Netmagasinet Solidaritet

Sydeuropa
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Præsidentvalg i Frankrig: “Mange fjender; stor ære”

Af Arne Lund
Eric Zemmour, kandidat for det yderste franske højre, står stærkt i præsidentvalgkampen. Bag ham er rige sponsorer, der har brug for Zemmour til at standse den sociale uro og rydde op i indvandrerkvartererne.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Portugal: Socialdemoktaerne får absolut flertal

Af Francisco Louçã
Valget i Portugal den 30. januar gav Partido Socialista (socialdemokraterne) et absolut flertal i parlamentet. Venstrefløjen led et stort nederlag og blev trukket ned af meningsmålingernes udsigt til et tæt løb mellem to alternativer. Det viste sig dog ikke at holde stik, idet den traditionelle højrefløj også tabte og var ude af stand til at samle sine vælgere. I stedet åbnede man en vej for nye og gamle kræfter på den yderste højrefløj – Chega og Liberalt Initiativ.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

32 timers arbejdsugen og det revolutionære program for arbejdstiden

Af Camille Münzer
En kortere arbejdsuge er blevet et tema i den franske valgkamp op til præsidentvalget. De franske arbejdere tilkæmpede sig en 35 timers arbejdsuge i 2000, men arbejdsgiverne omgås loven. Mange arbejdere kræver nu en 32 timers arbejdsuge. Det franske overenskomstsystem er anderledes end det danske, men de marxistiske argumenter for en reduktion af arbejdstiden og for, hvordan sådan en kamp kan vindes, gælder for arbejdere i alle lande.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Grækenland: Succesfuld mobilisering mod politistaten

Af Andreas Sartzekis
Den årlige mindehøjtidelighed for revolten og massakren på studenterne på Polyteknisk Universitet under oberstjuntaen i 1973 er det troværdige barometer for den sociale og politiske temperatur i Grækenland.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Portugal: Socialdemokraterne fik ikke flertal for deres finanslov

Af Adriano Compos
Den socialdemokratiske mindretalsregering har indtil nu overlevet på støtte fra Bloco de Esquerda (Venstreblokken) og Partido Comunista (PCP). Men den 27. oktober stemte de sammen med de borgerlige partier imod forslaget til finanslov, hvorefter præsidenten opløste parlamentet og udskrev nyvalg.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Frankrig – efter strejke- og demonstrationsdagen 5. oktober

Af Christian Mahieux
Den nationale strejke- og demonstrationsdag, som fagforeningerne CGT, FO, FSU og Solidaires havde indkaldt til i Frankrig den 5. oktober, kommer ikke til at gå over i historien. Det var ikke en fiasko, men mobiliseringerne var kun middelmådige, hvad demonstrationerne angik, og svage, når det kom til strejkerne.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Opbyg et svar mod fascisternes og arbejdsgivernes angreb på fagforeningerne

Af Franco Turigliatto
Det er helt i orden at opfordre til et forbud mod fascistiske partier og organisationer på den yderste højrefløj, men man skal ikke have nogen illusioner om, at truslen derfra vil forsvinde som følge af handlinger gennemført af kapitalistiske institutioner.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Grækenland: 100.000 lærere strejker mod regeringen

Af Kevin Ovenden
Som protest mod en ny lov, der generelt bliver anset for at være et skridt på vejen til privatisering af uddannelserne, nedlagde lærerne arbejdet over hele Grækenland.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Demonstrationerne mod corona-pas og næste års franske præsidentvalg

Af Dan La Botz
Siden juli har der været talrige demonstrationer mod Macrons nye sundhedspas. Dan La Botz fra New Politics interviewer professor John Barzman, bosat i Paris, om betydningen af demonstrationerne, både i dag og for det kommende præsidentvalg.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Den italienske sundhedskrise fortsætter – og de reaktionære er i offensiven

Af Franco Turiglatto
Situationen i Italien karakteriseres ved, at pandemien har bidt sig fast, hvordan regeringen håndterer den, og at arbejdsgiverne har benyttet genopretningsplanerne til et angreb på løn- og ansættelsesforhold.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Det postfascistiske Fratelli d’Italia er nu Italiens største parti

Af Jonas Elvander
I Italien har det postfascistiske parti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) overhalet det højrepopulistiske parti Lega, og er nu med 20,5 procent landets største parti. Tilsammen ville de to partier få over 40 procent af stemmerne, hvis der havde været valg medio august. Med Silvio Berlusconis Forza Italias ca. 7 procent, ville de tre partier råde over knap halvdelen af alle stemmer. Mindst ét af partierne regerer i dag 15 af landets 20 regioner. Hvordan er det gået så galt?
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Nogle erfaringer fra Podemos – et tilbageblik på Pablo Iglesias’ epoke, hvor den spanske venstrefløj var i fremgang

Af Dave Kellaway
For omtrent en måned siden mislykkedes Pablo Iglesias’ forsøg på at bremse højrefløjens fremgang i regionalvalgene i Madrid. Nederlaget blev et personligt vendepunkt for ham, og han trak sig fra alle sine ledende poster i partiet Unidad Podemos og i PSOE’s regering.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Portugal: Venstreblokkens udfordringer med den socialdemokratiske regering og fremgangen for den yderste højrefløj

Af Dick Nichols
Den 12. landskongres i Bloco do Esquerda, Portugals tredjestørste parti, måtte nødvendigvis blive anderledes end de foregående – COVID-19-pandemien var i sig selv en garanti for dette. Der var sat et relativt højt antal medlemmer per delegeret, hvad der blev kritiseret fra visse sider, og internationale gæster fra søsterpartier og venner var ikke til stede.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Regionsvalg i Madrid: Højrefløjen sejrer, tid til eftertanke på venstrefløjen

Af Raúl Camargo
Isabel Díaz Ayusos, en af de mest højreorienterede ledere fra det konservative Partido Popular (PP) har vundet valget i Madrid-regionen. Partiet får 65 mandater, tidligere havde de 30, og vil være i stand til at styre regionen alene med lejlighedsvis støtte fra Vox på den yderste højrefløj.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Nej, venstrefløjsaktivister er ikke det samme som fascistiske bøller

Af Hugh McDonnell
Spaniens højreekstreme Vox-parti indledte sin valgkampagne i Madrid med et vælgermøde i den multietniske arbejderforstad Vallecas, hvor det førte til sammenstød med de lokale beboere. Medierne svarede igen med en fordømmelse af ”ekstremismen på begge sider” – og viste dermed, hvordan de, der forsvarer de fattige og marginaliserede, løgnagtigt bliver sidestillet med dem, der mishandler dem.