BRICS-lederne mødtes til et tre dage langt topmøde i august. BRICS er Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Den russiske leder Putin var ikke personligt til stede – han har også rigeligt at se til!
af Michael Roberts
BRICS-lederne og den russiske udenrigsminister Lavrov (på vegne af Putin) på det 15. topmøde, 23. august 2023. Foto: Flicr.com
De fem BRICS-nationer har nu til sammen et BNP, der er større end G7’s, hvis man måler i indenlandsk købekraft (PPP – Purchasing Power Parities)
Det lyder som et vendepunkt i den økonomiske verdensorden. Men det ville være en illusion. For det første er Kina dominerende inden for BRICS (17,6 procent af det globale BNP), efterfulgt langt under af Indien (7 procent), mens Rusland (3,1), Brasilien (2,4) og Sydafrika (0,6) tilsammen kun udgør 6,1 procent af verdens BNP. Så dette er ikke nogen ligeligt fordelt økonomisk magt.
Desuden er BRICS-landene stadig langt bagud i forhold til G7 i nominelle dollars, hvilket efter min mening er det afgørende. Tilsammen havde BRICS-blokken et BNP på 26 milliarder USD i 2022, hvilket er omtrent det samme som USA alene. Og når vi måler BNP per person, er BRICS ingenting. Selv ved at bruge PPP-justerede internationale dollars beløber USA’s BNP pr. indbygger sig til 80,035 dollars mere end tre gange Kinas på 23,382.
Topmøde inviterede flere lande til at tilslutte sig som fuldgyldige medlemmer: Argentina, Egypten, Etiopien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Men selv hvis det sker, vil BRICS-gruppen forblive en meget mindre og svagere økonomisk kraft end den imperialistiske G7-blok. Desuden er BRICS meget forskellige med hensyn til befolkningstal, BNP pr. indbygger, geografi og handelsstruktur. Og de herskende eliter i disse lande ligger ofte i indbyrdes strid (Kina mod Indien; Brasilien mod Rusland).
Så i modsætning til G7, som i stadig større grad har de samme økonomiske mål under USA’s hegemoniske kontrol, er BRICS-gruppen uensartet i formue og indkomst og uden nogen fælles økonomiske målsætninger – måske bortset fra at forsøge at bevæge sig væk fra USA’s økonomiske dominans og især den amerikanske dollar.
Og selv det mål bliver svært at nå. Som jeg har påpeget i tidligere indlæg, så er den amerikanske dollar fortsat den absolut vigtigste valuta for handel, investeringer og nationale reserver, selv om der har været et relativt fald i USA’s økonomiske dominans globalt og i dollarens styrke.
Omkring halvdelen af al verdenshandel faktureres i dollars, og denne andel har næsten ikke ændret sig. US-dollars var involveret i næsten 90 procent af de globale valutatransaktioner, hvilket gør den til den mest handlede valuta på valutamarkedet. Omtrent halvdelen af alle lån over grænser, internationale gældsbeviser og handelsfakturaer er i amerikanske dollars, mens omkring 40 procent af SWIFT-overførsler og 60 procent af de globale valutareserver er i dollars. Den kinesiske yuan fortsætter med at vinde frem, og renminbiens [den kinesiske valuta, o.a.] andel af den globale valutaomsætning er steget fra mindre end 1 procent for 20 år siden til mere end 7 procent nu. Men den kinesiske valuta repræsenterer stadig kun 3 procent af de globale valutareserver, op fra 1 procent i 2017.
Og det er endda sådan, at det ‘anti-amerikanske’ Kina fortsat har sine valutareserver bundet tæt op på den amerikanske dollar. Kina rapporterede offentligt, at landet reducerede dollarandelen af sine reserver fra 79 til 58 procent mellem 2005 og 2014. Men Kina ser ikke ud til at have ændret dollarandelen af sine reserver i de sidste ti år.
Desuden er multilaterale institutioner, der kunne være et alternativ til den eksisterende IMF og Verdensbanken (kontrolleret af de imperialistiske økonomier), stadig små og svage. For eksempel er der Den Nye Udviklingsbank (New Development Bank – NDB), der blev oprettet i 2015. NDB har nu udnævnt Brasiliens tidligere venstreorienterede præsident Dilma Roussef som leder med base i Shanghai.
Der er meget larm om, at NDB kan udgøre en modpol til de imperialistiske institutioner i IMF og Verdensbanken med kreditter. Men der er lang vej. En tidligere embedsmand fra South African Reserve Bank (SARB) kommenterede: “Idéen om, at BRICS-initiativer, hvor den mest fremtrædende hidtil har været NDB, vil fortrænge vestligt dominerede multilaterale finansielle institutioner, er en drøm.”
Alligevel vil international rivalisering, politisk, økonomisk og militært, blive hed i dette årti. De dage, hvor den imperialistiske blok under USA’s ledelse dominerede fuldstændigt, er forbi – fordi globaliseringen, det vil sige uhindret handel og finansstrømme i de sidste to årtier af det 20. århundrede, er forbi. [se figur nederst og artikel om dette, o.a.]
Efterhånden som kapitalens rentabilitet er faldet i de store økonomier i de første to årtier af dette århundrede, er de store kapitalistiske økonomiers kamp for merværdi blevet intensiveret. Og det fører til en fragmentering af den økonomiske magt. Den USA-ledede imperialistiske blok er stadig dominerende, men der bliver sat spørgsmålstegn ved dens dominans som aldrig før.
24. august 2023
Oversat fra Michael Roberts blog af Åge Skovrind
| Den globale inflations-tsunami er skabt i USA, ikke i Ukraine | Kapitalismen dræber – argumentet for økosocialisme |
Der er lukket for kommentarer.
International Viewpoint – Fjerde Internationales webmagasin
Artiklen er udskrevet fra Socialistisk Information (www.socinf.dk)
Forbered udskrift
Send via email
Lavere til loftet og kortere til døren
Svenske havnearbejdere stemmer ja til blokade mod Israel
Ikke bare borgerlige: Her er B.T.-redaktørernes forbindelser til den ekstreme højrefløj
”Krig for evigt – eller en afslutning på krigen og fred”
Imperialistisk rov og Trump-baser
Hej,du glemmer jo at kommentere på konsekvensen af at denne nye gruppe imperialister sidder på en voldsom andel af olie forekomsterne.