævnte handler det bl.a. om en (permanent) meget længere dagpengeperiode samt regulering af dagpengedækningen til et mere rimeligt niveau. Om det sidste har HF allerede foreslået, at dagpengene midlertidigt forhøjes til 25000 kr./md. Men dette krav skal selvfølgelig ikke kun være midlertidigt! Dertil kommer selvfølgelig krav om arbejde til alle, bl.a. ved igangsættelse af offentlige arbejder med omstilling til bæredygtighed.

 

Kampen mod forfølgelsen af de arbejdsløse handler om solidaritet. Men som altid er solidaritet ikke et offer, men hjælp til selvhjælp: Kampen for de arbejdsløses krav er nemlig også en fælles kamp mod utryghed og pres på løn- og arbejdsforhold for dem, der stadig er i job.

 

Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse!

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 15.juni 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com