Den danske stat gentager, som så mange lande, de samme fejl: Bygger stort og flot, men kedeligt vedligehold er der ikke altid midler til. Infrastrukturen smuldrer, og en dag er regningen så stor, så nu skal man enten reparere i det uendelige, eller man skal rive nede og bygge nyt. Sammenstyrtningen af motorvejsbroen i Genova i Italien viser, hvor galt det kan gå, når markedskræfterne og økonomitænkningen styrer.
Op mod 80 aktivister fra Danmark og Sverige sad i slutningen af august klemt trangt sammen med deres bagage i en dobbeltdækkerbus mod Groningen i Nederlandene for at blokere et gasværk. Folks bevæggrunde for at tage med til Code Rood (Rød Alarm på hollandsk), var mange. De kom fra mange forskellige organiseringer, SUF, Klimakollektivet, Afrika Kontakt mv., og der var folk i et bredt aldersudsnit, dog mest meget unge og et par folk, der var gået ind i klimabevægelsen for deres børns skyld, så de ikke skulle leve med visheden om, at deres forældre ikke gjorde noget, inden det var for sent.
Overvågning af aktivister og organisationer på venstrefløjen er et velkendt fænomen gennem historien. Hvem gjorde det, med hvilket formål? En samlet fremstilling af "Danmarks farligste personer" blev resultatet af en række højrefløjsaktivisters arbejde i udvalgte venstrefløjsorganisationer og solidaritetskomiteer i slutningen af 1960erne. Socialistisk Information dengang var et af "ofrene".
Som ordfører for partiet Die Linke i Bundesdagen (sammen med Dietmar Bartsch), kommer Sahra Wagenknecht fra den antikapitalistiske venstrefløj i partiet og har længe været dets mest populære repræsentant. Sammen med sin ægtemand Oskar Lafontaine – begge med høje medieprofiler – har hun i et stykke tid deltaget i en uformel gruppe kaldet ”Team Sahra”, som man kan tilslutte sig på internettet og som argumenterer for dannelsen af en ny politisk bevægelse i stil med det franske France Insoumise (FI) under ledelse af Jean-Luc Mélenchon.
Kan et teaterstykke undersøge, om vi er klar til at definere og skabe en ny virkelighed? Kan et teaterstykke være med til at frembringe en gennemgribende forandring i en situation med krise på krise i "den reelt eksisterende kapitalisme"? Et radikalt brud - det vil sige en revolution?
Sverige er ikke en undtagelse i Europa. Højrefløjen sejrede igen ved det svenske valg, om end ikke jordskredsagtigt, som det kunne lyde fra danske medier. Sverigesdemokraternes fremgang blev ikke så stor som frygtet - og Venstrepartiet fik også en solid fremgang.
I disse dage behandler Arbejdsretten en større sag om, hvorvidt DSB som statslig virksomhed kan indmelde sig i den private arbejdsgiverforening DI (Dansk Industri). På overfladen er det en rent fagretslig sag om, hvordan løn- og arbejdsvilkår vil være i fremtiden for ca. 3.000 ansatte. Men under overfladen ligger også den politiske kamp om fremtiden for DSB: Frasalg og privatisering eller demokratisk kontrol og prioritering af togdriften i Danmark.
Det argentinske Senat nedstemte torsdag den 9. august loven om Frivillig Afbrydelse af Svangerskab (IVE - Interrupción Voluntaria del Embarazo), som ville have legaliseret abort, med 38 stemmer mod 32. Den katolske kirke og den fanatiske højrefløj jublede, men det er en phyrrus-sejr.
Ryanairs chef Michael O'Leary har engang sagt, at Helvede fryser til is før end han indgår overenskomst med fagforeningerne. De ord har han i det sidste års tid måtte æde i sig igen. Takket være et hidtil uset sammenhold mellem piloter og stewardesser, og på tværs af lande- og sproggrænser, ser det nu til, at Ryanairs modstand mod fagforeninger omsider står for fald. Forløbet er et lærestykke i, hvordan arbejdstagerne i et grænseløst Europa finder sammen.
Jeg ville ønske, jeg havde været i Detroit sidste torsdag aften. At jeg havde kunnet stå der i byen, som har set kapitalismens værste bagside, stå der og se den blive illumineret for dens datter, for sin dronning, for Aretha Franklin. Som en hyldest og et farvel til kvinden, som for altid vil være en af de største.