Intet tyder på at den udenlandske militære tilstedeværelse i Mali har gavnet situationen igennem de 9 år, der er gået siden missionerne startede. På alle parametre er det gået den gale vej. Fattigdom og sult er blevet mere udbredt. Skoler og sundhedsklinikker er lukket ned. Volden er eskaleret.
Begrebet ”den danske model” fandtes ikke i ordbogen, før vi kom i EU og havde brug for at definere os i forhold til lande, der styrer arbejdsmarkedet gennem lovgivning. Hvorfor bliver vi misundt af andre landes fagbevægelser? Er det en floskel, når fagbevægelsen siger, at politikerne skal blande sig uden om? Og hvorfor er kravet om at afskaffe Hovedaftale og Arbejdsret lige så stille forstummet?
De revolutionære skal slås for at forsvare den danske model. Ikke på grund af klassesamarbejdet, ikke for fredspligten og ikke for fagbureaukratiet/rockwoollagets skyld, men fordi det historisk er det system, som bedst har sikret arbejderklassens vilkår og rettigheder. Venstrefløjen har også en del af ansvaret, når fagbevægelsen svækkes.
”Vi ønsker en artikelserie om positive aspekter af naziregimet… De er ikke tysker, men bor i Berlin… Engang havde de et ry som venstreorienteret journalist, og selvom dette ry er, skal vi sige, blegnet, kan man ikke anklage Dem for at forsvare nazisterne…”
Dagen bliver markeret i flere af de store byer, i København på Rådhuspladsen, i Odense på Flakhaven. Initiativet kommer til at omhandle et fokus på styrkelse af en offentlig sektor, både på sundheds- omsorgs- og uddannelsesområdet. Solidaritet, sammenhold og fællesskab bliver udgangspunktet.
Der kan være mange årsager til, at 1. januar for mange er en lidt hård dag at komme igennem. Og i hvert fald en af årsagerne kan være, at man netop den dag må lytte til skiftende statsministres til tider kvalmende selvros på nationens vegne.
Den portugisiske klimaaktivist João Camargo skriver, at hvis vi bliver ved med at opføre os, som om der ikke var erklæret krig mod planeten og menneskeheden, så er det det samme som allerede at erkende nederlaget. "Hvis vi fortsætter med at spille deres spil, er sammenbruddet garanteret. Tiden er kommet til at vende op og ned på det hele."
En kortere arbejdsuge er blevet et tema i den franske valgkamp op til præsidentvalget. De franske arbejdere tilkæmpede sig en 35 timers arbejdsuge i 2000, men arbejdsgiverne omgås loven. Mange arbejdere kræver nu en 32 timers arbejdsuge. Det franske overenskomstsystem er anderledes end det danske, men de marxistiske argumenter for en reduktion af arbejdstiden og for, hvordan sådan en kamp kan vindes, gælder for arbejdere i alle lande.
Stalin stolede ikke på nogen, allermindst på udlændinge. Det kom tyske og østrigske kommunister, som var på flugt fra nazismen og opholdt sig i Sovjetunionen, til at mærke, da Stalin sendte dem retur til Gestapo.
Rekorder for opvarmning og for ekstremt vejr bliver overgået igen og igen. Efterhånden må det stå klart, at for kapitalen er der ingen grænser. Ingen videnskabelig advarsel eller frygtelig katastrofe kan føre til et politisk gennembrud. Hverken ukontrollable brande, frygtelig tørke eller store oversvømmelser vil få regeringer og selskaber til at ændre kurs! At fortsætte som hidtil betyder udslettelse. Og alligevel bliver de ved: mere fossilt brændstof og færre træer, mere forurening og færre arter.