Forventningerne var lidt større end sidst, med en SF-minister ved roret, valgkampsløfter om penge til velfærd, især på børn og folkeskolen, og ikke mindst et helt konkret løfte fra skiftende socialdemokratiske finansministre om et løft på 3 mia. kr. ud over det demografiske træk (som betegner stigningerne i udgifter pga. flere ældre og børn). Og ministeren talte da også om en ”meget historisk stor økonomiaftale”, der vil ”levere på den borgernære velfærd”.
Men hvad var egentlig aftalens indhold?
Aftalen løfter kommunernes serviceudgifter med 3,3 mia. kr., hvilket er et løft på niveau med sidste år (3,2 mia. - men i 2026-kr.). Desværre er dette løft ikke nok til at sikre et reelt løft af kernevelfærden. Årsagen er, at alene stigningen i udgifterne til flere ældre medborgere og til det specialiserede socialområde forventeligt vil kræve ekstra ressourcer i denne størrelsesorden i det kommende år.
Ingen udsigt til reelt løft
Det demografiske træk skønnes i 2027 at udgøre 1,5 mia. kr. Det betyder, at alene det forhold, at der bliver flere ældre og flere børn, som trækker udgifter fra det offentlige system, vil medføre stigninger i kommunernes udgifter for 1,5 mia. kr. til næste år.
Samtidig forventes udgifterne til socialområdet at stige. I 2025 steg udgifterne til det specialiserede socialområde med 2,5 mia. kr. Generelt er udgifterne steget markant; hele 6,3 mia. kr. mellem 2018 og 2023, svarende til mere end 1 mia. kr. årligt. Det er selvfølgelig ingen naturlov, at udgifterne vil fortsætte med at stige i både 2026 og 2027 - kommunerne og regeringen har indgået en aftale, der skal begrænse udgifterne til det specialiserede område allerede ifm. økonomiaftalen for 2025. Men vi har stadig til gode at se, at aftalen kan dæmpe udgifterne, der her i -26 stadig er hurtigt stigende. Trods en spareiver i kommunerne, der i mange tilfælde går hårdt ud over rettighederne for socialt udsatte og mennesker med handikap. Gode initiativer til at rydde op i tvivlsomme private botilbud og erstatte dem med gode offentlige tilbud er på tegnebrættet, men vil tage år at realisere. Der er med andre ord god grund til at forvente, at de stigende udgifter også i 2027 vil udgøre et milliardbeløb. Derfor ser disse to udgiftsdrivere - samt de båndlagte midler til minimumsnormeringer på 0,3 mia. - ud til at ville trækker alle midlerne.
Overordnet set vil aftalen måske nok kunne få enderne til at mødes i de fleste kommuner. Men nogle vil have svært ved at undgå at skære ned. Og disse forventninger er usikre: Det anerkendte kommunale medie ”NB-Økonomi” har således lavet en analyse, der forudser at kommunerne samlet set vil få behov for ”omprioriteringer”/besparelser på 1,5 mia.kr. for at holde sig inden for serviceloftet!
Anlæg og finansiering
Anlægsmidlerne er aftalt til 22,3 mia. kr., hvilket er det samme som i 2026-aftalen i dette års priser. Det kan dermed ligne et reelt fald i investeringsniveauet. Anlægsinvesteringer kan være med til at understøtte kvalitetsløft af velfærden ved at sikre gode fysiske rammer om borgerne, og ved at kunne udføre opgaverne smartere. Men det kræver, at der er midler at investere. Når anlægsniveauet ikke bliver højere, vil det være vanskeligt at gennemføre et væsentligt løft af bygninger, infrastruktur og andre forhold. I erkendelse af et lavt anlægsniveau er der i aftalen afsat 0,2 mia. kr. til målrettet at støtte særligt vanskeligt stillede kommuners anlægsinvesteringer.
Aftalen indeholder en række andre, positive elementer. Man laver et finansieringstilskud på 1,8 mia. kr., som skal hjælpe med likviditet til kommuner, der ikke har store nok indtægter til at kunne finansiere det aftalte udgiftsniveau. Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 1 mia. kr.; op fra 800 mio. kr. i 2026 (2026-priser). Alene Lolland Kommune har imidlertid et budgethul på hele 300 mio., så beløbet rækker næppe langt til at løse problemet med den generelt helt skæve fordeling af de kommunale indtægter. Endelig eftergiver staten en udestående afregning af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, som nedlægges fra og med 2027. Beløbet udgør 2,1 mia. kr. og kan dermed betragte som et (nok forventet) likviditetstilskud.
