Selvom den nye regering præsenterer sine visioner for uddannelsessystemet med flotte ord og flosker, nye investeringer og puljer, så venter der en kulsort fremtid for kommende generationer af elever, studerende og lærlinge...
Alligevel spirer der også et håb om et oprør fra de unge...
På et møde i den asturiske by Oviedo den 25-26. november besluttede repræsentanter fra over 50 byer i hele Spanien at danne en kommunal front mod den gæld, som kan påvises som uretmæssig, og at sætte gang i en revisionsgennemgang af gælden med folkelig deltagelse.
I weekenden 3-4. december besluttede de to tyske organisationer, som er tilknyttet Fjerde Internationale – internationale sozialistische linke (isl) og Revolutionär Sozialistische Bund (RSB) – at slutte sig sammen under navnet Internationale Sozialistische Organisation (ISO).
Billederne af Fidel har fyldt nyhedsudsendelserne gennem hele vores liv: slået efter det mislykkede og blodige angreb på Moncada-kasernen; gående i en flot habit som en fri mand ud af fængslet til eksil; interviewet af en journalist fra USA på hans skjulested på en bjergtop i 1958; marcherende i triumf ind i Havana sammen med Che, Cienfuegos og de andre skæggede krigere; bekendtgørelsen til hundredtusinder om konfiskationen af amerikansk kapital og revolutionens socialistiske kurs; ved frontlinjen ved Svinebugten med store briller med det tykke sorte stel som leder af sejren over CIAs invasionsstyrke; meddelelsen om Ches død i Bolivia til en fyldt Plaza de la Revolucion i Havana...
Da trekløverregeringen i denne uge præsenterede sig selv og sit regeringsgrundlag, forsøgte man at omgive det med en aura af nytænkning og fremtid. Med omhyggelig brug af moderne buzz-words fik vi en ”innovationsminister”, der skal forny den offentlige sektor, og et ”disruptionråd”, der skal beskæftige sig med de teknologiske nybruds betydning for arbejdsmarkedets udvikling. Nu er ord jo taknemmelige. Og bag den verbale fornyelse skjuler sig blot nye (og endnu større) mængder af det samme nyliberale snavs, som de tidligere regeringer har disket op med.
Sidste lørdag (19. november) sluttede COP22 mødet i Marrakech med en larmende tavshed. Kun et enkelt år fra politikernes skåltaler ovenpå Paris-aftalen blev det første af de møder, der skulle lægge en plan for udførelsen nærmest ikke nævnt i den politiske debat. Der var da heller ikke meget at tale om. Bortset fra den sædvanlige selvros og den liberale panik over valget af Trump bidrog de vestlige ledere – og de store udledere – ikke med et eneste håndgribeligt løfte.
Den amerikansk ledede koalition foretager i disse uger og dage et afgørende fremstød og dødsstød mod Islamisk Stats hovedby i Irak, Mosul, og forbereder samme mod Raqqa i Syrien – IS´ hovedby her. Ville Islamistisk Stat have eksisteret i samme omfang – i Syrien og Irak, men også i mange andre lande, hvis de imperialistiske militære interventioner ikke havde fundet sted?
Donald Trump bliver – til alles overraskelse, formentlig ikke mindst sin egen – USAs næste præsident. Og siden den 9. november har aviser, tv og hjemmesider flydt over med analyser over temaet ”Hvordan kunne det ske?”. Socialistisk Information vil ikke holde sig tilbage.
Efter den seneste tids uenigheder i det spanske venstrefløjsparti Podemos om den politiske linje, var der set frem med spænding til de interne valg, som foregik i en række regioner i perioden 7-9. november. Det drejede sig om valg af lokal generalsekretær (formand) og repræsentanter til Borgerrådene, som udgør partiets ledelse på lokalt plan.
Da jeg som 14-årig indledte et politisk liv på venstrefløjen, var socialismen mere noget, jeg havde i hjertet og i munden, og mindre noget, jeg havde i hovedet. Jeg havde faktisk ikke læst ét eneste ord af Marx. Det samme kan man sige om den russiske revolutionære politiker og tænker Lev Trotskij.