Badrul Alam fra Bangladesh Kommunistiske Parti (marxister-leninister) var for nylig i England. Her fortalte han om sit partis historie til Sacha Ismail og Martin Thomas fra Solidarity, og hvordan det har udviklet sig fra et maoistisk udgangspunkt hen mod trotskisme.

af Badrul Alam

Foto: Protestmøde på de jordløses dag, 30. marts 2019, arrangeret af bondeorganisationen Krishok.

 

Før 1971 hed mit parti Øst-Pakistans Kommunistiske Parti (Marxister-Leninister) (EPCP-ML). Under befrielseskrigen [hvor Bangladesh ønskede selvstændighed fra styret i det Vest-Pakistan] kæmpede en del af partiet mod den pakistanske hær, og en anden del kæmpede mod både den pakistanske hær og den indiske hær, der kom til Bangladesh for at støtte frihedskæmperne.

 

Kina støttede Pakistan. Mao tog helt fejl. Bangladesh var 1200 mil fra Pakistan. Det var en helt anden nation med et andet sprog og en anden kultur. Pakistan agerede som en imperialistisk magt.

 

Kineserne havde en kinesisk nationalistisk holdning. De var nationalister. Selvom der er et kommunistisk parti ved magten, betyder det ikke noget. De støttede Myanmar/Burma, selvom der var et militærstyre. De var ikke socialister.

 

Efter nogle år nåede ledelsen af EPCP-ML til den konklusion, at det efter 1971 korrekt at sige, at Bangladesh var selvstændigt, og derfor blev partiet omdøbt til Bangladesh Kommunistiske Parti (marxister-leninister) (CPB-ML).

 

Det var et undergrunds-parti, men det besluttede at udføre åbent arbejde ved at danne bondeorganisationen Krishok, som jeg nu er formand for. Denne organisation har siden 1976 været meget aktiv, især i bevægelsen med jordbesættelser og på spørgsmål som klimaændringer, fødevaresuverænitet og genetisk modificerede fødevarer.

 

I 1993 diskuterede vi at gå åbent ind i politik. Et år senere dannede vi en åben sektion af CPB-ML. De, der var interesserede i åben politik, kunne deltage. De, der ikke var, kunne stadig være aktive i frontorganisationen, som fx bondeorganisationen. Nogle af kammeraterne foretrak at være under jorden. For det meste boede de i landdistrikterne og ønskede, at deres politiske organisering forblev hemmelig.

 

Efter 1993 besluttede vi også at bryde med stalinismen. Vi blev ikke tiltrukket af trotskismen på det tidspunkt, men vi studerede Gramscis fængselsoptegnelser, og vi opdagede ideen om hegemoni og modhegemoni.

 

Vi mener ikke, det er nødvendigt at arbejde under jorden. Vi kan organisere åbent og mobilisere folk. Hvis vi vil ændre samfundet, er vi nødt til at kæmpe og tage risici, organisere folk demokratisk og offentliggøre vores holdninger i medierne.

 

I 2009 deltog jeg i en karavane om truslen mod klimaet samtidig med det internationale klimatopmøde i København. Derefter tog vi til København og mødte folk tæt knyttet til Fjerde Internationale.

 

En af vores kammerater deltog på et af Fjerde Internationales skolingskurser i Manila. Han kom tilbage til Dhaka og berettede alt.

 

I 2011 deltog Fjerde Internationale i vores karavane og inviterede os til et møde i Amsterdam året efter. Jeg fik kendskab til Fjerde Internationales standpunkter, og hvordan den blev grundlagt af Trotsky. Samtidig forstod jeg, at der var plads til andre grupper, der ikke var trotskister. Vi tror på ideen om permanent revolution. Selv Lenin troede på permanent revolution.

 

I 2012 fik vi permanent observatørstatus, og i år fik vi status som Fjerde Internationales sektion i Bangladesh.

