Læsetid: 5 minutter
[Se også ugekommentaren SAP er ikke en del af Rødt Venstre]
Men begrundelsen holder ikke – og vedtægtsændringernes gummiformuleringer og nemmere adgang til eksklusion af medlemmer vil muliggøre en topstyret ensretning af Enhedslisten.
Mindretalsrettigheder er en del af Enhedslistens DNA og har fungeret fint siden partiets dannelse. Den sikrer, at der er plads til uenighed og forskellige politiske strømninger inden for det fælles politiske grundlag – og gjorde og gør det muligt at samle størstedelen af venstrefløjen til venstre for SF.
Bredt venstrefløjsparti kræver beskyttelse af mindretal
Mindretalsbeskyttelse er ikke bare et princip, det handler i kernen om, at vi ønsker at være et stort og bredt parti, og derfor ønsker vi at kunne omfavne mange holdninger. Vi tror også på, at meningsforskelle styrker vores demokratiske debat og kvalificerer vores politik. Hvis det skal være muligt at få disse frem, så kræver det trygge rammer, hvor ingen frygter for ”repressalier”, såfremt de ytrer sig i modstrid med flertallet.
I vedtægterne kommer dette bl.a. til udtryk i god beskyttelse af både organiserede og uorganiserede mindretal ved valg af årsmødedelegerede og hovedbestyrelse (HB), og at eksklusioner kræver et solidt flertal på 5/6 i HB og et flertal på et årsmøde. Det betyder, at et lille flertal ikke kan sætte sig tungt på magten – og at man får en HB, der reelt repræsenterer medlemmernes forskellige erfaringer og holdninger.
Vedtægter er færdselsregler for hvordan man opfører sig ordentligt, når der opstår konflikter. Vedtægter skal derfor formuleres og vedtages i fredstid, og bruges (ikke ændres!) når der opstår uenigheder.
Dårlig begrundelse
Begrundelsen for nu at bryde denne uskrevne regel er, at de nugældende eksklusionsregler er utilstrækkelige i den aktuelle situation. Det er en meget dårlig begrundelse, når ingen overhovedet – i et stort HB-flertal – tilsyneladende i denne forbindelse har taget initiativ til at rejse en eksklusionssag, hverken mod medlemmer af RV eller andre! Hvis der faktisk forelå en veldokumenteret eksklusionssag mod et medlem, der trods advarsler havde ”modarbejdet EL’s formål og politiske grundlag eller handlet til skade for EL” (som det hedder i den nuværende eksklusionsparagraf) – og et lille mindretal i HB havde blokeret for denne sag – så havde der været et argument for at diskutere vedtægtsændringer på et oplyst grundlag!
Mindretalsbeskyttelsen – ved HB-valg og eksklusioner
Problemet er, at enkeltmedlemmers og Rødt Venstres uheldige ageren i politikeres og journalisters aktuelle angreb på EL bruges til at foreslå problematiske ændringer, som kan blive misbrugt – hvis ikke nu, så på længere sigt.
Det gælder f.eks. forslaget om at svække mindretalsbeskyttelsen ved HB-valgene. Hver delegeret har nu et antal stemmer lige over halvdelen af antal pladser. Det skal ændres til 2/3. Dette indebærer, at 51% af de delegerede – hvis de stemmer samlet – kan sætte sig på netop 2/3 af HB (hvis ikke organiserede mindretal på mere end 1/3 har benyttet retten til forholdsmæssig repræsentation). Både velorganiserede flertal og velorganiserede mindretal vil få nye muligheder, hvorimod “almindelige delegerede” vil blive taberne.
Dette tal spiller uheldigt sammen med den foreslåede ”eksklusions-stramning”: At et flertal på 2/3 af HB netop også skal være tilstrækkeligt til at gennemføre eksklusioner. Disse kan ganske vist appelleres til årsmødet – men her kan de bekræftes af bare 50% af de delegerede. Dvs. at ændringerne giver muligheder for, at et lille flertal engang helt vil kunne ”overtage” og ”rense ud” i partiet. Det er næppe det, de 17 forslagsstillere i HB har haft som motiv for at foreslå ændringerne! Men det illustrerer, at man ikke skal lave vedtægtsændringer midt i en følelsesladet konflikt.
Ret til at udtale sig på egne vegne
I en ny §14, stk. 1, indskærpes det at ”kandidater og tillidsvalgte” yderligere skal støtte op om hele ”EL’s politik”.
Hvis ”kandidater og tillidsvalgte” er vores parlamentariske kandidater og repræsentanter, der udtaler sig udadtil på EL’s vegne, så er dette en selvfølgelighed og indlysende rigtigt!
