Finansloven for 2021 er landet mellem regeringen og det parlamentariske grundlag. Det er en finanslov uden hverken nye eller opsamlede forringelser gennemført alene med højrefløjen i årets løb. Men det er også en finanslov uden fuld genopretning af velfærden og uden en tilstrækkelig og varig finansiering af klimaindsatsen. Konflikterne er skudt til hjørne med finansloven, som løfter velfærden en smule og finansierer udgifterne ved øget statsgæld.
af SAPs Forretningsudvalg
Finanslovsaftalen for 2021 er på mange måder atypisk. For det første fordi vi befinder os midt i en sundhedsmæssig og økonomisk krise, der er på linje med – hvis ikke dybere end – den økonomiske krise 2008/09. For det andet fordi den falder sammen med en række parallelle aftaler om både klima-indsatser og finanspolitiske indgreb, der sigter på at hjælpe erhvervslivet under nedlukninger, og indgreb, der skal holde gang i den økonomiske aktivitet.
Finanslovsaftalen er for 2021 en todelt aftale. Den ene del indeholder den traditionelle finanslovsaftale. Det er en aftale, der udmønter varige midler til løft af velfærd, uddannelse, sundhed mv. Denne aftale er på knapt 1,7 mia. kr. i 2021 stigende til 2,1 mia. kr. i 2024.
Derudover er der indgået en separat aftale om udmøntningen af dele af den reserve til COVID-19-relaterede udgifter, som finansministeren har kaldt ”krigskassen”. Midlerne her er fortrinsvist et-årige, og her er der udmøntet knapt 4 mia. kr. af de i alt 9,2 mia. kr. i 2021.
Aftalerne kan ikke ses isoleret, da det er åbenlyst ud fra aftalen, at støttepartierne har krævet indflydelse på krigskassen for at kunne lave en finanslov.
En lille finanslovsaftale
Den traditionelle finanslovsaftale indeholder en masse fornuftige prioriteringer. Der er et løft af ældreområdet med 425 mio. kr. stigende til 500 mio. kr. i 2024 og frem. Der er fremrykning af bedre normering i daginstitutionerne og et yderligere løft af den ramme, som blev aftalt i FL20 på 200 mio. kr. I stedet for 1,6 mia. kr. afsættes der nu i 2025 i alt 1,8 mia. kr. Der er også knapt 500 mio. kr. mere til uddannelsesområdet i 2021 fordelt gennem taxameterløft til gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og SOSU-uddannelser mv.
Samtidig er der fundet 100 mio. kr. til kulturområdet ud over den reserve på ca. 75 mio. kr. som regeringen havde spillet ud med. Der er afsat godt 200 mio. kr. til mere natur og klimabistand årligt, og en række små bevillinger er fordelt til en lang liste af organisationer på det sociale område. Aftalen indeholder også en annullering af besparelser på DR fra 2022 og frem – det, der hedder fase 2. Dermed er besparelserne fra 2019-20 ikke omfattet, og DR vil fortsat mangle ca. 150 mio. kr. i 2025.
Fornuftige tiltag med krigskassen
Der er udmøntet flere penge fra den såkaldte ’krigskasse’. Aftalen ”Stimuli og grøn genopretning” udmønter ca. 4 mia. kr. af de i alt 9,2 mia. kr. fra krigskassen i 2021. Langt hovedparten af initiativerne er også gode fremskridt. Der er ca. 1,1 mia. kr. til omstillingsinitiativer som omfatter en række efter- og videreuddannelsestiltag målrettet ledige. Der er også grønne investeringer for knapt 1,5 mia. kr. i for eksempel transportinvesteringer som el-færger og ladestandere, flere cykelstier og udtagning af lavbundsjorde.
