Intet tyder på at den udenlandske militære tilstedeværelse i Mali har gavnet situationen igennem de 9 år, der er gået siden missionerne startede. På alle parametre er det gået den gale vej. Fattigdom og sult er blevet mere udbredt. Skoler og sundhedsklinikker er lukket ned. Volden er eskaleret.

af SAPs Forretningsudvalg

Flere er blevet drevet på flugt. Samtidig er der meget der tyder på, at de islamistiske grupper i stigende grad rekrutterer og vinder opbakning fra en befolkning der er stærkt utilfredse med regeringsstyrkerne i landet.

 

Det er ikke underligt at det går den vej, når man tager i betragtning at det i 2020 kom frem, at regeringsstyrkerne myrder betydeligt flere civile end de islamistiske grupperinger gør. [1]  Dertil kommer tortur, voldtægter og andre overgreb imod civilbefolkningen. Der er ingen tvivl om at også de islamistiske grupper terroriserer befolkningen. Men netop derfor er det så meget desto mere bemærkelsesværdigt at regeringsstyrkerne tilsyneladende opfører sig endnu værre.

 

I princippet er der tre internationale missioner i Mali. Én ledet af Frankrig (Barkhane), én ledet af EU (EUTM) og én ledet af FN (MINUSMA). Uafhængige undersøgelser har flere gange påpeget at store dele af lokalbefolkningen ikke kan skelne imellem de forskellige internationale styrker og opfatter dem alle som allierede med regeringen. Der har været flere demonstrationer imod tilstedeværelsen af internationale styrker i landet. En demonstration imod en MINUSMA-base udviklede sig endda til at demonstranterne trængte ind på basen og blandt andet nedbrændte nogle af MINUSMAs køretøjer. [2]

 

Tre grene af en mission

At befolkningen opfatter det udenlandske militær som allierede med hinanden og med regeringen, er helt forståeligt. EU-styrkerne har specifikt til formål at træne regeringsstyrkerne i Mali. Den fransk ledede mission har fra begyndelsen haft til formål at hjælpe regeringsstyrkerne med at genvinde kontrollen i det nordlige og centrale Mali. Også FN missionen MINUSMA har som første formålsparagraf at ”genetablere statens autoritet i hele landet”, herunder også at yde teknisk, logistisk og træningsmæssig assistance til regeringsstyrkerne.

 

Endvidere står det klart i mandatet for MINUSMA at man ”hilser velkommen” den fransk ledede militære tilstedeværelse, såvel som EU’s styrker der træner regeringshæren. Og at man ”bemyndiger” de franske styrker til at intervenere til støtte for MINUSMA. [3] Dertil kommer at næsten alle MINUSMAs baser ligger klods op og ned af de franske baser (med undtagelse af to som er deciderede fælles baser).

 

Enhedslisten er formodentlig en af de eneste aktører i verden, der mener at man kan lave en klar skelnen mellem de franske styrker og FN missionen. De fleste af Enhedslistens søsterpartier i andre lande, er modstandere af MINUSMA ligesom de er modstandere af den fransk ledede mission. Også blandt tilhængerne af de internationale styrker i Mali, som f.eks. størstedelen af Folketinget i Danmark, lægger man ikke skjul på at de fransk ledede styrker og MINUSMA er to sider af samme sag. Bortset fra Enhedslisten, gælder det for stort set alle andre, både tilhængere og modstandere af den militære tilstedeværelse i Mali, at man betragter den franske mission og FN’s mission (og i øvrigt EU’s militære tilstedeværelse) som forskellige grene af én samlet mission, snarere end tre forskellige missioner.

 

Enhedslisten har fra begyndelsen været imod den fransk ledede mission, men har haft en svingende holdning til MINUSMA. Således besluttede man i 2013 at støtte forslaget om et dansk bidrag til MINUSMA med et bemandet herkules-fly. I 2015 afviste man at støtte et nyt dansk bidrag til MINUSMA, der indeholdt blandt andet jægersoldater, idet man ikke mente at missionen ”gavner freden i landet på længere sigt”. Men i 2019 besluttede man igen at støtte et dansk bidrag til MINUSMA bestående af en efterretningsenhed og et bemandet herkules-fly. Det skete på trods af at der på dette tidspunkt var dokumenterede eksempler på at lige netop transportfly og efterretningsarbejde fra MINUSMA er blevet anvendt af de fransk-ledede styrker.

 

Aktuelt: Militærkup og plan om ny dansk støtte

På det seneste har Mali oplevet to nye militærkup (i 2020 og i 2021) anført af den samme mand, der i første omgang blev vicepræsident og i anden omgang præsident. For nyligt har militærregimet så hyret lejesoldater fra det berygtede russiske firma Wagner Group. Frankrig har meddelt at de vil trække en stor del af deres militære styrker tilbage og overlade deres militærbaser i flere af byerne i det nordlige Mali til regeringsstyrkerne. Omvendt har EU besluttet at forlænge og udvide deres tilstedeværelse i landet. Alt imens har islamistgrupperne øget deres opbakning, og er nu også tilstede i det sydlige Mali.

 

Der er ikke noget der tyder på at krigen er ved at nå en fredelig afslutning. Og der er heller ikke noget der tyder på at en forlængelse af den internationale militære tilstedeværelse vil betyde forbedringer for landets civilbefolkning. Hverken på kort eller på lang sigt. Heller ikke hvis krigen trækker ud lige så længe som i Afghanistan.

 

I 2019 beskrev formanden for Læger Uden Grænser hvordan FN missionen skader mulighederne for at lave humanitære indsatser i Mali, fordi man ”underordner den humanitære indsats de politiske eller militære mål”. [4] Det medfører at befolkningen ikke har tillid til de humanitære organisationer.

 

Regeringen er på vej til at sende et nyt hold soldater afsted til Mali som en del af de fransk ledede styrker. Det har Enhedslisten med rette kritiseret i månedsvis. Eva Flyvholm forklarede således i en kronik på Olfi.dk ”Vi ved, at manglen på demokratiske rettigheder samt overgreb fra sikkerhedsstyrkerne og tilstedeværelse af internationale styrker er noget af det, der giver grundlag for rekruttering hos terrorbevægelserne. Det er man da nødt til at forholde sig meget mere til. Det har jo også været en vigtig del af læren fra Afghanistan. Men det virker desværre som om, at der på Christiansborg er en meget lille vilje til at lære af fortiden.” [5]

 

Det er helt rigtig kritik, men den gælder også for FN-missionen MINUSMA. Og spørgsmålet er så, om Enhedslisten har større vilje til at lære af fortidens fejl end de øvrige partier på Christiansborg – og dermed også stopper støtten til MINUSMA?

 

SAPs Forretningsudvalg, den 12. januar 2022

 

Noter:

[1] https://danwatch.dk/perspektiv/malis-regeringshaer-draeber-flere-civile-end-jihadister-fra-januar-slutter-danske-soldater-sig-til-dem/
[2] https://www.altinget.dk/udvikling/ministersvar/eva-flyvholm-el-spoerger-udenrigsministeren-jeppe-kofod-om-ministerens-kommentar-til-oplysningerne-om-at-der-de-sidste-aar-har-vaeret-protester-i
[3] https://www.un.org/press/en/2013/sc10987.doc.htm
[4] https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/laeger-uden-graenser-sahel-mission-er-en-tikkende-bombe-for-malis-befolkning
[5] https://olfi.dk/2021/05/27/sahel-mission-med-stor-kaos-risiko/

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com