Forældet pensum, dryppende tage og nedslidte materialer er hverdagen for eleverne på erhvervsskolerne. Nu gør de oprør.

af Michael Voss

Læsetid: 5 minutter

August 2022, Ankersminde Festival, en sommerlejr for arbejderbevægelsens ungdom. Foto: Noah Thilemann, Blik%Rør Ungdom/Facebook

 

En stor gruppe lærlinge har taget initiativ til et borgerforslag med overskriften ”Lærlingeoprøret: Invester i erhvervsuddannelserne”. Forslaget skal sikre, at Folketinget tager stilling til et forslag om at investere yderligere én promille af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i erhvervsuddannelserne. Pengene skal bruges på tidssvarende udstyr, ordentlige faciliteter og flere kompetencer til lærerne.

 

Støt borgerforslaget her

Det kræver, at de samler 50.000 underskrifter blandt folk med stemmeret.

 

Socialistisk Information har talt med to af de involverede lærlinge. Den ene er Julie Kølskov Madsen, der er smedelærling og formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO). Den anden er Inéz Farich Rud Baré. Hun er elektrikerlærling og aktiv i Dansk Elforbunds Københavnsafdeling.

 

Når det drypper på elektrikeren

Inéz kan fortælle om tage, der drypper ned på elektrikerlærlingene, når de er på skole.

 

”Det er jo ikke så godt at blande el og vand. Materialerne, som vi skal arbejde med på skolerne, er også nogle gange helt smadrede, og lærerne kan ikke komme på efteruddannelse og få de kompetencer, der svarer til virkeligheden i dag,” fortæller hun.

 

Julie beretter om smedelærlinge som ikke kan bearbejde materialerne, så de bliver runde, fordi der er hakker i valserne, og om sosu-elever, som skal øve sig på hullede dukker.

 

”På handelsfagene handler det mere om pensum, der er forældet. Eleverne lærer ikke om genbrug og bæredygtighed. Over en bred kamp er materialer og pensum ikke fornyet i dette årtusinde,” forklarer hun.

 

Andenrangs uddannelse

Både Inéz og Julie fortæller, at der er stor frustration blandt deres medlærlinge.

 

”De føler sig som 2. rangselever på en 2. rangs uddannelser,” siger Julie.

 

Det kan virke mærkeligt, at man tilbyder unge elever og lærlinge den slags forhold, når man samtidig konstant hører klagesange over, at der er for få unge, som vil på erhvervsskole. Alt for stor en andel går nærmest pr. automatik gymnasievejen, siges det.

 

Julie ser denne sammenhæng: ”Det gør det i hvert fald ikke bedre, at forholdene på erhvervsskolerne er så dårlige. Når lærlingens lillebror fortæller sin kammerater i folkeskolen, hvad hans storebror bliver udsat for, så er der ikke mange, der tænker: Jeg skal også på erhvervsskole.”

 

Hendes råd til politikerne er, at de investerer i erhvervsskolerne, hvis de gerne vil have nogle af dem, der i dag går i gymnasiet, til at tage en erhvervsuddannelse i stedet.

 

”Der skal sikkert gøres mange forskellige ting, men det her er det vigtigste, man kan gøre.”

 

Inéz siger det på denne måde: ”Det er klart, at der skal penge til, hvis vi skal have ordentlige materialer, gode bygninger og lærere, der kan undervise i det nyeste.”

 

Fra fine ord til handling

Det er derfor, at Inéz og Julie arbejder for at samle tilstrækkeligt mange underskrifter bag borgerforslaget.

 

”Politikerne har tit mange fine ord om erhvervsuddannelserne, men indtil nu er har ikke været nogen handling. Så noget må vi gøre,” siger Inéz.

 

”Regeringen har prioriteret Arne-reform, men erhvervsuddannelserne har der ikke været penge til. Hvis vi får nok underskrifter på borgerforslaget, så bliver politikerne i hvert fald nødt til at diskutere og tage stilling til vores forslag,” siger Julie.

 

Ud over det konkrete resultat håber Inéz og Julie også, at indsamlingen af underskrifter kan skabe opmærksomhed om problemet. Det var også derfor, at 200 lærlinge demonstrerede den 24. maj til støtte for forslaget.

 

Langt til målet

Men selv om der er bred utilfredshed blandt lærlingene, og selv om initiativet fik presseomtale, da det blev lanceret i maj, er der stadig langt til målet på 50.000 underskrifter. Ved udgangen af august er der indkommet under 7.500.

 

Både Inéz og Julie forklarer, at aktiviteterne gik noget i stå, da det blev sommerferie. Men Julie har også andre forklaringer:

 

”Vi kan sagtens få de lærlinge, vi spørger, til at skrive under, men det er tit svært at få dem til at selv at gå videre og f.eks. få deres familiemedlemmer til at skrive under. Mange tror simpelthen ikke på, at de kan få indflydelse på noget. De tror ikke, det nytter,” siger Julie.

 

Inéz oplever, at det er svært at få folk, der ikke kender så meget til at erhvervsskolerne, til at forstå, hvor alvorligt og vigtigt det er.

 

Fagbevægelsens top svigter

I en podcast i webmagasinet A4 sagde journalist Gitte Redder for et par uger siden, at forbundene og i det hele taget den voksne del af fagbevægelsen slet ikke har gjort nok for at hjælpe de unge med indsamlingen af underskrifter: ”Fagbevægelsens top har svigtet sit ansvar for at holde oprøret i live.”

 

”Jeg kan kun vurdere indsatsen fra Københavnsafdelingen af Dansk Elforbund, og de bakker i hvert fald meget op,” fortæller Inéz, hvorimod Julie siger, at hun er tilbøjelig til at give Gitte Redder ret.

 

Men begge to er fortrøstningsfulde. I initiativgruppen har man flere planer om nye aktiviteter og nye forsøg for at få kampagnen omtalt i medierne. Valgkampen skal også bruges til sætte sagen på dagsordenen.

 

I Inéz’ fagforening vil man frikøbe nogle lærlinge, så de kan bruge mere tid på kampagnen.

 

”Vi vil gøre et nyt forsøg på at få forbundene til at sprede oplysning om underskriftsindsamling og opfordringer til at skrive under. Vi skal både direkte ud til folk og sprede det via nettet, men der er det også vigtigt, at de voksne støtter os. Når vi aktive erhvervsskoleelever og lærlinge deler det på Facebook, så kommer det ud i den samme forholdsvis lille kreds. Derfor er der brug for, at andre også deler det,” forklarer Julie.

 

”Det er jo også i deres interesse, at fremtidens faglærte bliver tilstrækkeligt dygtige,” tilføjer hun.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com