De seneste måneder har Woltbude i otte europæiske lande strejket og protesteret. I Danmark gik over 80 Woltbude på gaden den 14. marts. Det var den største protest hidtil. Denne artikel stiller skarpt på Wolts virksomhedsform og de seneste måneders modstand imod konsekvenserne af den.
I marts demonstrerede omkring 80 bude foran Wolts hovedkontor i København. Demonstrationen var den største til dato og blev primært koordineret af bude, der ikke havde været en del af tidligere protester eller organiseringer. De 80 bude var vrede og bekymrede for deres fremtid og havde skilte med teksten ”Wolt slave job” og råbte ”no more paycuts”, et slogan der stammer tilbage fra den første danske Woltstrejke i 2021.
Både i 2021 og nu er det sænkning af lønnen, der var årsag til protesterne. I 2021 fjernede Wolt en række provisions-bonusser, og i begyndelsen af dette år indførte Wolt en ny betalingsmodel baseret på såkaldt ’dynamisk prissætning’.
Dynamisk prissætning er businesssprog for kamufleret lønnedgang. Woltbude bliver betalt per levering. Der er ingen timeløn og ingen indkomstsikkerhed. Tidligere blev prisen per levering beregnet ud fra distancen. Men dynamisk prissætning inkluderer langt flere variable, hvilket ifølge Wolt kan være alt fra ”distance, vejrforhold og størrelsen af leveringen”.
Her er det vigtigt at bide mærke i, at Wolt kun giver eksempler på, hvad der kunne være inkluderet i beregningen af betalingen per ordre. Reelt set har budene ingen jordisk chance for at gennemskue, hvordan deres løn beregnes. Og forskellige bude kunne meget vel blive betalt forskelligt ud fra personlige data, såsom hvor mange ordrer man har leveret, eller hvor hurtigt man normalt leverer. Jeg er ikke selv bud, men har understøttet organiseringsindsatsen af Woltbude siden 2021 og var en del af Messenger-chatgruppen, hvor budene koordinerede deres protest i marts. Mange skrev, at de oplevede at tjene 20-30 procent mindre med den nye model.
Den kamuflerede lønnedgang har resulteret i en bølge af protester og strejker. Udover Woltbudenes protest i København var der i løbet af februar og marts protester og strejker i både Grækenland, Georgien, Tjekkiet, Finland og Serbien. Ydermere var der protester i både Tyskland og Kroatien fra Woltbude ansat som underleverandører, der enten er blevet sat drastisk ned i løn eller slet ikke er blevet betalt.
Wolt: Et teknologifirma, der så dagens lys takket være finanskrisen
For at forstå årsagen til, at Wolt indfører dynamisk prissætning skal man forstå, hvilken type firma Wolt er. Mange forbinder Wolt med cheeseburgere og cykelbude. Her er det dog vigtigt at understrege, at Wolt ikke er et udbringningsfirma. Wolt er et teknologifirma, en såkaldt platformsvirksomhed, og deres egentlige varer er deres app.
I Europa tog ’platformiseringen’ for alvor fat i kølvandet på det økonomiske sammenbrud i 2008. Mange banker satte deres renter til at være negative, hvilket gav investeringsivrige pengemænd endnu mere blod på tanden, og milliarder af dollars blev pumpet ind i nystartede virksomheder såsom Uber (2009), Deliveroo (2013) og Wolt (2014). Dette skete indenfor en lang række sektorer, og i Danmark så rengøringsplatforme såsom Happy Helper (2015) og Hilfr (2017) også dagens lys i årerne efter finanskrisen. Investeringsfeber kombineret med massiv arbejdsløsheds og arbejdsmigration gav optimale forhold for, at disse firmaer kunne vokse.
Growth before profit
Platformvirksomhedernes strategi er kendetegnet af mottoet: Growth before profit.
Størstedelen af Wolts profitter kommer ikke fra burgeren, der leveres på en cykel, men fra investeringen i firmaet i sig selv og forventningen om fremtidige afkast. Da det amerikanske firma Doordash opkøbte Wolt i 2021, bundede det i, at Wolt har skabt et brand, sikret sig en stor arbejdsstyrke med minimale omkostninger og sat sig på en væsentlig del af madudbringningsmarkedet. Det handler ikke om, at flere folk med lidt ekstra på kontoen ikke henter deres takeaway selv. Madudbringning i sig selv er en underskudsforretning og kan knapt nok løbe rundt, selvom prekæriserings-tommeskruerne er sat på. Et catalansk studie konkluderer, at hvis platformsvirksomheder såsom Wolt ansatte deres bude, ville det resultere i en profitreduktion på op til 30 procent. Wolt, Hilfr og resten af platformsbanden er dybt afhængig af prekær arbejdskraft, hvilket betyder, at unge migranter udgør størstedelen af arbejdsstyrken.
