Den socialdemokratiske mindretalsregering har indtil nu overlevet på støtte fra Bloco de Esquerda (Venstreblokken) og Partido Comunista (PCP). Men den 27. oktober stemte de sammen med de borgerlige partier imod forslaget til finanslov, hvorefter præsidenten opløste parlamentet og udskrev nyvalg.

af Adriano Compos

Forholdet mellem Partido Socialista (socialdemokraterne) og venstrefløjen er blevet stadig mere anspændt, siden António Costa dannede regering i 2015, dengang med en slags ”forståelsespapir” med venstrefløjen, og senest igen i 2019, nu uden en politisk aftale. Efter lokalvalget i september 2021 forsøgte Costa uden held at profilere sig med uddeling af midler fra EU’s genopretningsplan, og regeringens forslag til finanslov, som blev præsenteret i oktober, bekræftede en orientering mod midten og en stram finanspolitik.

 

Regeringen afviste at udnytte det økonomiske råderum, som suspensionen af budgetlovens regler ellers åbnede op for. Den kom ikkemed et ambitiøst program for offentlige investeringer, et svar på energikrisen eller initiativer mod ulighed og lønforhøjelser. Men først og fremmest er det i forhold til sundhed, pensioner og arbejdsmarkedet, at venstrefløjen står i stampe.

 

Venstreblokken kom med ni forslag, som alle blev forkastet enten helt eller på de afgørende punkter. På sundhedsområdet handlede det blandt andet om flere ressourcer og oprettelse af nye uddannelser; på pensionsområdet om nedslidning og beregning af pensionsalderen; i forhold til arbejdsmarkedet genindførelse af de regler for overarbejde, som var gældende før Trojkaens pålæg, feriedage, aftrædelsesgodtgørelse og kollektive overenskomster.

 

I praksis støttede Socialistpartiet alle disse forslag, da de var i opposition.

 

PCP koncentrerede de sig om at kræve  forhøjelse af minimumslønnen og pensionerne samt gratis børnepasning. For første gang tog de arbejdsmarkedslove med til finanslovsforhandlingerne.

 

Lige så snart finanslovsforslaget var fremlagt, truede præsident Marcelo Rebelo de Sousa med at opløse parlamentet, hvis der var et flertal imod, samtidig med at han med forskellige manøvrer i sit eget parti, PSD, fik skubbet Paulo Rangel frem som den nye udfordrer til posten som premierminister.

 

Præsidentens trussel begrænsede Antonio Costas forhandlingstaktiske manøvremuligheder og fik ham til endnu en gang at appellere om et flertal, endda uden at udelukke muligheden for igen at give indrømmelser til venstrefløjen – for på den måde at lægge pres på både Bloco og PCP.

 

Antonio Costas finanslovsforslag blev ikke desto mindre forkastet den 27. oktober 2021, hvor kun medlemmerne fra PS stemte for, mens dyrevelfærdspartiet PAN og to løsgængere undlod. Den 4. november opløste Marcelo Rebelo de Sousa parlamentet og udskrev nyvalg, som vil finde sted den 30. januar 2022.

 

Udskrivelsen af nyvalg kommer i et diffust klima med folkelig mistillid og et pres på venstrefløjen fra de store medier. Venstreblokken insisterer på en dialog med de folkelige sektorer, som går ind for en bæredygtig finanslov. Højrefløjen går til valg med tre planlagte landsmøder og to interne partikonflikter, og i kampagnen vil man finpudse muligheden for en fremtidig alliance med CHEGA på den yderste højrefløj. Det er meget usandsynligt (og ingen meningsmåling peger i den retning), at denne højrefløj vil kunne få et flertal af stemmerne. Og i forhold til et absolut flertal til PS, er det stadig være noget, der kun eksisterer i António Costas drømmescenarier.

 

9. november 2021

 

Oversat, forkortet og redigeret fra International Viewpoint af Åge Skovrind

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com