Netmagasinet Solidaritet

Sydeuropa
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Macron er genvalgt, kampen fortsætter!

Af Nouveau Parti Anticapitaliste (NPA)
24. april blev Macron blevet genvalgt som afslutning på en ikke-kampagne og som et symptom på en hidtil uset demokratisk krise. Hans autoritære liberalisme vandt således med 58 procent over Le Pens kryptofascistiske og racistiske liberalisme.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Håb for et alternativ til venstre

Af Léon Crémieux
På søndag stemmer Frankrig i anden runde af præsidentvalget, hvor valget står mellem den siddende præsident Macron, som fik 27,85 procent af de afgivne stemmer i første runde, og Marine Le Pen fra den yderste højrefløj, som fik 23,15. Hvad betyder det for venstrefløjen og deres spidskandidat Jean-Luc Mélenchon, som kom ind på en tredjeplads med 21,95 procent?
{{brizy_dc_image_alt entityId=

At tæmme den kapitalistiske stat

Af John Mullen
France Insoumise er den vigtigste venstrefløjsorganisation i dagens Frankrig. At vise solidaritet, betyder kammeratlige diskussioner om venstrepatriotisme og udenrigspolitik.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Valg og klassekamp i Frankrig: Hvem er Jean-Luc Mélenchon?

Af John Mullen
Første runde af det franske præsidentvalg afholdes 21. april. Med to stærkt højreorienterede kandidater og med Emmanuel Macron i en stærk position er der rigeligt med dårlige nyheder, men der er også håb på venstrefløjen.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

En “samling” mellem bevægelser – et ”opgør” med vores svagheder

Af Antonis Faras, Tassos Anastassiadis
En del af den yderste venstrefløj i Grækenland nægter at bøje sig og gør konkrete fremskridt i forsøget på en genopbygning! Det sker i en situation med nederlag og en arbejderklasse i defensiven, særligt siden 2015, og efter at en hårdhændet nyliberal og højreekstrem regering er vendt tilbage.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Præsidentvalg i Frankrig: Hvad betyder opstillingen af Poutou?

Af Antoine Larrache
I 2017 var Philippe Poutous kampagne, bakket op af Noveau Parti Anticapitaliste (NPA), en lille succes. I tv-debatten mellem alle præsidentkandidater fik vi en vis opmærksomhed i konfrontationen med højrefløjen og den yderste højrefløj, Fillon og Le Pen. Det lykkedes os at gøre en radikal profil kendt, en arbejder, der ikke accepterer almindelige menneskers levevilkår.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Præsidentvalg i Frankrig: “Mange fjender; stor ære”

Af Arne Lund
Eric Zemmour, kandidat for det yderste franske højre, står stærkt i præsidentvalgkampen. Bag ham er rige sponsorer, der har brug for Zemmour til at standse den sociale uro og rydde op i indvandrerkvartererne.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Portugal: Socialdemoktaerne får absolut flertal

Af Francisco Louçã
Valget i Portugal den 30. januar gav Partido Socialista (socialdemokraterne) et absolut flertal i parlamentet. Venstrefløjen led et stort nederlag og blev trukket ned af meningsmålingernes udsigt til et tæt løb mellem to alternativer. Det viste sig dog ikke at holde stik, idet den traditionelle højrefløj også tabte og var ude af stand til at samle sine vælgere. I stedet åbnede man en vej for nye og gamle kræfter på den yderste højrefløj – Chega og Liberalt Initiativ.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

32 timers arbejdsugen og det revolutionære program for arbejdstiden

Af Camille Münzer
En kortere arbejdsuge er blevet et tema i den franske valgkamp op til præsidentvalget. De franske arbejdere tilkæmpede sig en 35 timers arbejdsuge i 2000, men arbejdsgiverne omgås loven. Mange arbejdere kræver nu en 32 timers arbejdsuge. Det franske overenskomstsystem er anderledes end det danske, men de marxistiske argumenter for en reduktion af arbejdstiden og for, hvordan sådan en kamp kan vindes, gælder for arbejdere i alle lande.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Grækenland: Succesfuld mobilisering mod politistaten

Af Andreas Sartzekis
Den årlige mindehøjtidelighed for revolten og massakren på studenterne på Polyteknisk Universitet under oberstjuntaen i 1973 er det troværdige barometer for den sociale og politiske temperatur i Grækenland.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Portugal: Socialdemokraterne fik ikke flertal for deres finanslov

Af Adriano Compos
Den socialdemokratiske mindretalsregering har indtil nu overlevet på støtte fra Bloco de Esquerda (Venstreblokken) og Partido Comunista (PCP). Men den 27. oktober stemte de sammen med de borgerlige partier imod forslaget til finanslov, hvorefter præsidenten opløste parlamentet og udskrev nyvalg.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Frankrig – efter strejke- og demonstrationsdagen 5. oktober

Af Christian Mahieux
Den nationale strejke- og demonstrationsdag, som fagforeningerne CGT, FO, FSU og Solidaires havde indkaldt til i Frankrig den 5. oktober, kommer ikke til at gå over i historien. Det var ikke en fiasko, men mobiliseringerne var kun middelmådige, hvad demonstrationerne angik, og svage, når det kom til strejkerne.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Opbyg et svar mod fascisternes og arbejdsgivernes angreb på fagforeningerne

Af Franco Turigliatto
Det er helt i orden at opfordre til et forbud mod fascistiske partier og organisationer på den yderste højrefløj, men man skal ikke have nogen illusioner om, at truslen derfra vil forsvinde som følge af handlinger gennemført af kapitalistiske institutioner.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Grækenland: 100.000 lærere strejker mod regeringen

Af Kevin Ovenden
Som protest mod en ny lov, der generelt bliver anset for at være et skridt på vejen til privatisering af uddannelserne, nedlagde lærerne arbejdet over hele Grækenland.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Demonstrationerne mod corona-pas og næste års franske præsidentvalg

Af Dan La Botz
Siden juli har der været talrige demonstrationer mod Macrons nye sundhedspas. Dan La Botz fra New Politics interviewer professor John Barzman, bosat i Paris, om betydningen af demonstrationerne, både i dag og for det kommende præsidentvalg.