Rygterne om, at den amerikanske e-handelsplatform Amazon er på vej til Danmark, har svirret i flere år. Nu står det klart, at firmaets første indtog i Norden bliver i Eskilstuna, Sverige. Første opgave bliver at kæmpe for faglig organisering, skriver den svenske avis Offensiv.

af Rättvisepartiet Socialisterna Eskilstuna

Foto: Ansatte i Amazon/USA i strejke

 

– Amazon er det mest højprofilerede banditfirma i dag. For aktivister med engagement i arbejdsforhold, klimaforandringer, velfærdsspørgsmål og udvisningssystemet er dette firma den rene inkarnation af ondskab.

 

Dette omdømme af kæmpefirmaet Amazon fra Joe deManuelle-Hall på det uafhængige arbejderhjemmeside Labor Notes i USA den 27. november 2019 er en klar advarsel om, hvad der kan ske, når Amazon etablerer nu sig i Sverige.

 

Det står nu klart, at Amazon vil åbne et 15000 kvadratmeter stort lager på en kommunal mark i Eskilstuna. Det såkaldte ”arbejderparti” Socialdemokraterne bekymrer sig imidlertid overhovedet ikke, men viser klart og tydeligt, at de står på storkapitalens side.

 

Pressen afslørede for nylig, at Mikael Damberg (S), tidligere fødevareminister og nu indenrigsminister, var gået med på, at Amazon skrev hans citat. I en reklamekampagne for firmaet lagde Amazons pr-afdeling ord i munden på Damberg, som han ikke havde udtalt: at han ”glædede sig over Amazons investering”.

 

Da Aftonbladet spurgte Damberg, hvorfor han overhovedet stiller op i en reklamekampagne for et stort firma, svarede hans pressesekretær, at ministeren anså det for vigtigt ”at promovere” investeringer i Sverige”. At de lokale virksomheder er blevet bliver tværet ud af it-gigantens indtog i en række lande blev ikke kommenteret (Aftonbladet 20. august).

 

En socialdemokrat, som Amazon bestemt ikke behøver at skrive citater til, er formanden for kommunalbestyrelsen i Eskilstuna, Jimmy Jansson. Han har profileret sig som en af de mest højlydte højrefløjsfolk i S, med forbud mod tiggere, udsalg af offentlig ejendom med mere.

 

Jimmy Jansson kan ikke juble nok over, at Amazon skal etablere sig i Eskilstuna. Han henviser til 14 procents arbejdsløshed i byen – blandt andet på grund af hans egne nedskæringer i velfærden – og siger, at han håber, at Amazon vil skabe mange nye arbejdspladser i byen.

 

Der findes imidlertid ikke meget, som taler for, at det kommer til at blive, sådan som Amazon siger. En anden it-gigant, Facebook, etablerede sig for noget tid siden med to store serverstationer i Sverige. Det skabte præcist 56 nye job.

 

Samtidig har Facebook i princippet lænset den svenske statskasse, med regeringens og lovgivningens hjælp. For det første fik man elafgiften sat ned med 97 procent. Dette, som i øvrigt også gælder Amazon, betyder, at en almindelig villaejer i Sverige betaler en elafgift, som er 90 gange højere, end det, som nogle af verdens rigeste firmaer gør.

 

Desuden fik Facebook 139 millioner fra staten til at bygge serverstationerne. Det betyder, at skatteborgerne i princippet betaler to og en halv million kroner for hvert job, som Facebook har ”skabt” i Sverige.

 

Ikke nok med det – Facebook opsuger store store indkomster fra svenske annoncører. Disse beløb, som vurderes at beløbe sig til en milliard kroner, trækkes fra i annoncørernes skatteregnskaber og sluses derefter af Facebook gennem et smuthul i skattelovgivningen på Irland videre til Caymanøerne, hvor selskabsskatten er nul. Dermed får skatteyderne så stå for det, som denne milliard skulle have indbragt til samfundet.

 

Værst af alt er Amazons antifaglige, arbejderfjendtlige politik. I Seattle i USA finansierede Amazon for nylig valgkampen for en modkandidat til socialisten Kshama Sawant. At de mislykkedes med på den måde at fjerne en stemme for arbejdere og miljøforkæmpere gjord virksomhedens ledelse rasende.

 

Der findes mange eksempler på strejker og protester mod elendige arbejdsforhold hos Amazon. I Doncaster i Storbritannien organiserede fagforeningen i sommeren 2019 en række protester mod arbejdsforholdene, der blev beskrevet som ”horrible”. Arbejderne skulle tisse i plastic-flasker , mens de arbejdede, og gravide kvinder blev tvunget til at arbejde stående i timevis.

 

I flere lande, blandt andet tyskland og USA, har arbejderne strejket, fordi arbejdsforholdene hos Amazon udsætter dem for forøget risiko for at blive smittet med covid-19. I USA fyrede firmaet to ansatte, Maren Costa og Emily Cunningham, fordi de havde fremført kritik mod firmaets hensynsløshed i forhold til både smitterisikoen og klimaforandringerne.

 

– Vi er trætte af alt dette, trætte af fyringerne, trætte at få lukket munden, trætte af miljøødelæggelser, trætte af racismen, trætte af klimakrisen, sagde Maren Costa i en kommentar.

 

Men Amazon tramper hårdhændet videre.

 

I 2018 slap en intern uddannelsesvideo ud, hvor firmaet forklarer sine chefer, hvordan de skal knække faglig aktivitet og forsøg på at danne fagforeninger. Amazon siger: ”Vi er ikke imod fagforeninger, men vi er heller ikke neutrale. Vi tror ikke, at fagforeninger er forenelige med interesserne hos vores kunder eller vores aktionærer eller, vigtigt af alt, vores samarbejdspartnere.

 

Vänsterpartiet og en åbenbart stor opinion her i Eskilstuna ønsker, at kommunen skal kræve, at Amazon overholder svensk arbejdsmiljølovgivning, i og med at firmaet operer på kommunal grund.

 

Hvad Amazons fagforeningsfjendske ledelse mener om dette er svært at gætte. Men de behøver ikke at udtale sig. Det gør i stedet byrådsmedlem Jimmy Jansson (S). Han afviser dette bastant med et ordvalg, som er blevet denne måneds absolut mest omtalte citat i Eskilstuna:

 

– Sverige er ikke et kommunistisk diktatur!

 

Der er ikke lavet nogen opinionsundersøgelse i Eskilstuna, men der lader til at være en udbredt frygt for, at Amazons etablering vil udbrede en antifaglig stemning til andre virksomheder i byen.

 

Det primære nu er at sørge for, at arbejderne i firmaet organiserer sig og med opbakning fra andre arbejdere tager kampen op mod Amazons dumpning af løn- og ansættelsesvilkår.

 

Oversat fra Offensiv af Åge Skovrind

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com