Jeg husker tydeligt en ganske speciel forhandlingssituation. Solen bagte på vinduerne, og de lunkne danskvand og luften i det trange mødelokale var tung. Året var 2005, Anders Fogh sad solidt på magten, forbruget voksede, det var oppe i tiden at gå ned med stress, men ingen talte længere om 35 timers uge.