Tema: Arbejdsmarked

Både arbejdsgivere og fagforeningsbosser har travlt med at sælge nogle OK-aftaler med optimistisk vurderet maksimalt 10-12% ekstra alt i alt i løbet af de næste to år som et ”fornuftigt resultat”, der vil ”sikre reallønnen”. Og de har også travlt med at påstå, at St. Bededags-tyveriet intet har med OK-resultatet at gøre. Begge dele er rent sludder! Derfor bør alle gode kræfter mobilisere for et Nej til de forlig, der lige nu ligger på bordet.

---

Fra januar 2008 til juli 2022 er der sket en tredobling af antallet af udenlandske arbejdere i Danmark! Det giver store udfordringer for fagbevægelsen. Desværre handler det ofte mest om at få tegnet overenskomst og mindre om at få vores udenlandske kolleger til at blive aktive i fagforeningen.

---

Forældet pensum, dryppende tage og nedslidte materialer er hverdagen for eleverne på erhvervsskolerne. Nu gør de oprør.

---

Snart bliver kravene til OK-23 fastlagt med skelen til tillidsmandsmøder og spørgeskemaer udsendt til medlemmerne.  Med den stigende inflation bliver lønnen et kardinalpunkt, og dermed er debatten om, hvilke lønkrav der kan samle, igen aktuelt.  Hvordan vi får hævet bunden?

---

Grafiske tillidsfolk i HK undrer sig over manglende interesse fra FH. For kan den danske model blive ved med at overleve faldende organisationsprocenter?

---

En glidebane, der fastholder folk i fattigdom og undergraver den faglige organisering, lød det fra demonstration mandag den 7. marts

---

Folketinget skal nu tage stilling til et forslag om ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag. Initiativtagerne bag borgerforslaget vil have regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger for at gøre op med Tjenestemandsreformen fra 1969, som fastlåste de kvindedominerede fags løn.

---

Begrebet ”den danske model” fandtes ikke i ordbogen, før vi kom i EU og havde brug for at definere os i forhold til lande, der styrer arbejdsmarkedet gennem lovgivning. Hvorfor bliver vi misundt af andre landes fagbevægelser? Er det en floskel, når fagbevægelsen siger, at politikerne skal blande sig uden om? Og hvorfor er kravet om at afskaffe Hovedaftale og Arbejdsret lige så stille forstummet?

---

De revolutionære skal slås for at forsvare den danske model. Ikke på grund af klassesamarbejdet, ikke for fredspligten og ikke for fagbureaukratiet/rockwoollagets skyld, men fordi det historisk er det system, som bedst har sikret arbejderklassens vilkår og rettigheder. Venstrefløjen har også en del af ansvaret, når fagbevægelsen svækkes.

---

En kortere arbejdsuge er blevet et tema i den franske valgkamp op til præsidentvalget. De franske arbejdere tilkæmpede sig en 35 timers arbejdsuge i 2000, men arbejdsgiverne omgås loven. Mange arbejdere kræver nu en 32 timers arbejdsuge. Det franske overenskomstsystem er anderledes end det danske, men de marxistiske argumenter for en reduktion af arbejdstiden og for, hvordan sådan en kamp kan vindes, gælder for arbejdere i alle lande.

---