Åge Skovrind

Åge Skovrind

Start mobiliseringen til klimatopmødet!

Sidste weekend mødtes 2.500 klimaforskere fra hele verden i København, for at samle den nyeste viden på klimaområdet. Deres konklusioner blev overrakt til statsminister Anders Fogh Rasmussen og vil blive offentliggjort til juli. Blandt konklusionerne er, at IPCC's (FN's klimapanel) worst-case fremskrivning er ved at blive en realitet og at der er brug for handling nu! Samtidig mødtes over hundrede aktivister, ligeledes fra hele verden under mere ydmyge forhold for at diskutere dette svar. Hvor udfordringerne for begge møder tegner sig, som et stadigt klarere og mere skræmmende billede, så er perspektiverne stadig forskellige.

Den kommende kapitalistiske konsensus

Følelsen af at de gamle neoliberale formler er godt og grundigt i miskredit har overbevist mange om, at Obama vil bryde med den markeds-fundamentalistiske politik, som har regeret siden de tidlige 1980’ere. Men hvor beslutsomt og definitivt vil bruddet med neoliberalismen blive?

Kunst og revolution

Der er for tiden mulighed for at besøge hele to udstillinger om surrealismen. Max Ernst: "Drøm og Revolution" på Louisiana og Wilhelm Freddie: "Stik Gaflen i Øjet" på Statens Museum for Kunst. Udover at anbefale disse to udstillinger giver det også Socialistisk Information anledning til at genoptrykke manifestet "For en uafhængig revolutionær kunst" af Andre Breton og Trotskij fra 1938.

Franske kolonier i oprør

Efter en seks uger lang strejkebølge lykkedes det Alliancen mod Udbytning i Guadeloupe at få opfyldt de fleste af de krav, som de havde kæmpet for i en historisk kamp mod de lokale arbejdsgivere og den franske regering.

For en uafhængig revolutionær kunst

Andre Breton (1896-1966) var en af de mest iøjnefaldende repræsentanter for den litterære surrealisme, og prøvede at forbinde kunst med revolutionær politik. Sammen med Leon Trotskij skrev han i 1937 skrev han dette manifest.

Slå gerne på en regering, der ligger ned

Sådan set er der ikke noget nyt i VKO’s skattereform. Den indeholder alle de kendetegn, der har præget regeringsblokkens politik, siden de kom til magten. For det første skaber den mere ulighed, ikke bare mellem rige og fattige, men også mellem mænd og kvinder. For det andet rammer den de arbejdsløse særlig hårdt, og den indeholder intet, der kan bremse den eksplosivt stigende arbejdsløshed. For det tredje skaber den et nyt hul i statskassen, som lynhurtigt vil blive omsat til nye nedskæringer på offentlige investeringer, service og velfærd.