Åge Skovrind

Flertallet for Storbritanniens udmeldelse var et udtryk for underklassens oprør mod overklassens EU. Det giver et godt afsæt for, at venstrefløjen sætter sig i spidsen for et opgør med det EU, der har været krumtappen i social dumping, underminering af skattefinansierede velfærdsordninger og demokratisk indflydelse, effektiv undertrykkelse af alle forsøg på at afvige fra en nyliberalistisk politik og totalt svigt ift. reaktion på klimakrisen. Hvis ikke venstrefløjen formår at gå forrest i denne kamp - på et antiracistisk og internationalistisk grundlag - vil det være hel- og halvracistiske kræfter på den yderste højrefløj, der løber med den.

Der var engang et lille land, der var berømt for sine vindmøller. Det havde to fabrikker, der byggede vindmøller til hele verden. Alle klappede i deres små hænder i begejstring over dette fantastiske eksporteventyr. Der var bare et lille problem. Mange af møllerne forliste, vingerne knækkede og anrettede store skader. Der var noget ved produktionen, der ikke var i orden - ja, faktisk var det ulovligt. Men pyt, sagde man. Forsikringsselskaberne betalte bare millioner i erstatning. Ingen stillede spørgsmålstegn ved den måde, møllerne blev bygget på. Og fabrikkerne fortsatte som hidtil, udbetalte udbytte til aktionærerne og løn og bonus til direktørerne.