Åge Skovrind

Det principprogram, som Enhedslisten vedtog på sit årsmøde, rummer en marxistisk funderet kritik af det kapitalistiske samfund og en tilstrækkelig præcisering af partiets (øko-)socialistiske mål. Det rummer ikke en klar strategi for selve overgangen til socialismen – hverken en reformistisk eller en revolutionær - men udstikker til gengæld klare retningslinjer for en klassekampslinje her og nu, der ikke lader sig begrænse af det kapitalistiske systems rammer.
Både ændringsforslag og årsmødebehandling trak – modsat det indtryk, man har kunnet få i medierne - programmet til venstre i forhold til Hovedbestyrelsens udkast.

Regeringstoppens radiotavshed havde indtil sidste uge stået på i et par måneder. Årsagen er, at regeringen efter SF’s exit skulle finde sine ben at stå på. Ikke mindst skulle regeringen forsøge at flække en meningsfuld vækstpakke sammen, som kunne løse det problem, at regeringens økonomiske strategi hidtil slået fejl: Baseret på tro, håb og kærlighed til de frie markedskræfter har regeringen indtil videre forsøgt at lokke kapitalisterne til at investere mere i Danmark. Omkostningerne har været store: opgør med de offentligt ansatte, asociale reformer på samlebånd og udsalg af velfærden til fordel for selskabsskattelettelser. Men lige lidt har det hjulpet.

Fra fødslen har medlemsdemokratiet været et kendetegn ved Enhedslisten, der adskiller os kvalitativt fra andre partier. Demokratiet er ikke en særlig medlemsbonus. Det er forudsætningen for at opbygge et socialistisk parti, der kan bidrage til dagens klassekamp og til kampen for socialisme