"Ord er som små dråber arsenik, de sluges ubemærket, ser ikke ud til at have nogen effekt, men efter nogen tid virker giften". Sådan skriver den tysk-jødiske filolog, Victor Klemperer, der overlevede Det 3. rige - i Tyskland. Knud Lindholm Lau tager tråden op, undersøger sproget og tonen i indvandrerdebatten i dagens Danmark, og ser om arsenikken er trængt ind i det han kalder samfundets grundorden.