Netmagasinet Solidaritet
Økonomi
Verdens ekstreme ulighed – og hvad man kan gøre ved den
Af Michael Roberts
Den seneste rapport om Verdens Ulighed 2026 afslører en skarp kløft mellem rig og fattig på globalt plan – en forskel, der bliver stadig større. Rapporten konkluderer, at færre end 60.000 mennesker – 0,001 procent af verdens befolkning – kontrollerer tre gange så meget rigdom som hele den nederste halvdel af menneskeheden.
Vil SVM-regeringen føre politik for de mange i stedet for de få?
Af EL på ReKoKo
Liste Ø’s kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af Enhedslistens afdelingsbestyreler landet over mødtes i januar til Regional Kommunal Konference, ReKoKo, i Middelfart. Mødet afspejlede en dyb bekymring for finansieringen af velfærden i kommunerne, når regeringen prioriterer skattelettelser til de rigeste. Her er den politiske udtalelse fra konferencen.
Kapitalismen dræber – argumentet for økosocialisme
Af Jess Spear
En katastrofal begivenhed fandt sted på Jorden for omkring 12.000 år siden. På det tidspunkt var jorden på vej ud af sin sidste istid. En stigende mængde solstråling strømmede ind på den nordlige halvkugle, og drivhusgasserne i atmosfæren steg hurtigt. De enorme iskapper, som var vokset over Nordamerika og Skandinavien i løbet af de foregående 100.000 år, trak sig hurtigt tilbage og hævede det globale havniveau med flere hundrede meter.
Derfor må euro-landenes gæld til Centralbanken slettes
Af Éric Toussaint, CADTM
Siden starten på corona-pandemien er den offentlige gæld i eurozonen vokset med 20 procent i gennemsnit. Årsagen til denne stigning er ligetil: I stedet for at finde de nødvendige nye ressourcer ved at beskatte den rigeste ene procent og de store selskaber, så har regeringerne foretrukket at optage lån, og på den måde forøget byrden af illegitim gæld.
Den økonomiske respons på krisen gavner storkapitalen
Af Érik Toussaint
Da Covid-19-pandemien satte en økonomisk krise i gang, var det første modtræk næsten alle steder at sprøjte likviditet ud på de finansielle markeder og stifte mere offentlig gæld. Dette er endt med at gavne den spekulative storkapital. Og på samme tid har det sået frøene til en gældsfælde, hvis virkninger vi vil se i de kommende år, siger Eric Toussaint, talsmand for Komiteen for Sletning af Illegitim Gæld (CADTM)
Regeringen hænger i bremsen mht. både velfærd og klima
Af SAPs Forretningsudvalg
Finansloven for 2021 er landet mellem regeringen og det parlamentariske grundlag. Det er en finanslov uden hverken nye eller opsamlede forringelser gennemført alene med højrefløjen i årets løb. Men det er også en finanslov uden fuld genopretning af velfærden og uden en tilstrækkelig og varig finansiering af klimaindsatsen. Konflikterne er skudt til hjørne med finansloven, som løfter velfærden en smule og finansierer udgifterne ved øget statsgæld.
Noget nyt om statskapitalismen i det 21. århundrede?
Af Frieda Afary
Mange på venstrefløjen har siden 1980 brugt begrebet "neoliberalisme" til at analysere kapitalismen. Men flere - også blandt liberale økonomer - mener nu, at det traditionelle koncept om neoliberalisme ikke længere er tilstrækkeligt til at definere den globale kapitalismes aktuelle karakter.
Coronavirus, Trump og verdensøkonomien
Af Jonathan Neale
Donald Trump var på vej fra Indien med Air Force One, da aktiemarkederne begyndte at falde for to uger siden. Han holdt sig vågen på hele turen og var rasende. Det fortælles, at han var oppe i 48 timer uafbrudt, før han endelig holdt en offentlig tale om onsdagen.
Bilindustrien bliver central i den kommende økonomiske krise
Af Winfried Wolf
Fra midten af 2019 har vi gennemlevet et forstadie til en dyb krise i den globale kapitals vigtigste sektor: Bilindustrien, kapitalismens vigtigste fremstillingssektor, står over for en krise. I 2018 faldt den samlede bilproduktion i Tyskland. I juni 2019 var der et markant fald på 4,7 procent i nye indregistreringer (sammenlignet med juni 2018). I august meddelte producenterne, at der bare i Tyskland var forsvundet mere end 30.000 arbejdspladser.
Danske boliglån er benzin på klimaændringerne
Af Arne Lund
Boligejerne forgyldes med penge, de låner af sig selv. Det skaber jobs, omsætning og bidrager yderligere til et ringere globalt miljø. En regering, der tager miljøet alvorligt, ville fx stille krav om, at pengene bindes i tiltag, der forbedrer boligens energiforbrug.
