I onsdags fremlagde alle partier, på nær De Radikale, en ny reform for landets professionshøjskoler og erhvervsakademier. Partierne, herunder Enhedslisten og Alternativet, er stolte over at have tilført hårdt tiltrængte midler til at uddanne fremtidens pædagoger, sygeplejersker, jordemødre m.fl.

Særligt fører uddannelsesordførere sig frem med, at de har givet et særskilt løft af pædagoguddannelsen. En uddannelse, der i den grad har manglet penge til undervisning og ikke mindst uddannede praktikvejledere. Aftalen har medført et massivt løft af finansieringen i undervisning, hvad der i den grad har manglet.

Men hvad samtlige partier ikke er lige så stolte over at fortælle er, at uddannelserne forkortes, og at de ”nye investeringer” stort set udelukkende er gamle penge: Finansieringen kommer til dels fra selvsamme reforms forkortelse af de fleste af uddannelserne, men derudover især også fra kandidatreformen fra 2023, der forkortede en lang række kandidatuddannelser.

Den politiske blåstempling af at beskære uddannelser har samtlige partier dermed gjort sig til medskyldige i. Det er her vigtigt at bemærke, at Enhedslisten og Alternativet først kom med i aftalen få timer, før den blev offentliggjort, og altså ikke har fået lov at deltage i den egentlige forhandling.

Reform – for uddannelse eller arbejdsudbud?

Selvom de nye midler uden tvivl er stærkt tiltrængte, så bør der ikke herske nogen tvivl om, at reformen først og fremmest er en ’arbejdsudbudsreform’. De forøgede midler til undervisning skal gøre uddannelserne mere attraktive at søge og ikke mindst begrænse frafaldet – og så vidt, så godt. Men ønsket om større arbejdsbud af netop professionsbachelorer spiller også tydeligt en rolle i, hvordan man har valgt at forkorte en række af uddannelserne med tre måneder:

En betydelig del af de nyuddannede søger væk allerede inden for det første år på arbejdsmarkedet, og flere af dem vælger (som det hedder sig) “at forlade deres fag” til fordel for at tage en kandidatgrad på universitetet. Og lige netop her tjener forkortelsen et særligt formål: Det er det modul, der handler om videnskabsteori, der fjernes. Den dybdegående indføring i forskning og kvalitativ samt kvantitativ metode, som er en forberedelse til bachelorprojektet. Selvom de studerende er blevet lovet, at de stadig vil kunne søge ind på en kandidat, mister de studerende et vigtigt uddannelseselement, der giver forudsætninger for og måske kan inspirere til at gå den vej.

I fremtiden må det derfor forventes, at færre sygeplejersker vil forske i patientsikkerhed, og færre socialpædagoger vil bidrage med deres praksiserfaring ved at undersøge magt og etik på bosteder. Regeringen og højrefløjen mener, at uddannelserne er blevet for akademiske. Og selvom de studerende især efterspørger mere praksisnær undervisning, må vi også stå fast på, at enhver radiograf skal kunne tilgå forskning om cancer, og enhver socialrådgiver skal løbende indføres i nye behandlingsmetoder for børn i mistrivsel.

Fremtidens udbud af arbejdskraft er hellig i dansk politik. Og højst sandsynligt vil vi i fremtiden mangle ufattelig mange af de berørte studerende, både i velfærdssektoren og på det private arbejdsmarked. Men regeringen kunne også tilføre sundhedsvæsen og socialsektoren flere midler. De kunne for alvor øge lønnen for kvindedominerede fag. Og med andre tiltag mindske den ulighed, der først og fremmest er årsagen til problemerne med arbejdskraft på det sundhedsmæssige og sociale område.

Regeringens alt for nemme løsning er at flytte rundt på midler i et allerede presset uddannelsesområde – og bede forskellige studenterorganisationer om at slås om den samme pulje.

Nej til forkortelser!

Tag ikke fejl: Reformen er til dels et prestigeprojekt for en regering, der ved næste valg vil prale med, at de har reformeret hele uddannelsesområdet fra folkeskole til ungdomsuddannelser, mellemlange og videregående uddannelser samt universitetsuddannelserne. Når det så viser sig, at reformerne har problematiske konsekvenser, vil mange af politikerne bag for længst være gået på pension og tjene en fed hyre i erhvervslivet…

Først og fremmest er reformen et entydigt ønske om at fastlåse de såkaldte ”varme hænder” dér, hvor regeringen ønsker dem, under uacceptable løn- og arbejdsvilkår. Hvad politikerne glemmer er, at pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og jordemødre ikke blot er hænder. De er mennesker af kød og blod, der både har hjerner og faglighed. Dette anerkender partierne ikke ved at skære uddannelsernes tilgang til den grundlæggende teori om viden.

Vi siger ja til:

> Et højere taxameter for professions- og erhvervsakademiuddannelser
> Uddannede praktikvejledere
> Bedre muligheder for at uddanne sig gennem hele livet

Vi siger nej til:

> Forkortelse af uddannelser
> Blåstempling af at finansiere løft af nogle uddannelser ved at udsulte andre
> Reformer for politikeres prestige
> Arbejdsudbud på bekostning af kvalitet

Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 31. marts 2025