Enhedslisten godkender, DF siger fra?
Enhedslistens eneste repræsentant i KL’s bestyrelse, klima-, miljø- og teknik-borgmester i København, Line Barfod, erklærer da også, at ”aftalen slet ikke er god nok” - og fremhæver problemerne med dækningen af udgifterne på det sociale område.
Samtidig lægger hun dog mest vægt på, at aftalen fortsætter ”sporskiftet” fra de senere år og ”er et skridt i den rigtige retning” med bedre finansiering til de fattigste kommuner. På den baggrund har hun stemt for aftalen i KL-bestyrelsen.
Dette er i modsætning til DF’eren i bestyrelsen, Simon Vanggaard, der forudser, at ”der bliver massivt besparelser i flere kommuner, og vi kommer ikke til at løfte velfærden”. ”Der bliver lappet nogle huller hist og her, men der bliver ikke lagt nogen ny asfalt”, konstaterer han - og stemte derfor imod aftalen.
KL’s pressemeddelelse var gennemgående positiv - men på pressemødet erkendte formanden, at selvom det var "en god aftale", står kommunerne over for flere store udfordringer - og at aftalen ikke ”dækker alle regninger i alle kommuner”.
Fortsat massivt behov for kommunalt oprør
Line Barfod argumenterer for, at aftalen er et skridt i den rigtige retning. Der er bestemt positive elementer i aftalen, som har til formål at sikre, at der kommer lidt flere penge til velfærden. Usikkerheden om udgifterne gør som nævnt den konklusion noget usikker. Derimod står det klart, at aftalen bliver endnu en aftale, der ikke kan levere det løft af velfærden, der er behov for.
Der har - siden Anders Fogh udstak planen om, at det offentlige velfærdssystem ikke skulle følge den almindelige vækst i samfundsmæssig rigdom - udviklet sig et kæmpestort efterslæb i den kommunale velfærd. Derfor har Enhedslisten i en årrække haft det kommunale oprør på dagsordenen: Et landsdækkende oprør - med krav om en kommunal genopretning.Om en tidssvarende kommunal velfærd i overensstemmelse med befolkningens berettigede forventninger. Et samlet kommunalt oprør, som skal bæres frem af brugere og ansatte, som skal rejses i den politiske debat og i kommunalbestyrelserne, i KL og i Folketinget.
Det har i en årrække været en integreret del af at styrke alle forsøg på at rejse dette oprør, at Enhedslisten ikke har taget ansvaret for den helt utilstrækkelige økonomiske ramme, som vi hver dag kæmper med - eller rettere imod - ude i kommunerne. Dvs. at EL har stemt imod kommuneaftalen, netop for at kunne være talerør for protesten mod de urimelige rammer, som kommunalbestyrelserne har for deres arbejde, som de kommunalt ansatte lider under, og som i sidste ende ikke mindst rammer brugerne af kommunal velfærd hårdt.
Opposition fra venstre!
Det er svært at forstå, hvorfor vi skal forlade denne linje pga. en aftale, der i sit indhold læner sig op ad de to foregående år under SVM-regeringen - og som derfor på ingen måde peger på, at oprøret skal aflyses, og EL skal begynde at påtage sig ansvaret for den kommunale elendighed. Det er desværre forventeligt, at SF gør dette - de gjorde det allerede før de fik ministerposten - men EL burde stå fast.
Det er et kæmpestort problem, hvis hele venstrefløjen i de parlamentariske organer står sammen om at tage ansvaret for det svigtende kommunale velfærdssystem - ikke mindst uden for de store byer, hvor indkomstniveauet er lavt og behovene store. Og hvis vi dermed overlader det til DF og den yderste højrefløj at træde frem som oppositionen. DF har, som nævnt, allerede meldt sig på banen! I værste fald er dette et skridt ud i den ”gyservision”, vi omtalte i en tidligere ugekommentar.
Der er brug for at EL retter kursen ind - og i Folketinget kræver en ægte saltvandsindsprøjtning til den kommunale økonomi. Her snakker vi milliardbeløb a la dem, man ellers kun ser i forsvarsbudgettet! Det kan fint være et samlet krav, der rejses både til finansloven og til Kommuneaftalen. Et krav, som vi så ude i afdelingerne kan arbejde for at rejse opbakning bag i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger.
SAP’s Forretningsudvalg, den 29. juni 2026
(Ugekommentaren holder hermed sommerferie frem til medio august. God sommer!)
