Fra januar 2008 til juli 2022 er der sket en tredobling af antallet af udenlandske arbejdere i Danmark! Det giver store udfordringer for fagbevægelsen. Desværre handler det ofte mest om at få tegnet overenskomst og mindre om at få vores udenlandske kolleger til at blive aktive i fagforeningen.

af Benedicte Toftegård

På et fagligt cafémøde afholdt den 23. november fortalte Nicola Tadini fra 3F om erfaringerne med at organisere udenlandske kolleger på det store renoveringsbyggeri, der i øjeblikket foregår omkring Bispebjerg Hospital i København.

 

Nicola fortæller: ”Det er en italiensk hovedentreprenør, som står for projektet og der er højst ansat 5-6 danskere. De resterende omkring 140 bygningsarbejdere er fra henholdsvis Italien, Portugal, Polen og Rumænien.”

 

Trusler og dårlige erfaringer

”Vi oplever trusler! Ofte er der aftalt en dagløn hjemmefra, som er helt uden om og meget ringere end overenskomsten. Det er almindeligt, at firmaerne starter med at hente folk hjemme fra deres egen landsby. Kollegerne kender derfor ikke muligheden for at sige fra og føler, at de er nødt til at ”holde” den indgåede aftale af hensyn til familien og det videre samarbejde. De ved godt at de bliver snydt, men de har ”givet deres ord på aftalen”, så de vidste hvad de gik ind til. De vil ikke være utroværdige.”

 

“Der er mange andre kulturelle ting, som gør at folk er skeptiske overfor fagforeninger. I hjemlandet oplever de dem måske som korrupte og som organisationer, der alligevel ikke lytter til deres problemer, måske endda ligefrem er i ledtog med arbejdsgiverne. Derfor stoler de ikke automatisk på en dansk fagforening. De kan som regel kun et sprog, så de er meget afhængige af det firma, de arbejder i. De får alligevel mere i løn her, end de ville få i hjemlandet. De forsørger ofte en hel familie og er bange for at miste jobbet.”

 

“Desuden flytter firmaerne og arbejdet hele tiden rundt. Fagforeningen føler, at de skal begynde forfra, men en god agitation er aldrig spildt, for man sår et frø, der måske spirer næste gang, de møder os.”

 

Når man skal organisere udenlandske kolleger, er der to måder:

1.       Den faglige vej

2.       Opbygning af tillid og relation

 

Pas på rettighederne – de var grunden til at du kom herop

Med den faglige metode bygger man sin organisering op på små succeshistorier. Små sager om arbejdstøj, ret til at tilrettelægge ferie osv.

 

Nicola forklarer:

 

”Problemet med denne metode er, at hvis der er faglige sager på vej, er der mange, som ikke tør tale med fagforeningen. Fremfor at risikere deres job vil de hellere bevare status quo. Vi har et andet dilemma. Skal vi satse mest på at få folk organiseret eller satse på at forsvare vores overenskomst? De udenlandske arbejdere vil gerne arbejde så meget som muligt hver dag, så de kan samle sammen til at rejse hjem i flere sammenhængende dage. Hvis fagforeningen går ind og forsvarer reglerne, er det måske i modstrid med det de udenlandske arbejderes ønsker – f.eks. at arbejde 65 timer om ugen. Så skal vi vælge at undlade at køre de sager for ikke at få folk imod os, eller skal vi forklare dem, at de ødelægger arbejdsmarkedet?”

 

Deltagerne på mødet var enige om det sidste. Som Nicola selv plejer at sige: ”Du kom jo hertil Danmark, fordi der er noget, som fungerer i modsætning til der, hvor du kommer fra. Skal du så ikke være med til at bevare det, som er, fremfor at ødelægge det?” Og det kan de fleste godt forstå, når de tænker over det.

 

Opbyg tillid og relation

Den anden metode bygger alene på oplysning og personlig relation. Her begynder man ikke med at spørge ind til arbejdsforhold eller agitere for medlemskab. Det handler om at bryde isen og skabe gensidig tillid.

 

Nicola forklarer:

 

”Det er i virkeligheden heldigt, at vi (3F) ikke må komme ind på byggepladserne, for hvis vi står inde i en skurvogn og ”holder tale” til folk, som sidder og spiser, er der afstand mellem os. Det at vi ikke må komme ind gør, at de forstår, at vi ikke er i lommen på arbejdsgiveren. Som det er nu, møder vi folk, når de står og ryger ude på Tuborgvej. Vi ryger sammen med dem, og så kan vi snakke om alt muligt. Hvordan er det med børnepenge, med at komme til læge, måske giver vi dem råd til, hvordan de får et NemID.”

