Åge Skovrind

I de sidste 20 år er der sket et langsomt og skift i det danske politis rolle. På den ene side har politikerene vedtaget flere og flere restriktive love og på den anden side har politiet fået stadigt flere offentlige midler. Startende med den direkte erklæring om at Christiania skulle 'normaliseres' i 2001 er det danske politis beføjelser og finansiering bare vokset og vokset til det punkt hvor det for tre uger siden var muligt for politiet at anholde 64 mennesker i København for noget de måske ville gøre i Odense.

Vi vil skære fem mia. kr. på udgifterne til efterløn og folkepension. Vi vil forkorte perioden, hvor arbejdsløse kan få dagpenge, og scorer dermed 3 mia. kr. til statskassen. Og så skal færre kunne komme på fleksjob og få førtidspension, så vi kan spare 1 mia kr. Derfor skal vi have en ny regering efter næste valg. - Nej, vel. Den holder ikke rigtig. Men de tre besparelsesforslag er centrale elementer i den økonomiske politik, som De Radikale vil gå til valg på, og som partiet - som deltagere eller støtteparti i en ny regering - vil forsøge at få Socialdemokraterne og SF til at acceptere.

SUF’s og Enhedslistens aktivistbus er nu blevet parkeret igen efter en tur rundt i landet. Skolestartskampagnen havde ikke kun et politisk budskab om bæredygtig udvikling og klimavenlige jobs med rundt på landets gymnasier og tekniske skoler. Også det handlingsorienterede element var centralt i år. De to primære formål var dels at kickstarte mobiliseringen til december måneds klimatopmøde i København, dels at opstarte lokale, brede klimanetværk – et initiativ til handling, som udvider den sædvanlige forståelse af en kampagne i Enhedslisten.