Valgdagen i den israelske by Givat Shmuel. Foto: Nizzan Cohen - CC BY 4.0, Wikimedia
Men det ser så også ud til at være så meget nyt, som vi får. Deres respektive blokke får henholdsvis 53 og 48 sæder i det 120 personers store parlament, Knesset. De sidste 19 tilfalder Ra'am og den venstreorienterede Fællessliste.
Hvad vil Eisenkot?
Eisenkots blok ønsker først og fremmest et opgør med Netanyahu - ikke hans politik, som de tilsyneladende bare gerne vil have flere hænder til: Alle skal i militæret - også de ultraortodokse jøder. Terroren mod palæstinenserne skal ikke stoppe.
Målet er stadig en zionistisk stat for jøder.
For de optimistisk anlagte kan en eventuel regeringsdannelse med Eisenkot som leder se ud til at ville starte en bevægelse i retning af mindre krig og dermed mindre pres på palæstinenserne.
Omvendt har Eisenkot haft som et centralt valgløfte, at Hamas skal fjernes fuldstændigt fra magten i Gaza inden for 18 måneder, hvis han bliver premierminister. Det er en ambition, der næsten uundgåeligt er knyttet sammen med ny intensivering af folkemordet i Gaza.
Få lyspunkter
På venstrefløjen skal vi selvfølgelig være med til at kræve, at de palæstinensiske partier anerkendes som demokratisk valgte, ligeværdige medlemmer af Knesset. Også fordi det er et lille lyspunkt, at de har kunnet fordoble deres stemmetal. Det vidner om, at der stadig er kræfter til mobilisering. Men deres eventuelle indflydelse rækker altså slet ikke til at ændre forholdene i Gaza. De vil formentlig primært gå efter forbedrede forhold for palæstinensere i Israel.
Ud over det er der desværre ikke mange lyspunkter.
Det Demokratiske Parti (der blev dannet af Arbejderpartiet og Meretz i 2024) i Eisenkots blok er det eneste, der taler for et samarbejde med de palæstinensiske partier. Dette parti har godt nok også fordoblet antallet af mandater. Men kun fra 4 til 8, så reelt står de uden den store indflydelse.
Partiet støtter i øvrigt også op om en zionistisk stat - som den ene stat i en tostatsløsning, hvor der stadig er bosættelser på Vestbredden. Dog har de et klart krav om stop for nye bosættelser.
Pres fra international solidaritet er fortsat afgørende
Så som vi så ofte siger på venstrefløjen: Kampen fortsætter.
Efter et angreb på en israelsk kontrolpost på den ulovligt besatte Vestbred, hvor to soldater blev dræbt, har Israel indledt en massiv kollektiv afstraffelse i den nærliggende storby Hebron. Byen er lukket af, og foreløbig er 2-3000 mennesker blevet forjaget fra deres hjem. Bulldozere er gået i gang med at rive et stort antal huse ned.
Valget i Israel ændrer ikke på det voldsomme behov for fortsat solidaritet med palæstinenserne. Kun et massivt internationalt pres kan stoppe Israels folkemord.
Aktiviteter, du kan deltage i, kan du f.eks. finde i Facebookgruppen Palæstina Demo & Events
Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 1. november 2026