 

Nu har CPB-ML 500 medlemmer over hele landet. Mange medlemmer er aktive i folkelige organisationer og har et engagement lokalt med dem.

 

Vi leder også organisationer for hjemløse arbejdere, Floating Labour Union og Floating Women Labour Union, i den uformelle sektor, herunder også tøjindustrien. Inspireret af Gramscis koncept om organiske intellektuelle (se note) har vi i landområderne oprettet Bangladesh Rural Intellectual Fronts. Vi har en sammenslutning af oprindelige folk og ungdomsorganisationen Revolutionary Youth Association. Vi har også en studenterbevægelse, Bangladesh Students ‘Association, men den fungerer ikke særlig godt. Revolutionær Ungdom er meget aktiv.

 

Vi har en kvinde-bondeforening i Bangladesh og for nylig er der dannet en organisation i tekstilindustrien, der hedder Independent Bangla Garment Workers and Employee Federation. Den er ny. I de sidste to år har de samarbejdet med os og vi arbejdede sammen under Rana Plaza katastrofen [Den 24. april 2013 styrtede den ni-etages fabriksbygning Rana Plaza, ca. 25 kilometer nordvest for centrum af landets hovedstad Dhaka, sammen på få sekunder og begravede hundredvis af tekstilarbejdere, o.a.].

 

Efter 2007 var vi en del af Den Demokratiske Venstrealliance. I juni 2011 trak vi os ud. Siden 1993 havde vi accepteret Gramscis ideer om hegemoni og modhegemoni i samfund og kultur. Vi forsøgte at introducere disse ideer i Den Demokratiske Venstrealliance, men mødte stærk kritik. De anklagede for eurokommunisme.

 

I 2011 afholdt vi en karavane om klimaændringer og fødevaresuverænitet. Vi tog klimaændringer op som et seriøst politisk spørgsmål. Den Demokratiske Venstrealliance betragtede det som et NGO-spørgsmål. De er heller ikke engagerede i kønspolitik eller kvinders rettigheder.

 

De besluttede at ekskludere os fra Den Demokratiske Venstrealliance, så vi gik, før de kunne smide os ud, og nu forsøger vi at opbygge et nyt netværk ud fra vores holdninger.

 

Næsten alle grupperne i Den Demokratiske Venstrealliance er stalinistiske, og nogle af dem er maoistiske. Maoisterne er stadig under jorden og står over for problemer fra regeringen. Masser af maoistiske ledere er blevet dræbt uden rettergang. Vi er ikke ideologisk enige med dem, men mener ikke, at de skal henrettes.

 

15. september 2020

 

****
Fakta om Bangladesh Kommunistiske Parti – CPB (ML)
Da det uafhængige Bangladesh kom ud af Pakistans dominans, stod det i starten over for mange økonomiske vanskeligheder og kriser grundet borgerskabets ledelse. En gruppe ledende folk fra det Øst-Pakistanske Kommunistparti, der forstod, at ånden fra befrielseskrigen ikke ville blive implementeret af det nye ledende borgerskab, stræbte nu efter at danne et kommunistisk revolutionært parti med en ny tankegang og strategi. Derfor blev der i 1976 dannet et uafhængigt kommunistisk parti med andre principper, Bangladesh Kommunistiske Parti (marxister-leninister). Det byggede på andre ideer i den forstand, at partiets aktivitet var anderledes end andre eksisterende politiske partier på venstrefløjen. For eksempel besluttede CPB-ML at understrege opbygningen af masseorganisationer som den højeste prioritet snarere end partiorganisationen. Hvis partiledelsen opbygger en stærk organisation med folkelig opbakning, vil den være i stand til at udføre revolutionære partiaktiviteter. Så partiet fungerede ikke med en selvstændig udadvendt aktivitet. Til gennemførelsen af dette mål byggede partiet så en bondefløj under navnet Bangladesh Krishok Federation (BKF). Partiet havde en vis succes i denne henseende, eftersom BKF voksede meget hurtigt. Et stærkt organisatorisk grundlag i forskellige områder og distrikter i Bangladesh blev skabt, og en bevægelse udviklede sig omkring forskellige typer af krav og metoder, blandt andet jordbesættelser. Senere blev der dannet yderligere syv organisationer i samarbejde hermed.

