Og reformer har der været nok af. I løbet af de sidste 20 år har universiteterne været igennem 29 forskellige reformer. Alt fra hurtigstarts-bonus på gennemsnittet fra gymnasiet og nye bevillingssystemer til udflytning, fremdrift og loft over uddannelse. Den seneste – udflytningsaftalen – er knapt implementeret og mange af de andre er helt eller delvist tilbageført igen. Alt i alt må man sige, at universiteterne har været – og stadig er- ramt af en massiv og langvarig reformtyfon.

Det nyeste skud på reformstammen er reformudspillet ”Forberedt på fremtiden 1” som vil løse ovenstående problemer med nye, smartere og hurtigere kandidatuddannelser. Regeringen foreslår at omlægge op til halvdelen af alle kandidatuddannelserne til blot at vare et og et kvart år. Dette vil altså skære et helt studieår af kandidaten og nærmest halvere denne.

Den nuværende regering har endnu ikke fortalt, hvor det kommer til at ramme, men den forrige regerings reformkommission, som først foreslog halve kandidater foreslog, at 10 procent af de sundhedsfaglige kandidater, 30 procent af de tekniske kandidater, 30 procent af de naturvidenskabelige kandidater, 80 procent af de samfundsvidenskabelige og 80 procent af de humanistiske kandidater skal halveres. Det betyder altså, at humaniora og samfundsfag igen står for skud.

Men hvad er så problemet med halve kandidater? Regeringen siger, at det kommer til at skabe en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet at skære et år af uddannelsen, men realiteten er bare, at med kun et år på kandidaten vil det ikke være muligt at komme i hverken praktik eller på udveksling, og specialet, som er med til at udvikle mange af de kompetencer, som netop skal anvendes på arbejdsmarkedet, vil også blive skåret væk. Dermed vil ”erhvervslivet”, som regeringen ønsker at tilfredsstille med reformen, altså få studerende ud med dårligere kompetencer til at varetage de jobs, som kandidater fra universitetet skal varetage.

Trivslen på universiteterne og blandt ungdommen er i forvejen i bund. At skabe øget konkurrence på bacheloren, omkring hvem der kan komme ind på en et-årig eller en to-årig kandidat kommer til at øge konkurrencen på universiteterne og presse trivslen yderligere. Der vil ligeledes komme mindre tid til forenings- og organisationsarbejde, da arbejdspresset også øges med reformen, og man har et år kortere til at gennemfører, hvilket også kan have store konsekvenser for studiemiljøet og dermed trivslen.

Yderligere kommer de studerende, som kun får en halv kandidat, til at stå svært på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, hvilket også kan få stor indflydelse på trivslen. At skabe yderligere A- og B-hold blandt studerende og arbejdere er ikke en forbedring af uddannelsesområdet, men en forringelse.

Et mere fleksibelt uddannelsessystem og universitetssystem er ønskværdigt, men fleksibilitet skabes ikke gennem flere forskellige meget fastlagte kasser, men gennem flere valgmuligheder gennem studiet og mulighed for at vende tilbage til eller påbegynde studier på andre tidspunkter i livet end i ungdommen. Et mere fleksibelt uddannelsessystem er et system, hvor man ikke skal skynde sig igennem, men har mulighed for at fordybe sig og dykke ned faglige områder både i bredden og i dybden. Halve kandidater er ikke et løft af uddannelsessektoren, men et øget pres på universiteterne og på ungdommen.

Jeanette Kusk er kandidatstuderende og uddannelsespolitisk aktiv i Studenterrådet ved Aarhus Universitet