En kombination af kontanthjælpsreformen og kommunale nedskæringer fik katastrofale følger for Irene Justenborg, en 39-årig kvinde i Skanderborg Kommune. Men sultestrejke og støtteaktioner pressede kommunen til indrømmelser.

af Svend Vestergaard Jensen

Irene Justenborg gik i sultestrejke og overnattede i sovepose foran Jobcentret i bysamfundet Hørning, efter hun mistede dagpengene for et år siden, og derefter kom på kontanthjælp. Denne hjælp fik hun senere frataget grundet den gensidige forsørgerpligt, der er en del af den nye kontanthjælpsreform fra januar 2014.

Herefter var der ikke mere hjælp at få fra kommunen, så Irene Justenborg blev boligløs. Den gensidige forsørgerpligt kostede ikke alene boligen og kontanthjælpen, men også parforholdet. Efter kommunens afvisning af yderligere hjælp sagde Irene Justenborg til Jobcentret, "at der kommer til at ske noget – og det kom der.” Det fortalte hun til aktionerende, der var mødt op til solidaritetsaktion den 3. juli foran Jobcentret.

Anstændighedens Plads
Det var den anden aktion foran Jobcenteret på samme uge. Stedet blev omdannet til "Anstændighedens Plads", hvor Irene Justenborg da havde overnattet i ti døgn. Ved aktionen denne dag fik hun at vide, at Skanderborg Kommune havde skaffet hende en bolig. Huslejekontrakten blev underskrevet, så solidaritetsaktionen kunne også fejre en sejr. Samtidig fik hun løfte om kontanthjælp i en måned samt løfte om en samtale om yderligere hjælp. Der var nu hul igennem, og Irene Justenborg kunne takke forsamlingen for den støtte, initiativet – Støt-Irene-netværket – havde givet hende.

Sultestrejken sluttede. Netværket følger sammen med Irene fortsat sagen. Bag det tværpolitiske initiativ står folk fra blandt andet Skanderborg, Randers, Djursland, Silkeborg og Aarhus. Gruppen er dannet med udgangspunkt i Irenes sag, men har generelt fokus på konsekvenserne af den lovgivning, der ligger bag, og som driver folk ud i social nedtur. En lovgivning, kommunerne er tvunget til at følge, men som dog givermulighed for at tolke og vurdere ud fra borgernes situation.

Kontanthjælpsreformen er en fattiggørelsespolitik, der fører til den ene sag efter den anden. Som Ulf Harbo, byrådsmedlem fra Norddjurs Kommune sagde på aktionen den 3. juli: "Vi kender ude hos os en del sager, og vi hjælper gerne folk med klager. Bare det at få kommunen til at svare, må vi hjælpe folk med, for at kommunen overhovedet gider svare. Klagesager må meget gerne rettes til Enhedslistens politikere i byrådene"

Kampen fortsætter
Den 12. juli blev "Anstændighedens Plads" flyttet til Skanderborg, hvor rådhuset ligger. Her var blandt andet en taler fra initiativet "Syg i Svendborg", Allan Krautwald, der fortalte om de aktioner, de har lavet i forhold til enkelte sager og behandlingen af syge og nedslidte i denne kommune. Han opfordrede også fagbevægelsen til at begynde at blande sig og handle i sådanne situationer, hvor folk – ofte fagforeningernes egne medlemmer, er kommer i lignende situationer.

Endvidere talte Irene Justenborg, der sagde tak efter de tre uger, aktionen nu havde varet. Hun var imponeret over effekten af de forskellige støtteaktiviteter – fra Facebookgruppen til alt det, der var blevet lavet i offentligheden om hendes sag. Under demonstrationen blev der afleveret et brev til borgmesteren for at gøre opmærksom på Irene Justenborgs sag.

Til Socialistisk Information siger Irene Justenborg:

"Det går fremad nu, takket være aktionerne. Min sag skal nu afklares, som det hedder. Det betyder for mig ingen aktivering, men nok et flexjob, som jeg ønsker. Det er skræmmende, at der skal så meget til for at få hjælp igen. Disse aktioner har betydet meget for mig – og forhåbentligt for andre i lignende situationer. Før havde jeg måske skyklapper på, men jeg er blevet klogere i disse dage og uger på et system, hvor kommunen placerede mig det sted, hvor jeg var billigst."

"Mange giver op. Selvmordsstatistikken er vel blevet højere efter disse reformer. Jeg håber andre går i gang, men folk har berøringsangst. Det havde jeg også, indtil min situation førte mig derud, hvor jeg mistede alt og måtte reagere. Jeg vil gerne være med til at støtte folk i lignende sager, hvis det bliver nødvendigt. Vi kan ændre noget, hvis vi er sammen om det og er der for hinanden. Det er budskabet, som jeg ser det.”

Krav
Sagen er ikke slut for UIrene Justenborg, for hun mangler stadig kompensation for de tre måneder, hun har mistet kontanthjælp, samt at få anerkendt sin sygdom, der førte hende over på sygedagpenge. Dagpenge hun så mistede efter lovens snævre tidsgrænser. Netværket følger sagen.

Efter aktionerne er der opnået vigtige resultater, især for sagens hovedperson, men også mere generelt. Det nytter at protestere og danne netværk – også i nye sager, der dukker op. Der er nok at tage fat på efter reformerne i Folketinget. 44.000 ledige har mistet dagpengene, ifølge tal fra AK-Samvirke – Brancheorganisationen for danske arbejdsløshedskasser – hvis man tæller dem med fra sidste år og i år.

Som Støt-Irene-netværket skriver på en flyer omdelt på aktionen den 12. juli:

"Nu kan det være nok! Regeringen kalder det reformer – men det er nedskæringer, der rammer netop de grupper, der i forvejen har nok at slås med, for de har nok ikke kræfter til også at protestere" –

Flyeren slutter med de krav, netværket kæmper for:
– De 200.000 arbejdsledige, der ikke har andre problemer end arbejdsløshed, skal inkluderes i arbejdsmarkedet nu
– Er man for syg til at arbejde, skal der være mulighed for at komme på ubegrænsede sygedagpenge
– Flexjob skal være til overenskomstmæssig løn
– Ingen må miste dagpenge uden at få tilbudt ordinært arbejde eller uddannelse
– Optjeningsperioden skal tilbage til 26 uger
– Udnyttelse af ledige i nyttejob, løntilskud og gratis virksomhedspraktik skal stoppes. Vi vil have rigtige jobs
– Gensidig forsørgerpligt er uværdig og skal afskaffes.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com