 

Ideen om hegemoni

CPB-ML har overtaget Antonio Gramscis ide om hegemoni. Gramsi var leder af det italienske kommunistparti i 1930’erne. De mener, at Gramscis tanker er en kreativ udvikling af marxismen. Partiet arbejder derfor for at opbygge bevægelse og handling blandt arbejdere, bønder og de arbejdende masser inden for samfund, økonomi, kultur og psykologi, som skal etablere et modhegemoni til borgerskabets hegemoni. CPB-ML betragter hegemoniet som en forudsætning for revolutionen. Det bestræber sig på at styrke kampen for rettigheder i hele landet ved at organisere underklassen, der tilhører de arbejdende masser, herunder oprindelige folk og organiske intellektuelle (se note), især i landdistrikterne. Det lægger vægt på at opbygge en historisk blok, som skal agere katalysator i den hegemoniske revolution, ud over partiets ledende rolle. CPB-ML’s opgave som et revolutionært parti er således gennem denne kamp at skabe dedikerede, kompetente, ærlige og kreative lederskaber, der bringer alle folks bevægelser og kamp for rettigheder sammen i en fælles revolutionær platform.

 

Økosocialisme

CPB-ML har taget begrebet økosocialisme til sig. CPB-ML mener, at økosocialisme som idé er en afgørende og kreativ udvikling af marxismen. Hvor klodens eksistens er truet på grund af klimaændringer, kan man ikke etablere socialisme eller kommunisme uden at opbygge en bevægelse mod udledning af drivhusgasser, eller ved at undgå tanken om miljøfarer og problemerne ved klimaforandringer. CPB-ML modsætter sig brugen af fossilt brændstof, som er hovedansvarlig for dannelsen af CO2 og forsvarer brugen af vedvarende energi som solenergi, vindmøller, biogas osv. Løsningerne som brugen af agrobrændstof, REDD + (reducerede emissioner) fra skovrydning og nedbrydning) og CDM (Clean Development Mechanism), der fremmes af det kapitalistiske system, er ikke løsningen på problemet. CPB-ML mener, at jordens balance er bragt i fare på grund af massiv udvinding af olie-gas-kul samt andre mineralressourcer, der bidrager til naturkatastrofer. I lyset af alt dette tror CPB-ML på øko-socialisme.

 

Feministisk tilgang

CPB-ML tror på et samfund med ligestilling mellem mænd og kvinder. I et patriarkalt samfund er kvinder oftere ofre og dårligere stillede end mænd. Selv som følge af klimaændringer bliver kvinder ramt hårdere end mænd. Resultaterne af en undersøgelse om antallet af dødsfald forårsaget af cyklonerne Sidr og Aila i Bangladesh viste, at antallet af døde kvinder var dobbelt så stort som mænd. CPB-ML mener, at de undertrykte, undertrykte og dårligt stillede kvinder bør nyde muligheder og rettigheder inden for områderne samfund, politik, økonomi og kultur, på lige fod med mænd.

 

Forholdet til religion

CPB-ML antager, at religiøse forestillinger og tro er en integreret del af livet hos mange arbejdere. Endnu i dag er religion en hjælp for mange mennesker i deres liv og dagligdag. Så CPB-ML mener ikke, at vi skal fordømme religiøse forestillinger, som arbejderklassen finder styrke og mental fred i. Religion er en privatsag. Da alle har deres ret til at udøve religiøse ritualer, bør de også have deres ret til ikke at praktisere. CPB-ML er imidlertid fuldstændig imod den forretningsmæssige kapitalisering af religion, fanatisk politik baseret på religion, religiøs fascisme og fanatisk militarisme.

