Forslaget rundede i sidste uge de 50.000 underskrifter, som er nødvendige, for at et borgerforslag skal behandles af Folketinget. Fristen var den 27. februar – fordi underskrifterne skal indsamles i løbet af 180 dage.

Det bliver anden gang, at forslaget kommer til politisk behandling.

”Første gang fik vi indsamlet underskrifterne på kun en uge, men denne gang er det gået noget mere trægt,” fortæller jordemoderstuderende Frida Pernille Groth Rasmussen, som er en af de fem forslagsstillere fra Ligelønsbevægelse #SlutMed1969.

”Til sidst kom der turbo på kampagnen, og vi fik forskellige fagligt aktive folk til at dele det på sociale medier. Det har også betydet meget, at det blev delt af kendte personer med mange følgere, som for eksempel Sofie Linde og Pernille Skipper.”

Skabe bevægelse

Da forslaget første gang blev behandlet i Folketinget den 8. marts 2021, var socialdemokraternes argument for at stemme imod, at det ville være en indgriben i de igangværende overenskomstforhandlinger. Det var så lige præcis det, regeringen gjorde få måneder senere. Overenskomstindgrebet mod sygeplejerskerne indebar, at der blev nedsat en lønstrukturkomite, som skal fremlægge en rapport hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2022.

”Meningen er først og fremmest at skabe en bevægelse for ligeløn og i sidste ende få taget et opgør med den strukturelle ulighed på arbejdsmarkedet. Så borgerforslaget er på den måde et middel i kampen, som kan være med til at skabe opmærksomhed,” siger Frida.

Demonstrationer 8. marts

Hun ser frem til, at kampagnen fortsætter, blandt andet med kontakt til de politikere, der skal behandle forslaget. Lige nu har hun dog mest fokus på at mobilisere til demonstrationer under overskriften 8. marts – Kvindeoprør. Her er Frida er en talerne på demonstrationen i København.

8. marts – Kvindeoprør er en tværfaglig gruppe for fagligt aktive i sundheds- og plejesektoren. De har planlagt demonstrationer i Aarhus, Odense og København, som sætte fokus på styrkelse af den offentlige sektor, både på sundheds- omsorgs- og uddannelsesområdet.

Mere konkret handler det om:

– Respekt for vores arbejde og faglighed, flere ansatte på gulvet, arbejdsforhold der ikke gør os syge
–  Højere grundløn og ligeløn nu
–  En offentlig sektor sundheds-, omsorgs- og uddannelsessektor, der oprustes, så vi trygt kan passe både arbejde og familie.