Af de mere tvivlsomme prioriteringer bruges der omkring 1,1 mia. kr. på to erhvervsrettede tilskud. Det første drejer sig om en midlertidig udvidelse af boligjobordningen i 2021. Enhedslisten har altid været modstander af boligjobordningen, fordi den favoriserer personer med høj indkomst. Den anden del er 750 mio. kr. målrettet øget efterspørgsel i oplevelsesøkonomien. 250 mio. kr. afsættes til at skattefritage arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi. Det er en formildende omstændighed, at andre 500 mio. kr. kanaliseres gennem hhv. civilsamfundsaktører og kommuner til indkøb af mad, musik osv. til udsatte grupper og social- og ældreområdet. Et sidste element i stimuliaftalen er en digitaliseringspakke indeholdende en fortsættelse af bredbåndspuljen i 2021 (100 mio. kr.) og oprettelse af en digitaliseringsfond (125 mio. kr.).
Ikke en gentagelse af Thorning-regeringen
Samlet set sætter finansloven og stimuli-aftalen altså 6 mia. kr. i sving i 2021 til både velfærd og til investeringer i grøn omstilling. Den ekspansive finanspolitik er finansieret af øget statslig gældsætning. Og de vanskelige fordelingspolitiske sværdslag er skudt til hjørne.
På den baggrund er det klart, at S-regeringen ikke har lavet en politisk kovending mod borgerlig sparepolitik, sådan som Thorning-regeringen gjorde allerede inden for det første halve år efter sin tiltrædelse i 2011.
Men det politiske bagtæppe er også et helt andet. Det store pendul svinger den modsatte vej end under finanskrisen. Her var de konservative kræfter i offensiven og den finanspolitiske livrem skulle spændes hårdt ind. I stedet skulle lempelig pengepolitik med lave renter og store opkøbsprogrammer fra centralbankerne kombineret med løntilbageholdenhed hos arbejderklassen sikre en genopretning af økonomien. Den tyske sparedoktrin er nu på vej til at være fortid. Med de store hjælpepakker, som gives i Danmark og mange andre europæiske lande – senest med vedtagelsen af den europæiske genopretningsfond, der pumper ca. 5.600 mia. kr. ud i realøkonomien – er keynesiansk efterspørgselspolitik på vej tilbage som økonomisk doktrin.
Ekspansiv finanspolitik er tilbage i Europa
Efterspørgselspolitikken er afspejlet i finanslovsaftalen, men også i den opdaterede 2025-plan, som blev fremlagt samtidig med finanslovsforslaget. Regeringen forsøger her at balancere på en knivsæg mellem på den ene side at fastholde, at velfærden skal sikres højere bevillinger end bare til udgiftspresset fra flere ældre. Selvom ambitionerne er nedjusterede fra de 1,1 pct. realvækst om året, som var planlagt fra 2021-2025 tidligere, til nu 0,8 pct., så fastholder regeringen altså ambitionen om at udvikle velfærden. Regeringen accepterer, at velfærden ikke kommer til at stige i samme takt for velstandsudviklingen i samfundet. Det er i sig selv problematisk, men langt fra både VLAK-regeringens sparepolitik og Thorning-regeringens velfærdsfjendske politik 2012-2015.
Øget gæld og elastik i budgetloven giver foreløbigt manøvrerum under krisen
Når regeringen fastholder velfærdsprioriteringerne og lave en ekspansiv finanspolitik hænger det sammen med to forhold.
For det første vil regeringen på kort sigt øge de offentlige finansers underskud. Regeringen går til ”budgetloven grænse”, hævder den. Samtidig bruger regeringen en administrativ bemyndigelse i budgetloven til at undtage alle offentlige COVID-19-udgifter fra udgiftslofterne. Dermed tæller disse udgifter ikke med, når man skal opgøre det strukturelle underskud og dermed kan finansloven for 2021 formelt set holde sig inden for budgetlovens rammer.
For det andet har regeringen et fromt håb om en tilbagevenden til høje vækstrater ganske hurtigt. De penge, som bruges på midlertidige forhold – fx COVID-19-udgifter og hjælpepakker til erhvervslivet og lønmodtagerne – har ikke den store varige påvirkning af de offentlige finanser. Dels fordi udgifterne er midlertidige. Og dels fordi den øgede gældsætning, som finansierer det øgede underskud, i de fleste tilfælde forrentes negativt. Staten får altså penge for at låne penge.
