Åge Skovrind

På tværs af verden ser vi, hvordan magthaverne i mindre og mindre grad er interesserede i demokrati og frihedsrettigheder. Vi ser det med Putin i Rusland. Med Trumps autoritære dekreter i det hvide hus, med den polske regerings angreb på abort-rettigheder, og med den voldsomme undertrykkelse under Erdogans regering i Tyrkiet. Også i Europa ser vi, hvordan såvel regeringer som EU-institutioner i stigende grad afvikler og krænker rettigheder - både for befolkningen i Europa og overfor flygtninge og immigranter der kommer hertil.

Nogle områder er så indlysende fælles samfundsopgaver, at det selv for frådende nyliberalister kan være svært at tale for, at de skal gøres til slagmark for hære af konkurrerende selskabers jagt på profitter - på bekostning af arbejdsforhold, brugere, sikkerhed for løsning af opgaverne, og i sidste ende med langt større samfundsmæssige omkostninger.
Et sådant område er postvæsenet. Det er jo fuldstændig indlysende tåbeligt, at en hær af konkurrerende firmaer skal køre rundt i hver deres lille energislugende bil, for at det ene firma kan levere en pakke til nr. 4, det andet et brev til nr. 6 og en pakke til nr. 4, og det tredje reklameavisen til alle, der ikke har bedt om at måtte slippe for den slags.