 

“De oplever langsomt, at balancen tipper, for hidtil har arbejdsgiveren været den eneste, som de kunne spørge til råds. De oplever, at de er fælles med os, der står der, om at være meget langt hjemmefra. Vi kan grine sammen over, at danskere drikker dårlig kaffe, eller hvad det nu er.”

 

”Det er vigtigt, at vi (3F) er til stede i pauserne, og at vi kommer tilbage flere gange, så de kan huske, hvem vi er. Vi giver dem et visitkort, så de kan henvende sig, og hvis de har tabt det, får de et nyt. Men vi presser dem ikke til noget. Når vi kommer hjem i fagforeningen, skriver vi ned, hvem og hvad vi har talt om, så vi kan følge op på deres problemer næste gang. Det opbygger tillid og gør et godt indtryk, også selvom folk skal videre til andre byggerier. Vi har oplevet, at folk fra metrobyggeriet var glade for fagforeningen, og når de kom tilbage på andre projekter, meldte de sig ind igen.

 

Men der er også situationer, hvor vi må mødes med de ansatte om aftenen eller i weekenden, fordi de er bange for at blive set sammen med en fra fagforeningen.”

 

Tre udenlandske tillidsfolk

”Det er lykkedes at finde tre udenlandske kolleger, som er blevet engageret i fagforeningsarbejdet, og som aktivt arbejder for at organisere deres kolleger. Det betyder, at organisationsprocenten er ca. 45 procent, hvilket er højt for denne gruppe af arbejdere.”

 

“Der er Claudio, en rumænsk maskinoperatør, som fra starten tog imod vores pjecer, læste dem og fik tillid til os på den måde, at han lagde mærke til, at vi handlede. Så ”købte han hele pakken” og ville gerne hjælpe med at få sine kolleger til at organisere sig. Nu er han blevet valgt til tillidsrepræsentant, og han fik de rumænske kolleger med på at afvise et forslag fra ledelsen om 55 timers arbejdsuge til fordel for overtidsbetaling.”

 

“Der er Konrad, en polsk kranfører, som tidligere har haft arbejde andre steder og derfor er medlem af ”den polske klub” i 3F. Han læste vores pjece på polsk, og han stillede op til og blev valgt som tillidsmand. Allerede efter halvanden uge lykkedes det ham at samle sine kolleger om at sige fra overfor arbejdsgiverens ”tilbud” om varierende ugentlig arbejdstid. Konrad læser nu artikler om social dumping, er blevet mere selvsikker og træder i karakter som tillidsmand.”

 

“Der er Giancarlo fra Italien, som er betonarbejder. Han har haft arbejde på tre-fire andre projekter i Danmark og har oplevet at blive snydt alle steder. Det sidste sted, han var ansat, var på broprojektet ved Vordingborg. Han har selv meldt sig ind, han har oplevet at få opbakning, han har prøvet at køre en faglig sag og er nu den, der snakker med alle nye kolleger om fagforeningen.”

 

Glimt fra debatten

Andre deltagere på mødet kendte til de samme problemer i rengøringsbranchen, hvor folk ofte er ansat i en familiemæssig relation. Eller også kommer de alle sammen fra det samme geografiske område. I Portugal er der en opdeling mellem hvide og sorte, der kommer fra de gamle kolonier. De hvide er mere i lommen på cheferne, og de sorte stoler ikke på en ”hvid” tillidsmand.

 

Organisationsprocenten blandt udenlandske arbejdere på byggeriet ved Bispebjerg ligger omkring 45 procent men kun i de firmaer, der er fulgt tæt af en ansat fra 3F. Desværre er den meget lavere andre steder. Bispebjerg Hospital er en offentlig virksomhed, hvor der principielt burde være overenskomst og kontrol med, hvad der foregår. Alligevel har der allerede været en sag med et firma omkring brud på overenskomsten på flere millioner kroner. Det absurde var faktisk, at folk her fik mere i løn, fordi det var sort arbejde. Den slags er mest udbredt blandt rumænske arbejdere. Det er også her, man ser flest eksempler på fysiske trusler. På Bispebjerg har man ikke oplevet returkommission, men det er et generelt problem i branchen.

 

Artiklen er et uddrag af den tværfaglige debat på Café Fagligt Forår afholdt 22/11 2022 hos BJMF/3F København. Initiativet tager udgangspunkt i, at fagbevægelsen mister medlemmer, og at det haster med at ændre tilgangen til det at organisere. Vi har brug for at dele konkrete erfaringer med hinanden på tværs af fagforbund,

 

Vi bringer i den kommende tid historier fra andre arrangementer i Café Fagligt Forår. Læs tidligere historier her.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com