Netmagasinet Solidaritet

Grækenland: Succesfuld mobilisering mod politistaten

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Den årlige mindehøjtidelighed for revolten og massakren på studenterne på Polyteknisk Universitet under oberstjuntaen i 1973 er det troværdige barometer for den sociale og politiske temperatur i Grækenland.
Af Andreas Sartzekis
Læsetid: 3 minutter

Demonstrationen i Athen samlede omkring 30.000 deltagere. Foto: left.gr

 

Skønt Mitsotakis’ yderst reaktionære regering sidste år brugte pandemien som påskud til at forbyde demonstrationerne - hvilket aldrig tidligere er sket - så ville påskuddet i år have været for tykt. Ministerpræsidentens politik, der støttes ihærdigt af de medier, som regeringen generøst har støttet med 40 mio. euro, afvises ikke desto mindre massivt af et stigende antal grækere.

 

Den 17. november var der store demonstrationer overalt, naturligvis også i Athen (30.000 deltagere) og med en imponerende tilstedeværelse af unge, og selv om Mitsotakis’ 6.000 betjente afstod fra at provokere, så var undertrykkelsen til gengæld stærk i Thessaloniki, hvor unge blev mødt med trusler om ikke at deltage i demonstrationerne.

 

Et lovende socialt efterår?

Hvad der har ændret sig i de seneste måneder, er først og fremmest hele det sociale klima. Mens regeringen har vedtaget love, der er skræddersyet til arbejdsgiverne, så har store mobiliseringer fundet sted for nylig. I transport- og fødevaresektoren kulminerede de i september med en eksemplarisk strejke blandt budene i efood (svarer til Volt), og de blev bakket op af mange kunder, der annullerede deres abonnement.

 

Strejken resulterede i, at over 2.000 ansatte fik faste kontrakter, hvor der blev taget hensyn til deres anciennitet. Mobiliseringen i fødevaresektoren fortsatte med aktioner mod de usikre arbejdsforhold, bl.a. en succesfuld strejke for at få udleveret sikkerhedsudstyr. Arbejdsretten forbød skolelærernes fagforening at mobilisere mod obligatorisk evaluering i skolerne (Pisa). Politiet mødte demonstranterne med tåregas, vandkanoner og vejblokader i Athen.

 

Højrefløjens flugt til sikkerhed

Stillet overfor den voksende vrede er det tydeligt, at højrefløjen er bekymret, og der er visse tegn på splittelse. Mitsotakis har valgt at forstærke sin Orban-lignende politik, støttet af den yderste højrefløj i sit parti, Nea Demokratia. Mens internationale undersøgelser viser, at Grækenland har den højeste forekomst af antisemitisme i Europa, så udpegede Mitsotakis en tidligere fascistisk advokat (søn af en græsk nazistisk ideolog), der er kendt for antisemitiske udtalelser og provokationer mod det jødiske samfund. Mens 80-90 patienter døde daglig på grund af corona, afviste han at tilføre sundhedssektoren flere midler

 

En række love, der minder om landets mørke fortid, er blevet vedtaget, fx en lov, der rammer ytringsfriheden. Efterretningstjenesten, der hører direkte under Mitsotakis, chikanerer journalister, advokater og aktivister. Politiet ser ud til at kunne gøre, hvad de vil. For nylig blev en ung roma dræbt - han adlød ikke, da han blev anråbt af politiet, der affyrede 36 skud. Betjentene fik støtte af ministre, der havde været aktive i junta-regeringen.

 

Regeringens trusselspolitik er knyttet til dens katastrofale ultraliberale politik, der ikke har fået befolkningen til at underkaste sig, men derimod har skærpet kampiveren i hverdagslivet. Det næste skridt handler om at udbrede og organisere kamplysten i den kommende periode, hvor man står over for ny love, der angriber strejkeretten og kæmpende fagforeninger.

 

Oversat fra International Viewpoint af  Arne Lund