 

Venstrefløjen i Bangladesh

Der var to grundlæggende politiske tendenser Bangladesh, før det blev selvstændigt. Den ene var pro-Moskva, og den anden var pro-Beijing. I løbet af befrielseskrigen stødte Beijing-linjen imidlertid på en besynderlig situation. Formand Mao Zedong var imod den frigørelse, som befolkningen i Bangladesh forventede, og Kina forsvarede de pakistanske besættelsestropper, som var sponsoreret af den amerikanske imperialisme. Selvom Maos stillede sig på imperialismens side og imod Bangladeshs uafhængighed, var det ikke muligt for de politiske grupper, der var pro-Beijing, at gå imod befrielseskrigen. De deltog også i befrielseskrigen, der havde meget kontroversielle aspekter. Som et resultat er de maoistiske politiske grupper gradvist forsvundet

 

Bevæbnede undergrundsgrupper

I størstedelen af 1960’erne og 70’erne var underjordisk og væbnet aktion faktisk en del af den venstreorienterede politik i landet. Men i den senere del af 70’erne blev partiets underjordiske politik og væbnede fløje isoleret fra folket. Fra dets grundlæggelse anså CPB-ML  undergrundspolitik og brugen af våben som en forkert linje i Bangladesh’ socio-politiske sammenhæng. CPB-ML anerkender den åbne politik for en folkelig demokratisk revolution.

På grund af borgerlig propaganda på den ene side, og fordi den underjordiske venstrefløjspolitik blev upopulær på den anden side, døde mange dedikerede, erfarne og talentfulde ledere og aktivister grundet forskellige kontroversielle tiltag fra den herskende klasse, der havde til formål at eliminere de venstreorienterede. Desuden er mange andre blevet dræbt på grund af interne konflikter på venstrefløjen, på spørgsmål om politiske forskelle, ledelse og stridigheder blandt væbnede fløje hos de forskellige politiske partier. Ideologisk nedbrydning, afvigelse og splittelser fra partiet gav anledning til det. Derudover har mange venstreorienterede politiske ledere solgt ud til borgerskabets politiske partier i bytte for en ministerpost eller bare muligheden for en sådan. I øjeblikket er der i både regeringspartiet og oppositionen mange ledere, der kommer fra en baggrund på venstrefløjen, men som har opgivet deres ideologi. Mange er ministre og parlamentsmedlemmer fra det regerende parti. Som et resultat skete der over en lang periode en nedsmeltning for venstreorienteret politik.

 

Den nuværende venstrefløj

Den politiske venstrefløj i Bangladesh er opdelt i to hovedblokke. En del af venstrefløjen tilpasser sig de herskende borgerlige partier og deler deres magt. En anden del forsøger reelt at skabe en venstrefløj. I tilfældet med Bangladesh Kommunistiske Parti (CPB) var de på forkant med at tilpasse sig bourgeoisiet. Imidlertid er de under det nuværende regime ude af spillet, og det er et andet parti, der hedder Arbejderpartiet i Bangladesh, som har overtaget deres plads. Nogle andre venstreorienterede politiske partier fulgte dem.

 

Note:

Gramsci udviklede en teori om de intellektuelles rolle, hvor han skelner mellem de »organiske« og de »traditionelle« intellektuelle. De organiske intellektuelle er del af en klasse. Deres opgave er »at give gruppen homogenitet og bevidsthed om egen funktion, ikke blot på det økonomiske område, men også socialt og politisk«. Borgerskabet har vist en enestående evne til at frembringe egne organiske intellektuelle. For at kunne udvikle en lignende fast bevidsthed om politiske opgaver og centrale økonomiske funktioner, er det lige så vigtigt for proletariatet at frembringe organiske intellektuelle.Læs mere om Gramsci og om de intellektuelle

 

Oversat fra Europe Solidaire Sans Frontiers af Rasmus Keis Neerbek

 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com