”Growth before profit” bygger på at finde smuthuller i eksisterende arbejdsmarked-reguleringer, imens profitten for aktionærer og direktører pumpes kunstigt op. Det er en boble, der er dømt til at springe, og endnu et eksempel på, at den kapitalistiske økonomi ikke er i stand til at opretholde sig selv. Med stigende renter og høj inflation er boblen nu sprunget, og investorerne er begyndt at efterspørge højere afkast fra burgerleveringen. Derfor drejer Wolt nu prekæriserings- tommeskruerne endnu en omgang, og det er dét, mange bude mærker nu, samtidig med at de presses af de stigende leveomkostninger. Derfor tages klassiske udbytningsstrategier, såsom lønnedgang forklædt som ’dynamisk prissætning’ eller øget brug af cykelbude-sjak ansat af skumle underleverandører, nu i brug.
ReWolt
Wolt-demonstrationen med 80 bude i København var som sagt den største hidtil. I mange andre europæiske lande har de seneste måneders protester været nogle af de mest omfattende og langvarige strejker blandt platformsarbejdere til dato. Her er det særligt værd at bemærke strejkerne i Grækenland og Georgien. I Athen strejkede over 2000 Woltbude i tre dage i begyndelsen af april og i tre dage i slutningen af april. I Tbilisi har omkring 300 Woltbude, hvilket udgør cirka halvdelen af alle budene i byen, strejket siden februar. En af de georgiske strejkekoordinatorer har udtalt, at de bliver ved, indtil de får en reel lønforhøjelse.
Mange af protesterne er sket under hashtagget #ReWolt, hvilket, udover at være et fantastisk ordspil, også er en ret rammende beskrivelse for mange af de hidtidige protester. De har været små oprør. Koordineret i vrede og desperation gennem chatfora, hvor folk hurtigt kan tilføjes. Udfordringen er at kanalisere de nuværende protester over i en mere langvarig organisering, så erfaringer ikke går tabt, og aktioner ikke kun blive reaktioner på nye forringelser.
I løbet af de seneste år er der i mange lande blevet opbygget permanente platformsarbejder-organiseringer, oftest som forholdsvis små græsrodsgrupper. Afhængigt af kontekst er dette både sket gennem traditionelle fagforeninger, gennem oprettelsen af nye fagforeninger eller gennem etableringen af mere anarkistiske kollektiver. I USA har der netop været afholdt verdenskongres for ”gig- workers”. Kongressen var arrangeret af den argentinske græsrodsfagforening SiTraRepA og den amerikanske fagforening SEIU. Dette kommer i kølvandet på de internationale konferencer, som venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet har arrangeret de sidste to år.
Opbygningen af en base af fagligt aktive platformsarbejdere og den spæde internationale erfaringsdeling betyder, at platformsarbejdere, der er klar på reWolt, ikke starter helt fra bunden. Selvfølgelig er ressourcerne og rettighederne stadig begrænsede, men der er støtte at hente, erfaring at trække på og et politisk fællesskab, man kan blive en del af bagefter, når de hede protestdage er slut. International koordinering mellem platformsarbejder-organisationer forbedrer muligheden for, at fagligt aktive platformsarbejdere kan fortsætte med at organisere, selvom de flytter fra et land til et andet land. Dette betyder ikke, at høj grad af udskiftning ikke stadig er en udfordring i organiseringen af platformsarbejdere, men blot at erfaringer ikke nødvendigvis behøver at gå tabt, blot fordi folk flytter.
Wolt og de andre platformsvirksomheder kommer til at stramme prekæriseringsgrebet i løbet af de næste par år, men platformsarbejderne kommer til at svare igen. Mit gæt er, at protesterne i løbet af de sidste måneder kun er begyndelsen. Wolt skal forberede sig på reWolt.
Læs her mere om Wolt-strejker i Europa
Læs her mere om, hvordan og hvorfor platformsøkonomien breder sig
