[Se også ugekommentaren Demokrati og medlemsrettigheder i Enhedslisten]

I en såkaldt analyse i dagbladet Information den 9. november. skriver Lars Trier Mogensen bl.a.:
“Med afsæt i en gammel trotskistisk idé om såkaldt entrisme har nogle af veteranerne fra SAP gentagne gange forsøgt at holde liv i konstante fraktionsdannelser, og de har løbende engageret sig i små og ofte midlertidige udbrydergrupper. Senest i form af ’Rødt Venstre’, som kalder sig selv for en »organisering i og omkring Enhedslisten«.

Senere i artiklen forbinder han endda også SAP med gruppen ”Marxister i Socialdemokratiet”! Alt dette er notorisk vrøvl fra ende til anden. Der er sendt et dementi, som Information imidlertid ikke har ønsket at bringe.

SAP har siden stiftelsen af Socialistisk Arbejderparti i 1980 på intet tidspunkt bedrevet ”entrisme” – hverken i Socialdemokratiet eller som medstiftere af partiet Enhedslisten i 1989. Gennem de 35 år, Enhedslisten har eksisteret, har SAP (som i dag er en forkortelse for ”Socialistisk Arbejderpolitik”) på intet tidspunkt deltaget i ”fraktionsdannelser”, og vi har på intet tidspunkt deltaget i ”små og ofte midlertidige udbrydergrupper”.

SAP og Rødt Venstre
SAP har således også fra starten helt afvist at tage del fraktionsdannelsen Rødt Venstre (RV). Uanset, at organisationen rummer mange gode og velmenende EL-medlemmer, som vi på mange områder deler nogle synspunkter med. Det gælder f.eks. SAP’s og RV’s entydige modstand mod NATO og Danmarks medlemskab af denne organisation, det gælder kritik af, at EL’s systemkritik af EU (trods årsmødevedtagelserne) er nærmest forsvundet, og det gælder bekymringer for glidningen fra græsrodsparti til vælgerforening. Derimod går SAP modsat RV ind for våbenstøtte til Ukraine, og SAP vil ikke begrænse folketingsarbejdet til en talerstol (hvilket RV-repræsentanter har beskrevet som idealet) – vi vil arbejde for forbedringer også der, i samspil med pres fra bevægelser og mobiliseringer uden for Christiansborg.

Men først og fremmest er RV efter vores opfattelse en politisk temmelig uhomogen samling om den mest konfrontatoriske kritik af EL’s ”partitop”, som er mere er til skade end gavn, når det handler om konstruktiv kritik, muligheder for kompromisser på kryds og tværs (i et parti, der ikke bare består af to fasttømrede fløje), samling om konkret aktivisme – og mere overordnet: mulighederne for faktisk at flytte nogen og noget i en i vores øjne positiv retning.

At RV fra starten har valgt at organisere medlemmer også uden for EL, harmonerer også dårligt med at være en strømning eller fraktion i partiet.

Kikset og forkert kritik
SAP og RV har på Palæstina-området været enige om noget af kritikken af folketingsgruppen og flertallet i hovedbestyrelsen. Især af langsommeligheden i forhold til at bakke klart op om den eksisterende Palæstinabevægelse – og senere af tilslutningen til en ”antisemitismeaftale” med en tekst, der bl.a. sammenblander antisemitisme og kritik af staten Israel.

Men RV har på dette område også skabt og dyrket konflikter, der efter SAP’s opfattelse er fuldstændig kiksede og rammer helt uden for skiven: Højlydt kritik af, at EL ikke ville genoptage støtten til og samarbejdet med DFLP – efter at der var troværdig dokumentation for, at dele af denne organisation har medvirket i bestialske overgreb på civile den 7.10. Kritik af, at sådanne handlinger blev kaldt ”terror” – begrundet med, at det rent teoretisk ville være mere korrekt at betegne dette som ”krigsforbrydelser”. Kritik af, at EL-repræsentanter ikke insisterer på at opdele angrebet den 7.10. i en legitim befrielseskamp mod militære mål og et derfra adskilt overgreb mod civile – selv om både troværdige analyser og f.eks. Hamas’ hyldest til sig selv unægteligt taler for, at der var tale om en sammenhængende aktion, der allerede i planlægningen involverede gidseltagning og drab på civile i kibbutzerne.

