Livio Maitans bog er såvel en livsberetning som en analyse af en 50-årig periode med store omvæltninger i italiensk og international politik. Med et bidrag kan du sikre en engelsksproget udgivelse.

af Socialistisk Information

Towards a history of the Fourth International, som er titlen på engelsk, er skrevet af en af de mest betydningsfulde ledere af Fjerde Internationale i efterkrigstiden. Som ung valgte han at svømme mod strømmen og afviste såvel stalinismen som socialdemokratisme på baggrund af sine egne erfaringer i modstanden mod fascismen under Anden Verdenskrig.

 

Livio Maitan var i ledelsen af Fjerde Internationale fra 1951 til sin død i 2004. Han deltog også i betydningsfulde venstrepartier, som Det gendannede Kommunistparti (PRC) og Democrazia Proletaria. Han var fast bestanddel af PRCs ledelse hele vejen fra 1991 til 2002.

 

Den turbulente periode, som bogen beskriver, omfatter bl.a. Titos brud med Stalin, den kinesiske revolution, den sovjetiske invasion af Ungarn, befrielseskrigen i Algier og Vietnam og den cubanske revolution.

 

Naturligvis dækker bogen også den nye politiske epoke, der åbnede med maj 1968 med de omfattende mobiliseringer af studenter og arbejdere i Vesten og resten af verden. Livio studerede ivrigt udviklingen i Kina. Et af hans mest betydningsfulde værker er Party, army and masses in China. A marxist interpretation of the Cultural Revolution and its aftermath (1976)”.

 

Endelig dækker bogen også den nyliberale kontraangreb på arbejderbevægelsens erobringer og forsøgene på at danne nye brede venstrepartier i kølvandet på Sovjetunionen og stalinismens sammenbrud.

 

Bogen er ikke blot en opremsning af begivenheder, men er en central kilde til de debatter om strategi og program, som ” det nye venstre” måtte føre i kølvandet på befrielseskrigene og maj 1968.

 

En oversættelse vil være nyttig for nutidens aktivister, som søger efter alternativer til en verden mærket af økonomisk og politisk krise og omfattende mobiliseringer fra højre og venstre. Bogen udgives af International Institute for Research and Education (IIRE) sammen med Resistance Books.

 

En del af arbejdet med bogen udføres af frivillige. Men oversætterne skal aflønnes. Målet er at indsamle 2000 euro.

 

Sådan bidrager du:

  • Bidrag kan sendes via SAP/Danmark på denne konto: reg: 1551 konto: 5100852
  • Skriv Livio Maitan som besked til modtager.
  • Hvis du bidrager med mere end 300 kr. vil du modtage bogen, når den udkommer.
  • Husk så at angive din postadresse, så den når sikkert frem.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com