Hvis ”tillidsvalgte” derimod også omhandler f.eks. HB-medlemmer, der udtaler sig på (udtrykkeligt) egne vegne, så bør de kunne fremføre mindretalssynspunkter og kritik af det, flertallet vedtager. Alt andet vil være dræbende for partidemokratiet og den pluralistiske Enhedsliste. Det er selvfølgelig dårlig stil at gå i de borgerlige medier med kritikken – men det kan være svært at regulere, da der reelt ikke eksisterer en intern debat, der er skjult for pressen, i et parti af vores type og størrelse.
Garanteret opbakning til parlamentarikerne?
Den nye paragrafs stk.2 lyder således: ”Kandidater og tillidsvalgte kan regne med partiets opbakning i udøvelsen af deres hverv.” Hvad laver den sætning i EL’s vedtægter? Hvis de gør deres arbejde og følger den politiske linje, medlemmerne/ledelsen har lagt, bakker partiorganisationen naturligvis op om dem. Hvorfor skal det nu stå i vedtægterne?
Kan den fortolkes sådan, at ingen i partiet må udtrykke kritik af kandidater og tillidsvalgte? Man kunne håbe, der dukkede en forklaring eller fortolkning op i begrundelsen, men nej. Det finder vi betænkeligt. Historisk har vi set dårlige eksempler på at indbygge en logik om at man blindt skal følge valgte repræsentanter.
Hvorfor særlig formulering om organiserede mindretal?
Lige så uforståelig er en tilføjelse til selve paragraffen om udelukkelse, §24, stk.1, med ordlyden: “Medlemmer, der samtidig er tilknyttet andre partier eller organisationer, der handler til skade for EL, kan udelukkes af EL, efter individuel behandling”. Hvorfor i alverden er det nødvendigt at tilføje en særlig tekst i udelukkelsesparagraffen om netop disse medlemmer, hvis hver enkelt under alle omstændigheder får sin sag behandlet individuelt på linje med andre? Er det måske fordi paragraffen alligevel skal åbne mulighed for masseeksklusion af organiserede mindretal – hvor den ”individuelle behandling” reduceres til at være en konstatering af medlemmets tilknytning til organiseringen? Eller hvad?
Gummiformulering med relevans for eksklusioner?
I et helt nyt §3 stk.2 understreges det, at alle medlemmer ”skal støtte op om EL’s centrale værdier – herunder et entydigt forsvar for ligeværd, demokrati og menneskerettigheder”. Når det åbenbart er hastende at få vedtaget dette netop nu, må det vel være fordi det har relevans for EL’s rummelighed/eksklusionsmuligheder? Og så må man jo spørge sig selv, hvilket indhold i ”ligeværd, demokrati og menneskerettigheder”, der ikke fremgår tilstrækkeligt af ”EL’s formål og politiske grundlag”, som der allerede henvises til i vedtægterne? Og hvilke ”centrale værdier” handler det for øvrigt om, ud over de nævnte (der står jo ”herunder”)? Ønsker man præciseringer, må det formuleres præcist, så alle er beviste om hvor grænsen går. Ikke ved diffuse ord, som så skal fortolkes på bagkant.
Problemet er jo, at især ”demokrati og menneskerettigheder” kan være åbne for mange fortolkninger – f.eks. med udgangspunkt i grundloven. Og der står jo nogle meget bedre formuleringer om dette i EL’s politiske grundlag, principprogrammet. Der bør ikke tilføjes gummiformuleringer i vedtægter, der kan bruges til at udelukke medlemmer af EL.
Bevar vedtægterne, som de er!
Når man ser på indholdet af stramningerne, er der grund til bekymring – om ikke med det nuværende HB, så i fremtiden. De vil give et lille flertal god mulighed for at sætte sig tungt på magten og udrense kritiske stemmer og organiserede mindretal, hvis nogen pludselig skulle få lyst til det.
Vedtægter skal formuleres i fredstid og bruges, når der er konflikter – derfor er det helt forkert at ville lave dem om lige nu.
De nuværende vedtægter er designet til at bevare et samlet, rummeligt, socialistisk græsrodsparti – uanset at sådan et af og til kan være lidt mere besværligt. Men det er sådan et, der stadigvæk er brug for!
Derfor opfordrer vi alle medlemmer af Enhedslisten til at sige nej og stemme nej til forslagene til vedtægtsændringer – både på de kommende delegeretvalgsmøder i afdelingerne og på det ekstraordinære årsmøde.
Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 18.november 2024