Foto: Catarina Martins, talsperson for Venstreblokken
Meningsmålingerne i de sidste dage viste dødt løb mellem Socialistpartiet (PS) og det Socialdemokratiske Parti (PSD – trods navnet et borgerligt parti, o.a.), og det betød, at venstrefløjsfolk valgte at stemme på PS for at undgå et PSD, som orienterede sig mod Chega (et populistisk og racistisk parti på den yderste højrefløj) og Liberalt Initiativ, som gik til valg på afskaffelse af den nationale minimumsløn og andre ekstreme tiltag. Søndag aften kunne folk så med forbløffelse opdage, at forskellen i sidste ende var på 13 mandater, og at de havde været med til at sikre PS et absolut flertal – et resultat, som PS ikke har opnået siden 2005 med José Socrates. Resultatet var præget af, at mange besluttede sig i sidste øjeblik, og af en polarisering af vælgerbasis hos Jorge Costa (leder af PS, premierminister, o.a.)..
Selvom det stadig var de sidste dage med pandemien, med 10 procent af befolkningen i isolation, var der en stigning i valgdeltagelsen (58 procent af de stemmeberettigede på nationalt plan og flere steder endnu større deltagelse, for eksempel 62 procent i Lissabon). PS gik 350.000 stemmer frem, venstrefløjen gik fra cirka 900.000 og ned til lidt under 500.000. I dette spil blev ideen om den ”nyttige stemme” fatal. Venstreblokken (BE - Bloco de Esquerda, Enhedslistens søsterparti, o.a.) mistede halvdelen af sin vælgere og gik fra 19 til 5 mandater, PCP (kommunisterne) fik sit dårligste valg nogensinde i forhold til stemmer og mandater (mistede halvdelen af sine parlamentarikere, heraf nogle i gamle bastioner). Økologerne i PEV (del af den kommunistiske koalition) og CDS (traditionelt konservativt højreparti) røg helt ud af parlamentet. PAN (Dyrepartiet, liberale økologer) måtte nøjes med en enkelt mandat (tidligere fire) og Libre (grønne føderalister) beholdt deres mandat.
| Parti | Procent | Mandater |
| Soc.dem (PS) | 41,5 | 119 |
| PSD | 29,2 | 78 |
| Chega | 7,3 | 12 |
| Liberale (IL) | 4,9 | 8 |
| Bloco (BE) | 4,4 | 5 |
| PCP-PEC | 4,3 | 6 |
| PAN (Dyreparti) | 1,6 | 1 |
| Livre (økologer) | 1,3 | 1 |
| CDS-PP | 1,6 | 0 |
| I alt | 230 |
Parlamentet har nu mindre venstrefløj og færre partier. Så for Venstreblokken betyder den nye periode en rolle som venstreopposition til det absolutte flertal, hvor man deltager i og mobiliserer til sociale kampe, som giver et modsvar på sprækkerne i samfundet – sundhedsvæsenet, usikre arbejdsforhold, ligestilling, klimaforandringer. At kæmpe for at fremstå som en markant parlamentarisk opposition er lige så grundlæggende som før, men de sociale modsætninger vil få en ny dimension, hvor det i de næste fire år gælder om at mobilisere en større social og aktiv basis. Det er måden til at stå op imod det absolutte flertal.
Der er dem, som i bakspejlet vil se valgresultatet som et nederlag for den ”portugisiske model” (som nok var portugisisk, men aldrig ønskede at være en model), hvor venstrefløjen udgjorde en parlamentarisk uafhængig støtte uden selv at deltage i regeringen (med PS, o.a.). For at gøre denne diskussion præcis, er det nødvendigt at understrege, at denne parlamentariske aftale blev indgået i 2015 og sluttede i 2019. I 2019-valget bevarede Venstreblokken sine 19 mandater. Men dagen efter afviste PS en ny aftale med venstrefløjen og afsluttede dermed den såkaldte jeringonça. Det er i denne sammenhæng, efter tre år i opposition, hvor BE to gange stemte imod finansloven (PCP stemte kun imod den seneste), at man skal se dette valgnederlag.
Dette valg har fundet sted efter et mandat, hvor PS har afvist at indgå en parlamentarisk aftale om forbedringer i sundhedsvæsenet, på arbejdsmarkedet og et generelt modsvar på krisen, og hvor man i stedet forsøgte at underkue venstrefløjen. Denne afvisning, som førte til en forkastelse af finansloven og til en kunstigt skabt politisk krise, var en succesfuld strategi hen imod et valg, der blev set som et valg mellem to alternativer og fokus på en ”nyttig stemme” mod højrefløjen.
På højrefløjen tegner der sig et nyt billede. For Chega og Liberalt initiativ passer det fint at bruge fremgangen i opposition, uden at deres politik bliver afprøvet: blandingen af propaganda og aggressivitet holder således en dør åben. Den nye linje og ny ledelse af PSD kommer til at blive påvirket af dette nye landkort, hvor en tilnærmelse til disse kræfter på den yderste højrefløj – den nye og den gamle - er det mest sandsynlige. Højrefløjen går modhøjre – det er Trumps Lov.
Den kommende periode med absolut flertal i de næste fire år er farlig, først og fremmest på to områder: For det første den offentlige service, med tanke på modsætningen mellem PS og den offentlige skolesystem, såvel som partiets bestræbelse på at beskytte det private sundhedsvæsen.
For det andet på det økonomiske område, med tanke på, at PS beskytter de store virksomheders indtjening og bruger skattesystemet til at overføre ressourcer til kapital, hvilket for eksempel vil kunne ske igen som kompensation for en stigning i mindstelønnen. Selv om inflationen stadig er lav, kan den allerede mærkes på reallønnen og i mange tilfælde også på boligudgifterne.
Det bliver altså igen på den sociale arena, at det absolutte flertal må stå sin prøve – enten at stå igennem med sin overmagt eller at blive slidt ned. Her på toppen af sin magt står Costa nu over for alle de vanskeligheder, som han har skabt, som han ignorerede, eller som han gjorde større. For vores vedkommende vil venstrefløjen opbygge sin styrke på en klar og energisk mobilisering mod det absolutte flertal.
1. februar 2022
Francisco Louça er økononom og medlem af Bloco de Esquerda. Han var med i partiets parlamentgruppe indtil 2012.
Oversat fra viento sur af Åge Skovrind
