Åge Skovrind

I Ukraine var der i ugevis demonstrationer og protester på Maidan-pladsen. Protesterne startede, da præsident Janukovitj aflyste en planlagt associeringsaftale med EU. Men oprøret på Maidan-pladsen kom til at handle om meget mere end det. Det var et oprør for demokrati mod en præsident, der i stigende grad havde taget diktatoriske beføjelser. Inden for denne bevægelse var der en venstrefløj, der kobler kampen for demokrati sammen med sociale krav, som f.eks. ”venstreoppositionen” (10 theses of the leftist opposition). Disse kræfter var svage, og samtidig var højreekstreme kræfter som Svoboda mere markant til stede. Det har fået nogle strømninger på venstrefløjen i Danmark og internationalt til at beskrive oprøret på Maidan som et fascistisk oprør støttet af EU og USA (f.eks. Arbejderens leder den 18.2.). Men denne tendens til at reducere oprøret til en ny Øst-Vest konflikt, hvor venstrefløjen må vælge side til fordel for det ’antifascistiske’ øst, vil være en afgørende fejl.

Aprilsnar! vil man blive fristet til at udbryde, når Folketinget den 1. april førstebehandler »klimaloven«. For det lovforslag, som klima- og energiministeren fremsatte i onsdags, har skandaløst lidt at gøre med det, som en klimalov skulle være.

Enhedslisten har været gennem en lang udvikling: Fra et samarbejde om valgopstilling, til et parti i ordets fulde betydning - med medlemsdemokrati, kampagnearbejde, bevægelsesarbejde, politikudvikling og parlamentarisk arbejde. Men gennem alle 25 år har det været åbenlyst og ubestridt, at Enhedslisten var et fællesskab af antikapitalister og socialister. I den aktuelle debat om et nyt principprogram har en gruppe medlemmer introduceret en helt ny forståelse for, hvad Enhedslisten er, en nye definition af partiet.