Foto: Canva

Der er tale om et fælles momentum, i og med at USA, der er den førende økonomiske magt i det globale Nord, forsøger at kontrollere inflationen ved hastigt at hæve renterne – og tvinger dermed økonomierne ud i en recession.

Økonomierne i det globale Syd er, stort set, blevet ramt af en firedobbelt forbandelse, der frembringer endnu mere alvorlig stagflation, det vil sige stigende inflation og faldende produktion, end i det globale Nord.

De stigende amerikanske renter vil, først og fremmest, tvinge dollarkursen i vejret, set i forhold til udviklingslandenes valutaer. For dem betyder det også stigende importpriser, der gængs betales i dollars, og dermed forværres inflationen i udviklingslandene.

For det andet, så betyder de stigende dollarkurser, at det bliver dyrere for udviklingslandene at afdrage på deres gæld, der ligeledes er bundet til dollaren.

Som det tredje, så vil forsøget på at forhindre et brat fald i deres valutaer og modvirke kapitalflugt til USA, få renterne til at stige i det globale Syd – og skubber dermed deres økonomier tættere på en recession.

Og endelig, for det fjerde, vil recessionen i det globale Nord, sænke efterspørgslen efter varer fra det globale Syd, og lægger dermed yderligere pres på deres økonomier.

En sådan situation vil skabe kriser for mange højrefløjsregeringer i det Globale Syd, samt tilføje et negativt pres på den politik, som progressive venstreregeringer står for, og føre til trusler om “farverevolutioner.”

USA’s inflation

Joe Biden påstår, at den globale inflation og det nedadgående pres på levestandarden skyldes krigen i Ukraine, og at landene derfor skal rette deres anklager mod Rusland. En påstand, der ikke kan tåle at blive set efter i sømmene.

Invasionen begyndte den 24. februar, men da havde USA’s inflation været i hastig vækst i næsten to år. Prisstigningerne i USA var 0,1 procent i maj 2020, men var 7,5 procent i januar 2022. I august var prisstigningerne 8,3 procent – blot 0,8 procent højere siden krigen brød ud.

Over 90 procent af de amerikanske prisstigninger indtraf altså før invasionen. Det er derfor vigtigt at tænke kritisk, når USA anklager Rusland for den verdensomspændende inflation og for faldet i levestandarden. Wall Street Journal skrev på lederplads 12. april: “Dette er ikke Putins inflation … den er skabt i Washington.”

Hvad er årsagerne til den amerikanske inflation?

Det er let at forklare i teknisk-økonomiske termer, hvorfor den amerikanske inflation er røget i vejret. Det blev blandt andet analyseret, mens det skete, af tidligere finansminister Larry Summers. Han advarede i maj 2021 i CNN, om “at vi løber ganske bemærkelsesværdige store risici med inflationen…. førhen fjernede Centralbankens tag-selv-bordet, inden festen kom for godt i gang… Nu er Centralbankens doktrin, at det først sker, når folk har spist for meget og er blevet syge af al den gode mad… Vi trykker penge, udsteder statsobligationer, og vi låner i en hidtil uset skala.”

Det amerikanske budgetunderskud steg til 26 procent af bruttonationalproduktet, og den årlige vækst i pengeforsyningen nåede 27 procent – begge langt det højeste i fredstid. Med en enorm efterspørgsel, og ingen væsentlig stigning i forsyningen, da vil en stigende amerikansk inflation være uundgåelig.

Hvad er inflationens rolle?

Vigtigere end en teknisk forklaring er forståelsen af inflationens sociale rolle. Inflationen viser, at efterspørgslen er langt højere end forsyningerne – og det satte et opadgående pres på priser for varer og tjenesteydelser. Når der ikke sker en forøgelse af forsyningerne, vil efterspørgslen gå tilbage. Det afgørende sociale spørgsmål vil derfor være: Hvilke amerikanske udgifter vil der blive skåret ned på?

Mange reformer kunne realiseres, hvis der blev skåret ned på efterspørgslen, og at der samtidig skete en omfordeling af udgifterne. Derved reduceres inflationspresset, mens der ikke vil ske nogen forringelse af levestandarden. Et sted, hvor efterspørgslen kan reduceres, uden at det går ud over levestandarden, er USA’s udgifter til militæret – 3,7 procent af bruttonationalproduktet. Det er verdens højeste, og overstiger mere, end hvad de næstfølgende ni lande bruger tilsammen.

I 2020 androg udgifterne til sundhedsvæsenet 19,7 procent af BNP, uden at det, der kom ud af det, var særlig effektivt, og det gælder både det offentlige og det private sygehusvæsen. Selvom USA bruger mere på sundhedsvæsen end sammenlignelige OECD-lande, så er USA’s sundhedsvæsen dårligere. For eksempel er den gennemsnitlige levealder lavere 77 år, mod OECD-gennemsnittet på 83 år.

Men at skære ned på udgifterne til militær eller at rationalisere sundhedssektoren vil stride imod hævdvundne interesser hos våbenfabrikanterne og medicinalindustrien. Et lavere militærbudget ville samtidig indebære, at USA vil være nødt til at indskrænke sine talrige oversøiske militære engagementer.

En rationalisering af det amerikanske sundhedssystem, så det kom til at ligne de offentlige sundhedssystemer i andre OECD-lande, ville være succesrigt, blandt andet ved at fjerne sygehusselskabernes enorme profitter. Men det vil ikke ske, for den amerikanske regering og mange politikere har økonomiske interesser i våben- og medicinalindustrien.

Hvis ikke der gribes ind overfor disse hævdvundne interesser, da er det eneste alternativ til at begrænse udgifterne en forringelse af arbejderklassens levestandard. Og det er, hvad der sker, når der er inflation. Som John Maynard Keynes forklarede, så er det langt lettere, at bruge inflationen til at forringe reallønningerne, end det er at gribe til direkte lønreduktioner. Inflationen er en delvis skjult lønreduktion, som arbejderne ikke kan forhandle med deres arbejdsgivere.

De gennemsnitlige amerikanske lønninger steg i august med 4,6 procent. Priserne stiger imidlertid langt hurtigere, nemlig med 8,3 procent i samme periode. Siden april 2021 er reallønnen faldt hver eneste måned, og var i august 3,4 procent lavere end året før.

Inflationen skaber ustabilitet på mellem og langt sigt og skal kontrolleres. Det sker normalt i kapitalistiske samfund gennem recession. Men på kort sigt er inflation et magtfuldt redskab, når det gælder om at reducere reallønnen, og det er just, hvad der sker lige nu.

Den amerikanske inflation breder sig til resten af verden og skaber kriser overalt, men er dog mest mærkbar i det globale Syd. Det er derfor ikke korrekt at påstå, at inflationen skyldes krigen i Ukraine.

John Ross er seniorforsker ved Renmin universitetet i Kina. Han er medlem af No Cold War-kampagnen. Ross var økonomisk rådgivet, da Ken Livingstone var borgmester i London.

12. oktober 2022

Oversat fra Green Left af Arne Lund