Den 2. juni blev regeringsgrundlaget så offentliggjort. Jubelen var i mange kredse stor, da der her – med yderligere pres fra Enhedslisten og Alternativet – var temmelig klare løfter om et opgør med svineindustriens omfang, dyremishandling og miljøødelæggelse.
Ganske vist blev den videre proces henlagt til en ”firepartsaftale”, hvor svinebaronerne får plads ved bordet – og så er der jo lagt op til forhalinger og forhindringer. MEN, der blev straks slået en streg i sandet: Der skulle også indføres et midlertidigt stop for nyetableringer og udvidelser af eksisterende svinefabrikker – indtil en varig lovgivning var færdigforhandlet og i kraft.
Tøven og forhaling
Det lød næsten for godt til at være sandt! Og ja, det var det så også: Først små fire måneder senere, den 23. september, fik den nye, socialdemokratiske minister for området smølet sig frem til at bekendtgøre det ”midlertidige stop”. Måske havde svinelobbyen en finger med i spillet?
I hvert fald betyder det, at alle de svineproducenter, der i deres vildeste fantasier drømmer om at udvide produktionen, formentlig har fremsendt deres ansøgning inden, så de behandles efter de gamle (særdeles lempelige) regler.
Og hvis nogen nu skulle have været så døve og blinde, at de stadig ikke havde fået søgt – så trådte ”svinestoppet” heldigvis først i kraft mere end en måned senere, den 26. oktober. Hvis bare en ansøgning var sendt og behandlet inden denne dato, blev de gamle regler også brugt!
Trusler om retssag
Denne meget tøvende, man kunne også sige ineffektive, gennemførelse af svinestoppet var imidlertid slet ikke nok for svinebaronernes fremmeste forkæmpere, landbrugsorganisationerne. Landbrug & Fødevarer (L&F) proklamerede allerede den 23. september, at de agtede at anlægge sag mod staten for at stoppe dette skammelige overgreb mod vores i deres øjne vigtigste produktionserhverv (der i øjeblikket giver massive underskud, selv efter at landbrugsstøtten er medregnet).
– Regeringen har reelt bremset et helt erhverv ved at indføre et midlertidigt stop for nyetablering og udvidelse af konventionelle griseproduktioner. Det er et vidtgående indgreb, der mangler den grundlæggende lovhjemmel, mener L&F.
Og minsandten – de kan måske få medhold ved en domstol, mener flere juridiske eksperter! Den lovhjemmel, ministeren henviser til, handler nemlig om at beskytte natur, miljø og landskab. Og hovsa: I begrundelsen for bekendtgørelsen angiver ministeren som formålet, at ”regeringen har en ufravigelig ambition om at skabe en mere bæredygtig griseproduktion med markant bedre dyrevelfærd.”
Naive sjæle og ministersekretærer tror måske, at det kan være lige meget – fordi gylleindustriens forurening af f.eks. de indre danske farvande er uomtvisteligt også en trussel mod natur og miljø. Men nej, sådan spiller klaveret ikke, mener L&F – med støtte fra juridiske eksperter: Ministeren vil åbenlyst misbruge en lov til at fremme formål (dyrevelfærd), som den lovhjemmel, han vil bruge, slet ikke handler om – og det må han ikke! (Selv om det egentlig bare handler om en ministeriel bekendtgørelse?)
Så øv–bøv, det midlertidige stop er ulovligt og skal stoppes, mener landbrugslobbyen.
Faktagrundlaget anfægtes
Og så må der skam også nye undersøgelser til! L&F finder det forkasteligt, at regeringen ikke har gennemført ”en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering af forslaget, selvom der er tale om et indgreb, som kan påvirke investeringer, produktionsudvikling, långivere, leverandører og arbejdspladser i hele værdikæden.”
Og det skal i givet fald nok vise sig at blive en meget omfattende og langvarig undersøgelse…
Som den tidligere næstformand i L&F, nuværende folketingsformand, Henrik Frandsen (M) har forklaret det, er det en helt bevidst strategi i L&F at anfægte faktagrundlaget for at bremse, forvirre og i sidste ende forhindre upopulære miljøtiltag. (De har både eget ”forskningsinstitut” og pladser i alverdens råd og nævn til at fremme disse aktiviteter.)
Helt det samme ser vi i øvrigt med kvælstofudledningerne i vandmiljøet – hvor landbrugslobbyen lige nu tæppebomber med fakta-forbistrende problematiseringer (også kaldet: vildledende sludder og vrøvl) om overløb fra kloakkerne.
Erstatning for tabt dyremishandling og miljøødelæggelse
Men krav om rettidig forsinkelse med utallige yderligere undersøgelser er ikke nok – der skal lige en trussel med på vejen:
Det midlertidige svinestop vil med stor sandsynlighed medføre "en række sagsanlæg om erstatningsansvar for økonomiske tab som følge af reguleringen”, hed det i L&F’s høringssvar.
En tilføjelse, der må få enhver finansminister til at skælve! Det skal koste kassen, hvis svineindustrien ikke skal have lov til at mishandle endnu flere svin og ødelægge vandmiljøet endnu mere. Det er vel indlysende?
L&F prøver for øvrigt også at bruge trusler om store erstatninger til at forhindre sprøjteforbuddet i de grundvandsdannende områder:
”Når staten vil indføre et omfattende forbud mod brugen af midler, som landmændene lovligt anvender i dag, uden at det sker på baggrund af ny viden om en konkret risiko, mener vi, at landmændene selvfølgelig skal have fuld erstatning for det værditab, forbuddet påfører dem”, siger Anders Panum Jensen fra L&F.
Ja, det må da være klart for enhver, at der skal gives erstatning, hvis nogen skal holde op med at forgifte vores drikkevand. – Når de nu har gjort det fuldt lovligt i en lang årrække!?
De skal ikke stoppe os!
Dygtige erhvervsjurister vil med henvisning til princippet om ligebehandling og de godkendte erstatningssummer til minkfarmerne utvivlsomt forlange erstatninger til svineindustrien, der kan slå bunden ud af statskassen i en længere årrække.
Når minkfarmernes underskudsforretning kunne koste staten 29,5 mia. kr., kan bare en beskeden begrænsning af den investeringstunge svineindustri vel nemt løbe op i – trecifrede milliardbeløb?
Så meget vigtigere er det, at vi fortsætter kampen mod svinefabrikkerne – på marken, blandt græsrødderne (i enhver forstand). Fra tue til tue – også mod de svine–projekter, der formelt er blevet lovliggjort af smøleriet. Men især også kampen om indholdet i den endelige aftale. Ellers lykkes det bare igen–igen landbrugsindustrien at forplumre fakta og lobbye og true sig til at fortsætte svineriet mere eller mindre uanfægtet i endnu en årrække. Det må ikke ske.
Og står det til os, skal der ikke gives hverken erstatning eller præmie for at stoppe svinestregerne. De skal bare stoppe det der.
Socialistisk ArbejderPolitiks forretningsudvalg, den 15. november 2026











