Det er mørkt før daggry, men den israelske bosætter-kolonialisme er kommet til vejs ende. Det handlede den tale om, som Ilan Pappé holdt på Islamic Rights Commission’s (IHRC) årlige Genocide Memorial Day i London, 21. januar 2024. Han understregede, at det er meget vigtigt, at vi forstår, at det folkemord på palæstinenserne, som finder sted lige nu, hvor skræmmende, det end er, også bebuder den såkaldte jødiske stats ophør. Vi er nødt til at forstå, at der venter os en ny verden på den anden side af denne forbrydelse mod menneskeheden.