Netmagasinet Solidaritet
Uddannelse
Nej til forkortelse af velfærdsuddannelserne
Af SAPs Forretningsudvalg
Flere penge til kortere uddannelser. Det er, hvad Folketingets partier kalder en ”historisk reform”. Der er hårdt brug for de ekstra penge til forbedringer af undervisning m.m. Men forligspartierne fodrer hunden med halen: Denne nye "investering i uddannelse" er næsten udelukkende finansieret ved besparelser på uddannelse.
Uddannelsesreformen: Et stort skridt – i den forkerte retning
Af SAPs Forretningsudvalg
Regeringen er kommet med et politisk udspil, der har det sympatiske indhold, at man forsøger at gøre det mere attraktivt for unge mennesker at vælge en håndværksmæssig uddannelse. Problemet er bare, at deres løsningsmodel trækker i en helt forkert retning.
Der burde være basis for et nyt lærlingeoprør, men det skal komme fra neden
Af Benedicte Toftegård
I 2022 blev ”lærlingeoprøret” kendt i offentligheden. Det handlede om at kræve investeringer i de forsømte erhvervsuddannelser, men var også tænkt som et opgør med at betragte faglige uddannelser som noget andenrangs. Imidlertid lykkedes det kun at indsamle halvdelen af de nødvendige underskrifter på et borgerforslag, så hvad var der galt?
Skolernes budgetter udløser protester
Af Rasmus Keis Neerbek
I kommuner som Århus og Odense har skolebestyrelser nægtet at underskrive budgetterne. I Viborg arrangerede forældre en større demonstration. Man vil ikke længere stå på mål for den udsultning, der sker af skoleområdet. Det er et kraftigt opsving i kampen for bedre velfærd, som Enhedslisten rundt om i landet må forholde sig til.
Universitetet under pres
Af Jeanette Kusk
Den nye regering vil løse en masse af velfærdssamfundets problemer med en ny reform af kandidatuddannelserne. Problemerne spænder bredt – manglende arbejdsudbud, for få studerende på velfærdsuddannelser, for få unge på erhvervsuddannelserne og mange unge udenfor traditionel uddannelse og arbejde. Løsningen er, ifølge regeringen, at lave endnu en reform på universiteterne.
Lærer-lockouten 10 år efter
Af Rasmus Keis Neerbeek
For 10 år siden gennemgik folkeskolen en af de største forvandlinger i nyere tid – Kommunernes Landsforening (KL) og Moderniseringsstyrelsen lockoutede lærerne med henblik på at fjerne den aftalebaserede arbejdstidsaftale, så der kunne skabes råderum til den af regeringen stort anlagte, men tydeligt underfinansierede, folkeskolereform.
Kandidatuddannelser: Danmark kan mindre
Af SAPs Forretningsudvalg
I denne uge landede regeringens udspil til en ny strukturering af landets universitetsuddannelser. Der er intet ambitiøst positivt i planen, blot et oplæg til endnu mere akademiker-bashing, udhuling af videregående uddannelser - og en usympatisk valgkampsstrategi.
Justeringen af folkeskolereformen – et plaster på et brækket ben
Af Ina Woods
Folkeskolereformen, som 2013 blev tvunget ned over skolerne, indeholdt mange forringelser. Bl.a. blev eleverne introduceret for heldagsskoler og tvungne lektiecaféer. Lærerne måtte finansiere disse ændringer med at vinke farvel til forberedelsestiden og sige goddag til pædagoger og andre faggrupper i undervisningen.
Vi mangler en strategi for at vinde
Af Åge Skovrind
I den nyligt vedtagne finanslov blev der vedtaget besparelser på 8,7 mia. kr. - penge, der skal findes i hele uddannelsessystemet, og som kommer oven i de årlige grønthøsterbesparelser på 2 procent. Nedskæringerne skal implementeres over de næste 4 år og betyder, at der skal spares ca. 4 procent om året på de fleste uddannelser. […]
- 1
- 2