Regeringens plan hænger på, at væksten vender tilbage hurtigt. Selvom de offentlige finanser er solide i Danmark, så vil spørgsmålet om regningen for krisen for alvor melde sig, hvis 2021 heller ikke ser bedring i økonomien og fortsatte nedlukninger. Spørgsmålet er her, om regeringen vil begynde at lave asociale reformer, eller vil begynde at beskatte de højeste formuer og indkomster for at finde penge til at fastholde løfterne.
Fodslæbende regering nøler med genopretning af velfærden og klimahandling
Problemerne med regeringens krisepolitik er dog til at få øje på. For det første er genopretningen af velfærden udskudt – hvis ikke aflyst. De varige midler til velfærden stiger ikke tilstrækkeligt til at sikre genopretning inden for en overskuelig tidshorisont.
For det andet er regeringen mere end fodslæbende inden for klimapolitikken. Corona-krisens udpumpning af enorme milliardbeløb fra staten giver oplagte muligheder for at sparke gang i en indsats mod klimakrisen. Nemlig ved at igangsætte en gigantisk, demokratisk styret omlægning af produktionen i bæredygtig og socialt retfærdig retning. For at erstatte ’sorte’ jobs med nye, grønne jobs i den skala, der skal til, for at reelt at nå klimamålene i tide. I forhold til det, der er både muligt og nødvendigt, er årets finanslov, også inkl. ’krigskassen’ – ynkelig.
Oven i købet har regeringen – uden Enhedslisten, men sammen med både SF og R – fulgt op med en såkaldt ”grøn skatteaftale”, der understreger, at regeringens klimaambitioner suverænt er underlagt ønsket om at give målrettede tilskud til erhvervslivet. Hensynet til virksomhedernes profitter går forud for CO2-reduktioner.
Brug for pres fra befolkningen for reelle forbedringer af velfærd, klima og arbejdsmarked
Den socialdemokratiske regering kommer ikke af sig selv til at indfri ønskerne om genopretning af velfærden og en klima-indsats, som er nødvendig. Selvom regeringen ikke direkte gennemfører lønmodtagerfjendske reformer, som Thorning-regeringen, så vil den ikke af sig selv levere på de afgørende emner, der afgjorde folketingsvalget i 2019. Heller ikke et nok så godt arbejde fra Enhedslistens arbejde i Folketinget er nok til at ændre på regeringens overordnede kurs.
Kun et stort pres fra lønmodtagere, brugere og pårørende kan få regeringen til at ændre kurs. Der er brug for, at den klimabevægelse, som var udslagsgivende i valgkampen, igen lægger pres på for klima-handling her og nu. Der er brug for, at de brugere og pårørende til brugere af offentlige services viser, at der er brug for bedre vilkår i kommuner, uddannelsesinstitutioner og på hospitalerne for at kunne give folk en ordentlig alderdom, behandling og uddannelse.
Coronaen er et benspænd – men allerede nu har mange vist, at der kan tænkes kreativt!
SAP’s Forretningsudvalg, den 14. december 2020
Der er lukket for kommentarer.
International Viewpoint – Fjerde Internationales webmagasin
Artiklen er udskrevet fra Socialistisk Information (www.socinf.dk)
Forbered udskrift
Send via email
Imperialistisk rov og Trump-baser
Grundlæggende principper for solidaritet og Fjerde Internationale
Debat på venstrefløjen i Storbritannien - på vej mod et nyt bredt parti?
Jubilæum: Imperiets vogter
OK25: Fem oversete kampe
Vi er ikke i nærheden af et reelt opgør med den neoliberale doktrin. Uligheden er kraftigt stigende bl.a. som konsekvens af den ekspansive pengepolitik som skaber stigninger både på ejendomsmarkedet og børserne. Der er mia støtte til virksomheder men ingen opretning af dagpengesystemet.
Budgetlovene sikrer stadig at den offentlige sektor beskæres i forhold til den private selvom også denne krise viser at det er det stik modsatte der er brug for. Venstrefløjen bør kræve at øget beskatning af de højeste indkomster og arv, samt genindførelse af formuebeskatning er afgørende for at at støtte de finanspolitiske tiltag. Ellers bliver konsekvensen en yderligere svækkelse af staten og øget magt til kapitalejerne på den lange bane.