Som protest mod en ny lov, der generelt bliver anset for at være et skridt på vejen til privatisering af uddannelserne, nedlagde lærerne arbejdet over hele Grækenland.

af Kevin Ovenden

I mandags strejkede omkring 100.000 lærere i Grækenland med et kraftfuldt opbud af arbejderklassestyrke, der både har rystet regeringen, og som sandsynligvis kommer til at anspore til yderligere folkelige mobiliseringer efter flere års nedskæringer og trængsler under pandemien.

 

Baggrunden for dette udbrud, der langt fra er slut, er de sidste ti års nedskæringer, der har ført til indefrysning af lønningerne og nedskæringer på budgetterne til uddannelse, kombineret med det store pres under det sidste år med pandemien.

 

Den umiddelbare årsag til striden er et forsøg på at påtvinge lærerne – og dermed også skolerne – et nyt evalueringsskema. Det vil føles som en straf for dem, der arbejder i uddannelsessystemet, og det åbner for en privatisering af uddannelserne og et meningsløst testregime, som det, der har været en katastrofe i lande som England og Wales. De græske lærere ved, hvordan det er gået andre steder og er fast besluttet på at forhindre, at det kommer til at ske for dem og de elever, de underviser.

 

Et godt skridt fra Andreas Papandreous kortvarige reformregering i 1982 var at gøre en ende på 1950’ernes traditionelle tavleundervisning, der disciplinerede både elever og lærere, og i hvert fald for en stund at åbne for en mulighed for et mere ligeværdigt og moderne uddannelsessystem. Det er stadig noget, der værdsættes af dem, der arbejder i uddannelsessystemet, og af mange forældre trods de konstante ideologiske angreb på det.

 

Derfor var der en bred og aktiv støtte til dagens strejke fra forældrene og fra offentligheden, og der var et hidtil uset antal deltagere i strejkemøderne. Rapporter fra den ene skole efter den anden viste en anslået tilslutning til strejken på 85 procent. Under alle omstændigheder var skolerne lukket både på landet og i storbyerne.

 

Endnu en faktor, der gav lærerne energi, var, at den konservative regering forsøgte at gå rettens vej, efter at den havde fremsat en plan i stil med ”Ofsted” [i] (som en forberedelse på en privatisering af skolerne), men ikke havde kunnet få opbakning til den fra hverken offentligheden eller lærernes fagforening.

 

Lærerne sagde, at de ikke ville samarbejde. Så fik regeringen en dom for, at lærernes manglende samarbejde var ulovligt. I mandags var sagen til høring i Appelretten, og det blev et fokuspunkt for strejken.

 

Men det havde gjort lærerne rasende. Mange, også langt ud over de engagerede fagforeningsaktivister, udtrykte vrede over, at ”regeringen lægger sag an mod os efter alt det, vi har udrettet under pandemien!”

 

Det kommer efter at den samme regering har forsøgt at bruge forholdsreglerne mod pandemien som et dække over alle mulige former for angreb, lige fra at pålægge arbejderne andre betingelser til angreb på retten til at forsamle sig og protestere.

 

Det ser ud til, at den brutale undervisningsminister lige som sine forgængere troede, at hun kunne slippe af sted med dette totalangreb på børn, lærere, undervisere og studerende uden en generel reaktion.

 

Her et angreb på studenterne og deres tradition for aktivisme, dér en ”reform” af skolernes kontrolsystem. især folkeskolelærerne er overvejende kvinder i modsætning til gymnasielærerne. De to sektorer har forskellige fagforeninger. Derfor er folkeskolelærernes fagforening ofte blevet behandlet som svag, men i dag fremgår det klart af billeder og rapporter fra hele Grækenland, at folkeskolelærerne, der i sidste uge vedtog at gå med i aktionen, har strejket massivt og været meget energiske i demonstrationerne, herunder en stor demonstration uden for Appelretten i Athen, hvor sagen om retten til at nægte at samarbejde med den foreslåede plan blev behandlet.

 

Trods alle de vanskeligheder forældre fra arbejderklassen står over for, synes der at have været en overvældende opbakning til lærernes og undervisernes aktion. Satiretegnere og kunstnere har populariseret strejkens tema – vil du have, at læreren skal fokusere på dine børn eller på en eller anden markedsmekanisme? Skal lærerne undervise eller sælge undervisning i små stykker? Det er nemlig det, der ligger bag de tilsyneladende rent tekniske forandringer af evalueringsprocessen.

 

Det er et kæmpe problem for regeringen, at folk har forstået det. Et andet problem er, at mange aktivister efter i dag taktisk foreslår en strejke den 21. oktober i et samarbejde mellem dem, der arbejder i uddannelsessektoren, og dem, der arbejder i sundhedssektoren, hvor der er mange uoverensstemmelser, kampagner og lokale kampe.

 

Det er meget fint, at denne diskussion finder sted på græsrodsniveau. Det åbner for muligheden for at vinde i hver af sektorerne og tilføje regeringen et stort nederlag. Nyt Demokratis regering har i to år lignet Boris Johnsons regering i Storbritannien lidt: Ret solide meningsmålinger, ikke megen officiel opposition og i stand til at slippe af sted med den ene løgn efter den anden.

 

Det har ændret sig i løbet af året. Lærernes militante aktion (ca. tre fjerdedele af dem er kvinder) kunne tyde på endnu et nederlag for regeringen, der er faldet i meningsmålingerne, selv om Syriza-oppositionen ikke er gået frem.

 

Den græske venstrefløj led et forfærdeligt nederlag for seks år siden, da Syriza-regeringen bøjede sig for EU-trojkaens nedskæringspolitik. Det havde også internationalt en negativ effekt, fordi folk blev demoraliserede og ofte så sig om efter svagere former for politik og organisationer på venstrefløjen.

 

Der er imidlertid vigtige tegn på, at arbejderkampene i Grækenland er ved at komme sig, og dermed er der nye muligheder for, at den yderste venstrefløj, der bygger på arbejderklassens kampe, kan vende stærkt tilbage og gøre det bedre denne gang.

 

Det er meget passende at der i hjertet af det er så mange arbejdere, der har vundet opbakning fra forældrene til de børn de underviser gennem tålmodige samtaler, og som staten og eliten var mest tilbøjelige til at afskrive som en flok kvinder, der passede børn.

 

Den anden side burde tænke sig om.

 

Alle ,der arbejder i skoler, kan kontakte deres fagforeningers internationale afdelinger og sende støtteerklæringer fra grupper af skoler eller skoledistrikter til de relevante fagforeninger i Grækenland. Medlemmer af National Education Union (UK) gør det allerede.

 

Note:
[i] “Ofsted” står for “Office for Standards in Education, Children’s Services and Skills”, og er den britiske regerings afdeling for inspektion af skoler og andre sociale foranstaltninger for børn. Den blev oprettet i 1992 og udbygget i 2007. O.A.

 

11 oktober, 2021

 

Kevin Ovenden er en progressiv journalist, der har fulgt med i politik og sociale bevægelser i 25 år. Han er en ledende aktivist i solidaritetsarbejdet med palæstinensernes kamp, har anført fire vellykkede hjælpekonvojer, der har brudt blokaden af Gaza, og han var ombord på skibet Mavi Marmara med nødhjælp, da israelske kommandosoldater bordede det og dræbte 10 mennesker i maj 2010. Han er forfatter til ”Syriza: Inside the Labyrinth”.

 

Oversat fra Counterfire af Poul Bjørn Berg

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com