SAP finder disse kritikpunkter forkerte. Hvis EL rettede ind efter dem, ville det ikke gavne Palæstinakampen, men tværtimod være til skade for gennemslagskraften i EL’s agitation i og udenfor Folketinget mod Israels igangværende folkedrab og for en retfærdig løsning for palæstinenserne.

Et særskilt problem er det, at RV har sat spørgsmålstegn ved, om afbrydelsen af støtten til DFLP harmonerer med årsmødets beslutninger og har opbakning blandt EL’s ”græsrødder”. På trods af, at der ikke er noget som helst grundlag for dette spørgsmålstegn. Især da ikke med den nye dokumentation, der efter årsmødet kom frem (video med uniformerede DFLP’eres mord på en tilfældig civil).

Plads til uenigheder
En ting er, hvad SAP eller andre kan have af kritik af RV. Et helt andet spørgsmål er, hvad der skal være plads til i det samlende græsrodsparti Enhedslisten.

Og der skal være plads til uenigheder!

Det er en kendsgerning, at EL har været udsat for en voldsom hetz fra andre politikere og fra nogle borgerlige journalister, der har gjort alt for at påvise ”terrorsympatier” i EL’s medlemsskare. Og man må indrømme, at nogle medlemmer, bl.a. medlemmer af RV, i den forbindelse har optrådt uheldigt i pressen.

Derfor er det naturligvis også en opgave for ledelsen at forsøge at håndtere denne situation. Men håndteringen har tilsyneladende fra starten under årsmødet til nu mest handlet om at udskamme og true de pågældende medlemmer og RV i pressen. Endda ikke altid på baggrund af præcise fakta. Hvilket naturligvis ikke har dæmpet hverken konflikten eller pressens interesse, tværtimod. Dette har vi skrevet mere om i forrige uges kommentar.

Et flertal i EL’s hovedbestyrelse har nu valgt at optrappe yderligere (mens nogle RV-repræsentanter har skrevet mere forsonlige indlæg), ved at indkalde et ekstraordinært årsmøde for at gennemføre nogle vedtægtsændringer, der skal gøre det nemmere at gennemføre eksklusioner – med tydelig adresse til et ønske om at kunne ekskludere bl.a. medlemmer af RV.

Hvor er eksklusionssagen?
Det synes vi er en temmelig uforståelig handling. Hvis de 17 medlemmer af HB virkelig mener, at der er medlemmer af RV, der skal ekskluderes – hvorfor er der så ikke for længst rejst en eksklusionssag? EL har allerede en klokkeklar vedtægt om, at ”medlemmer, der modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag eller som handler til skade for EL, kan udelukkes fra EL”. Det vil kræve 5/6 flertal i HB at beslutte en eksklusion – men hvis der faktisk er veldokumenterede eksempler på, at et medlem trods advarsler fremturer med sådanne handlinger, vil dette flertal vel også kunne findes. Ellers vil der være et behov for en vedtægtsændring – på et reelt grundlag!

Lige nu er der derimod grund til bekymring for, at frustrationerne over BT m.fl.’s hetz mod EL og RV’s kluntede optræden i den forbindelse skaber et hovsa-flertal for nogle ganske omfattende vedtægtsændringer, der er farlige for det rummelige græsrodsparti, som Enhedslisten gerne skulle blive ved med at være.

Det sidste – problemerne i HB’s vedtægtsændringsforslag – vil vi vende tilbage til i en anden kommentar.
Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 16.november 2024